Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NunaMinerals optager et lån på 4,5 mDKK

03-12-14 kl. 3/12 2014 06:50 | NunaMinerals 1,45 (0,00%)

Selskabet forventer at indkalde til ekstraordinær generalforsamling tidligt i
det nye år for at drøfte en omstrukturering

Nuuk, 2014-12-03 07:50 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
NunaMinerals ("NUNA"). NunaMinerals meddelte 10. november at Selskabet er i
fremskredne drøftelser med Grønlands Selvstyre om et kapitalindskud på 4,5
mDKK.

NunaMinerals A/S kan nu bekræfte at Grønlands Selvstyre har indvilget i at
tilføre Selskabet 4,5 mDKK som et lån. Lånet udbetales i 2 rater i december og
er optaget for at styrke Selskabets kortfristede kapitalgrundlag og vil
positionere Selskabet for en samlet omlægning af Selskabets kapitalstruktur.

Renten er sat til 6 % p.a. og lånet skal indfries senest 31. januar 2015.
Selvstyret har forpligtet sig til at konvertere lånet i forbindelse med en
eventuel kapitalforhøjelse.

Departementschef i Formandens Kontor, Svend Hardenberg udtaler: ”Vi håber, at
vi med dette tilsagn kan medvirke til at skabe et nyt grundlag for NunaMinerals
fortsatte virke.”

Selvstyrets tilsagn er forudsat følgende nøglevilkår:

-- NunaMinerals skal foretage vurdering af nutidsværdien af alle aktiverede
efterforskningsomkostninger, således der alene sker indregning af disse til
markedsværdi, der skal fastsættes med skyldig hensyntagen til selskabets
muligheder for at kunne opfylde påtagne forpligtelser i licenserne og for
at kunne fastholde og udnytte disse rettigheder i selskabets nuværende
situation. Denne vurdering skal godkendes af selskabets revisor som uvildig
vurderingsmand, der skal attestere selskabets underskud i 2014 i perioden
frem til vurderingen, jf. også næste punkt.
-- NunaMinerals skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling som
forventes afholdt i januar 2015 og hvor der stilles forslag om en
omstrukturering af selskabets aktiekapital.
-- NunaMinerals skal på samme ekstraordinære generalforsamling stille forslag
til re-kapitalisering med en minimumstegning af nominelt kr. 500.000
aktier.
-- Grønlands Selvstyre vil på den ekstraordinære generalforsamling tegne
aktier for den del af de kr. 4,5 mio., der på tidspunktet er ydet som
lån med tilhørende renter, ved gældskonvertering til markedskurs.
-- Greenland Holding A/S’ lån på kr. 3,5 mio. kan tilsvarende anvendes til
aktietegning ved gældskonvertering til markedskurs. Greenland Holding
A/S’ bestyrelse vil få dette forslag forelagt snarest muligt.
-- Såfremt andre kreditorer ønsker at deltage i aktietegningen ved
konvertering af gæld bør dette muliggøres i forslaget.
-- Den del af kr. 4,5 mio., der ikke er ydet selskabet som lån på
generalforsamlings-tidspunktet vil Grønlands Selvstyre anvende til
kontant tegning af aktier til markedskurs.
-- Den kontante del af Grønlands Selvstyres aktietegning (såfremt den del
består) kan gennemføres som del af forslag om et større udbud til alle
selskabets aktionærer (i forhold til deres ejerandele, som de består før
nedsættelsen af aktiekapitalen), hvis der anses for være interesse herfor.
Såfremt tegningsbeløbet overstiger en værdi på 100.000 Euro, vil selskabet
dog skulle udarbejde prospekt herfor som opfylder kravene til et offentligt
udbud af aktier, der ikke søges optaget til handel på et reguleret marked
(”lille prospekt”). Selskabet forventes at vurdere behovet herfor og i
nødvendigt omfang snarest påbegynde den nødvendige udarbejdelse af
prospekt.

Bestyrelsesformand i NunaMinerals, Birks Bovaird, udtaler: ”Vi værdsætter meget
lånet fra regeringen og er taknemmelige for, at regeringen er villig til
fortsat at støtte NunaMinerals. Dog vil et sådant lån kun lade selskabet
fortsætte driften frem til udgangen af januar 2015. En langsigtet løsning med
støtte fra regeringen er påkrævet, hvis NunaMinerals skal kunne fortsætte sin
virksomhed i 2015 og fremover. Vi er klar over, at en endelig afgørelse i denne
henseende ikke kan tages før en ny regering er blevet dannet, men vi sætter
pris på regeringens positive indikationer, og håber, at en løsning kan opnås
hurtigst muligt.

På vegne af bestyrelsen

Ole Christiansen, CEO & Birks Bovaird, bestyrelsesformand

***

OM NUNAMINERALS

NunaMinerals A/S er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter
guld-, ædel- og strategiske metaller. Selskabet er med sin forankring i
Grønland velpositioneret til at udnytte mineralpotentialet i et af de sidste
uudforskede områder i verden. Den grønlandske undergrund rummer mange ligheder
med geologien i store minelande som Canada, Sydafrika og Australien, hvor der
findes betydelige mineralforekomster af bl.a. guld, platin, nikkel og kobber.

Indgåelse af partnerskaber, som kan tilføre yderligere teknisk og økonomisk
kompetence i udviklingen af selskabets efterforskningsprojekter, er et central
element i NunaMinerals’ forretningsmodel. NunaMinerals påbegyndte sine
aktiviteter i 1999 og har hovedkontor i Nuuk, Grønland.

Selskabet er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S under symbolet ”NUNA”.

For yderligere information besøg vores hjemmeside www.nunaminerals.com.

Denne meddelelse rummer fremadrettede udsagn om NunaMinerals’ fremtidige
økonomiske udvikling og resultater og andre udsagn, som ikke er historiske
kendsgerninger, og som kan vise sig ikke at være korrekte. Meddelelsen udgør
ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe nogen af
de udbudte aktier i noget retsområde eller over for nogen person, hvor eller i
relation til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud. Meddelelsen må
ikke frigives, offentliggøres eller distribueres i USA, Canada, Australien
eller Japan. Potentielle investorer bør i øvrigt søge professionel
investeringsrådgivning og undersøge de relevante risici og juridiske forhold,
herunder skatteforhold, der måtte være relevante i forbindelse med erhvervelse
af aktierne.



Ole Christiansen, CEO, mobiltelefon +299 55 18 57; e-mail
[email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NunaMinerals

PRIS 1,45
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 1,45
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER