Delårsrapport for 1. kvartal 2014/15 (perioden 01.10.2014 - 31.12.2014)
26-01-15 kl. 26/1 2015 11:54 | RTX Telecom 191,00 (+0,79%)
Fortsat omsætnings- og resultatfremgang i 1. kvartal i RTX.
Bestyrelsen for RTX A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens
delårsrapport for 1. kvartal af regnskabsåret 2014/15 (perioden 01.10.2014 –
31.12.2014).
Hovedpunkter i delårsrapporten for 1. kvartal 2014/15 for RTX-koncernen
-- Nettoomsætningen blev DKK 76,7 mio. i 1. kvartal 2014/15 sammenlignet med
DKK 68,6 mio. i samme periode året før. Omsætningsfremgangen blev således
på 11,9%.
-- Enterprise & VoIP realiserede en omsætningsfremgang på 12,0% i
kvartalet.
-- Design Services realiserede en omsætningsfremgang på 11,1% i kvartalet.
-- Koncernens bruttoresultat steg fra DKK 38,1 mio. til DKK 44,7 mio., og som
følge af omsætningssammensætningen steg koncernens bruttoavance i 1.
kvartal til 58,3% sammenlignet med 55,6% året før.
-- Kapacitetsomkostningerne blev som planlagt DKK 5,2 mio. højere end året
før. Omkostningsstigningen er primært drevet af en øget bemanding.
-- I forbindelse med udviklingen af en ny håndsætplatform til specialmiljøer,
hvor der er behov for produktrobusthed ud over den almindelige anvendelse,
er der aktiveret DKK 0,3 mio. i 1. kvartal 2014/15.
-- Som forventet faldt afskrivningerne på immaterielle aktiver i 1. kvartal
2014/15 med DKK 0,9 mio. sammenlignet med samme periode året før.
-- Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde DKK 11,2 mio. sammenlignet med DKK
8,8 mio. året før.
-- Resultat efter skat udgjorde DKK 12,7 mio. sammenlignet med DKK 8,5 mio. i
samme periode sidste år.
-- Koncernens pengestrømme fra driftsaktiviteterne blev i 1. kvartal DKK 5,8
mio. sammenlignet med DKK 5,3 mio. i samme periode året før.
-- Udviklingen i 1. kvartal bekræfter de offentliggjorte forventninger i
forbindelse med årsrapporten for 2013/14 (jf. selskabsmeddelelse nr.
63/2014 af 25. november 2014) hvor det offentliggøres, at RTX forventer en
omsætning i intervallet DKK 305-310 mio. og EBIT forventes realiseret i
intervallet DKK 38-42 mio. samt et EBITDA i intervallet DKK 46-50 mio.
Med venlig hilsen
RTX A/S
Peter Thostrup
Formand for bestyrelsen
Flemming Hynkemejer
Administrerende direktør
Spørgsmål og yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Flemming Hynkemejer, tlf 96 32 23 00.
Bilag
Delårsrapport for 1. kvartal 2014/15 indeholdende:
-- Finansielle hoved- og nøgletal for koncernen
-- Ledelsesberetning
-- Resultatopgørelse for koncernen
-- Totalindkomstopgørelse for koncernen
-- Balance for koncernen
-- Egenkapitalopgørelse for koncernen
-- Pengestrømsopgørelse for koncernen
-- Noter
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar