Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestjysk Bank orienterer om nedjusterede forventninger til årsresultatet for 2014

21-01-15 kl. 21/1 2015 07:30 | Vestjysk Bank 2,98 (+1,71%)

Finanstilsynet
NASDAQ OMX Copenhagen A/S

21. januar 2015

Vestjysk Bank orienterer om nedjusterede forventninger til årsresultatet for
2014

I bankens kvartalsrapport for 3. kvartal 2014 meldte banken ud, at det
forventede niveau for resultatet efter skat for hele året ville være omkring
nul under uændrede konjunkturforhold.

Udsigterne for landbrugserhvervet i 2015 er aktuelt meget bekymrende som følge
af store prisfald på mælk og svinekød. Forventningerne til omfang og varighed
af meget lave afregningspriser er stærkt påvirket af handelskrisen mellem EU og
Rusland og er meget usikre. Banken har taget disse forhold samt Finanstilsynets
udmelding omkring ”tidlige hændelser” i betragtning ved vurdering af
nedskrivningsbehovet inden for landbrugssektoren.

Som en konsekvens af dette fremkommer øgede nedskrivninger på
landbrugssektoren, og banken forventer et resultat for hele året i niveau -150
til -200 mio. kr. Bankens basisresultat forventes at udgøre næsten 500 mio. kr.

Banken forventer i alt at nedskrive i niveau 650 til 700 mio. kr. i 2014 mod
1.073 mio. kr. i 2013. Heraf tegner landbrugssektoren sig for ca. 60 procent,
svarende til nedskrivninger på landbruget i niveau 400 til 450 mio. kr.,
svarende til ca. 8 procent af de samlede udlån og garantier til
landbrugseksponeringer pr. 31. december 2014, der udgør i niveauet 4,9 mia. kr.
Akkumuleret har banken herefter nedskrevet godt 1,3 mia. kr. på
landbrugseksponeringer.

Med baggrund i de likviditetsmæssige udfordringer, som det nuværende lave
prisniveau vil skabe for bankens landbrugskunder, forventes der også i 2015 at
være betydelige nedskrivninger på landbrugseksponeringer. Til gengæld forventes
nedskrivningsbehovet på øvrige erhvervskunder og privatkunder fortsat at være
faldende.

Banken offentliggør efter planen årsrapport for 2014 den 26. februar 2015.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
Michael N. Petersen på tlf. 96 63 21 52.

Vestjysk Bank A/S

Vagn Thorsager Michael N. Petersen
bestyrelsesformand kst. adm. bankdirektør

Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vestjysk Bank

PRIS 2,98
ÆNDRING +0,05 (+1,71%)
ÅBEN 2,94
SIDSTE LUK 2,93
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER