Oplysninger forud for offentliggørelse af årsrapport 2014
23-01-15 kl. 23/1 2015 15:14 | Skjern Bank 76,00 (+1,33%)
Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern,
den 23. januar 2015
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Fondsbørsmeddelelse nr. 1/2015
Oplysninger forud for offentliggørelse af årsrapport 2014
I bankens 3. kvartalsrapport 2014, oplystes om følgende
årsresultatforventninger:
-- Basisresultat i intervallet 105 – 115 mio. kr.
-- Resultat før skat i 2014 forventes markant højere end i 2013
Der forventes nu et basisresultat i den øvre ende af intervallet 105 – 115 mio.
kr.
Udsigterne for landbrugserhvervet i 2015 er bekymrende, som følge af store
prisfald på svinekød og mælk. Der hersker stor usikkerhed omkring varigheden af
den igangværende krise i landbrugserhvervet, som er kraftigt påvirket af
handelskrisen mellem EU og Rusland, samt Kinas importstop vedr. mælkeprodukter.
Finanstilsynets udmelding i december 2014 om ”tidlige hændelser” i
landbrugserhvervet, medfører et betydeligt øget nedskrivningsbehov. Endvidere
har væsentlig opstrammede nedskrivningsregler og opgørelsesmæssige
praksisændringer, medført markant forøgede nedskrivningsbehov, hvorfor banken
forventer et 0 - resultat i 2014. Finanstilsynet har i januar været på ordinært
eftersyn i banken og konstateringerne fra undersøgelsen er indregnet i
årsresultatforventningerne.
Det er bankens forventning, at lave afregningspriser i landbrugssektoren også i
2015 vil belaste erhvervet, og der forventes på den baggrund fortsat
nedskrivninger herpå. Nedskrivningsbehovet på bankens private kunder og øvrige
erhverv forventes at være vigende.
Banken offentliggør årsrapporten for 2014 den 5. februar 2015.
Eventuel henvendelse herom bedes rettet til Per Munck på telefon 21 73 30 04.
Venlig hilsen
Skjern Bank
Hans Jeppesen Per Munck
Bestyrelsesformand Direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar