Tryg A/S - Årsrapport 2014
28-01-15 kl. 28/1 2015 06:30 | Tryg 152,90 (+0,53%)
Trygs bestyrelse har i dag godkendt årsrapporten for 2014.
Meget tilfredsstillende resultat i 4. kvartal 2014 med baggrund i Trygs
effektiviseringsprogram og et lavt niveau af vejrskader. Foreslået udbytte på
29 DKK pr. aktie afspejler et godt resultat for helåret 2014.
Højdepunkter året 2014
-- Årets resultat blev 2.557 mio. DKK efter skat (2.369 mio. DKK)
-- Egenkapitalforrentningen udgjorde 23 % (21,5 %) efter skat.
-- Forsikringsteknisk resultat på 3.032 mio. DKK (2.496 mio. DKK)
-- Combined ratio på 84,2 (87,7)
-- Reduktion i præmieindtægten med 1,1 % (-2,7 %)
-- Omkostningsprocent forbedret til 14,6 (15,6) og 15,3 eksklusive
engangseffekter.
-- Investeringsafkast på 360 mio. DKK (588 mio. DKK).
-- Foreslået udbytte på 29 DKK pr. aktie.
-- Aktien foreslås splittet 1:5 på generalforsamlingen 2015.
-- Aktietilbagekøb på 1 mia. DKK afsluttet i 2014. Tilsvarende program i 2015.
Højdepunkter 4. kvartal 2014
• Resultat efter skat på 640 mio. DKK (565 mio. DKK)
• Forsikringsteknisk resultat på 775 mio. DKK (546 mio. DKK)
• Combined ratio på 83,7 (89,1).
• Omkostningsprocent på 14,9 (15,4).
• Investeringsafkast på 13 mio. DKK (154 mio. DKK) påvirket af nedskrivning af
domicilejendom på 106 mio. DKK.
Koncernchef Morten Hübbe udtaler:
Vi har i 2014 opnået en væsentlig forbedring af Trygs økonomiske resultater og
har leveret det bedste forsikringstekniske resultat for et 4. kvartal, siden
Tryg blev børsnoteret. Dermed har vi et år før tid stort set indfriet de
ambitiøse finansielle mål, vi satte i 2012 for vores combined ratio,
omkostningsniveau og forrentning af egenkapitalen. Det er et meget
tilfredsstillende resultat, som vi har skabt takket være en fantastisk
arbejdsindsats fra medarbejderne i Tryg.
Vi har i 2014 fortsat arbejdet med at effektivisere vores interne processer og
gennemført strukturelle ændringer, der skal sikre en varig styrkelse af den
forsikringsmæssige drift i Tryg og støtte op om vores vigtigste opgave – nemlig
at levere kundeoplevelser i verdensklasse.
Frem mod 2017 vil vi gennemføre yderligere effektiviseringer på 750 mio. DKK og
optimere forretningsgangene for betjening af vores kunder, der skal være så
tilfredse med os, at de forbliver kunder, køber mere og anbefaler os til andre.
Vi har derfor formuleret en række konkrete, ambitiøse mål for at styrke
kundeoplevelsen i Tryg.
Med de vigtige skridt, vi har taget i 2014, står vi endnu stærkere rustet til
at løfte denne opgave, og vi ser frem til også i de kommende år at skabe solide
resultater til gavn for både kunder og aktionærer i Tryg.
Telekonference
Tryg afholder telekonference kl. 9:30 CET på offentliggørelsesdagen, hvor
koncernchef Morten Hübbe og koncernfinansdirektør Tor Magne Lønnum vil
præsentere resultatet, hvorefter der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Telekonferencen foregår på engelsk.
En on-demand version er tilgængelig kort efter telekonferencen.
Årsregnskabsmaterialet vil kunne downloades på tryg.com/dk/Investor/Downloads
kort efter offentliggørelsestidspunktet.
Telekonference detaljer:
Danske deltagere: +45 35 44 55 83
UK deltagere: +44 (0) 203 194 0544
US deltagere: +1 855 269 2604
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar