Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alm. Brand Bank A/S - Delårsrapport for 1.-3. kvartal 2014

20-11-14 kl. 20/11 2014 07:36 | Alm. Brand 66,00 (0,00%)

København, 2014-11-20 08:36 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Hovedoverskrifter

-- For tredje kvartal 2014 blev bankens resultat før skat et underskud på 46
mio.kr. mod et underskud på 53 mio.kr. i andet kvartal 2014. Resultatet er
bedre end forventet, men ikke tilfredsstillende.


-- Resultatet i de fremadrettede aktiviteter udgjorde i tredje kvartal 2014 et
overskud på 31 mio.kr. og er forbedret med 9 mio.kr. sammenlignet med andet
kvartal. Resultatet er tilfredsstillende og bedre end forventet. Resultatet
er positivt påvirket af en regnskabsmæssig regulering på 17 mio.kr. i
forbindelse med likvidation af Alm. Brand Formue A/S.


-- Banken har i tredje kvartal oplevet en stigende udlånsefterspørgsel fra
privatkunder, hvilket har betydet, at det samlede udlån til privatkunder er
steget med 77 mio.kr.


-- Aktiviteter under afvikling viste i tredje kvartal 2014 et underskud på 77
mio.kr. efter nedskrivninger mod et underskud på 75 mio.kr. i andet
kvartal. Nedskrivninger udgjorde 56 mio.kr. i tredje kvartal 2014 mod 60
mio.kr. i andet kvartal. Resultatet er bedre end forventet og skyldes
lavere nedskrivninger.


-- For årets første tre kvartaler blev resultat før skat et underskud på 162
mio.kr., hvoraf nedskrivninger udgjorde 196 mio.kr. Resultatet i de
fremadrettede aktiviteter udgjorde i perioden et overskud på 75 mio.kr. og
i aktiviteter under afvikling et underskud på 237 mio.kr.


-- Alm. Brand Bank har d.d. indgået en aftale, hvor banken sælger for 1,9
mia.kr. af bankens ikke restante pantebreve til Alm. Brand Forsikring A/S.
Transaktionen indeholder en optionsaftale, så Alm. Brand Forsikring kan
tilbagelevere pantebreve til banken, hvor debitor ikke opfylder
betalingsforpligtelserne. Banken beholder således den kreditmæssige risiko,
mens Alm. Brand Forsikring alene har den markedsmæssige risiko forbundet
med investeringen i pantebrevene.

Transaktionen giver en reduktion i bankens behov for funding på 2,3 mia.kr.
og forventes med det nuværende renteniveau at have en positiv effekt i
bankens resultat på 10 mio.kr. i 2015 samt en faldende positiv effekt i
årene fremefter.
Transaktionen forventes gennemført i december, betinget af Finanstilsynets
godkendelse.


-- Forventningerne til 2014 opjusteres i de fremadrettede aktiviteter med 20
mio.kr. til et resultat før skat i niveauet 70 mio.kr. Resultatet før skat
i aktiviteter under afvikling fastholdes på et underskud i niveauet 325-375
mio.kr.


Øvrige overskrifter


-- Indtægter udgjorde 127 mio.kr. i tredje kvartal 2014 mod 138 mio.kr. i
andet kvartal 2014. Udviklingen skyldes primært et fald i handelsindtægter
som følge af lavere handelsaktivitet i juli og august.


-- Kursreguleringer udgjorde samlet 0 mio.kr. i tredje kvartal 2014 mod et
kurstab på 2 mio.kr. i andet kvartal 2014. Kursreguleringer er i tredje
kvartal sammensat af renterelaterede kurstab på 7 mio.kr., aktierelaterede
kursgevinster på 3 mio.kr. samt valutarelaterede kursgevinster på 4 mio.kr.


-- Omkostninger udgjorde 86 mio.kr. i tredje kvartal 2014, hvilket svarer til
niveauet i andet kvartal.


-- Afviklingsporteføljen er i tredje kvartal 2014 faldet med 94 mio.kr.
eksklusive nedskrivninger til 4.264 mio.kr., hvor faldet i andet kvartal
var på 99 mio.kr. Faldet svarer til forventningerne.


-- Ultimo tredje kvartal 2014 udgjorde den overskydende likviditet 2,7 mia.kr.
svarende til en likviditetsmæssig overdækning på 184 %.


-- Ultimo tredje kvartal 2014 udgjorde bankens samlede kapitalgrundlag 1,8
mia.kr., og sol­vensprocenten udgjorde 20,7. Bankens tilstrækkelige
kapitalgrundlag er opgjort til 14,5 %, og banken havde således en
overdækning på 6,2 %-point. For bankkoncernen udgjorde solvensprocenten
18,6, og det tilstrækkelige kapitalgrundlag er opgjort til 14,3 %.
Bankkoncernen havde således en overdækning på 4,3 %-point.



Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes
rettet til:
Adm. direktør Kim Bai Wadstrøm på tlf. 35 47 70 14 eller
kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. 35 47 76 61.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Alm. Brand

PRIS 66,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 66,00
SIDSTE LUK 66,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER