Resultatet af NunaMinerals A/S ekstraordinære generalforsamling den 29. januar 2015
29-01-15 kl. 29/1 2015 23:01 | NunaMinerals 1,45 (0,00%)
Der blev den 29. januar 2015 afholdt ekstraordinær generalforsamling i
NunaMinerals A/S (”Selskabet”) i henhold til dagsordenen i indkaldelsen.
Nuuk, 2015-01-30 00:01 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
1. Bestyrelsen redegjorde for Selskabets finansielle situation.
2. Baseret på en anmodning fra det Grønlandske Selvstyre, præsenterede
bestyrelsen et forslag, der indeholdte:
a. En ændring af den nominelle værdi af Selskabets aktier, således at aktier
fremover udstedes i stykstørrelser på kr. 0,10 eller multipla heraf;
b. Nedsættelse af Selskabets aktiekapital med nominelt kr. 137.954.700 fra kr.
137.954.700 til kr. 0 til dækning af tab;
c. Anmodning om afnotering fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S;
d. Forhøjelse af Selskabets aktiekapital med nominelt minimum kr. 500.000 og op
til nominelt kr. 921.542 uden fortegningsret for eksisterende aktionærer ved
konvertering af gæld og/eller ved kontant indskud fra det Grønlandske Selvstyre
og/eller Greenland Holding A/S; og
e. Forhøjelse af Selskabets aktiekapital med op til nominelt 1.837.552 kr. ved
kontant indskud og/eller konvertering af gæld uden fortegningsret for
eksisterende aktionærer (og med undtagelse af det Grønlandske Selvstyre og
Greenland Holding A/S).
Forslaget havde ikke den fornødne opbakning og blev ikke vedtaget af
generalforsamlingen.
1. Da dagsordenens punkt 2 ikke blev vedtaget af generalforsamlingen,
fremsatte bestyrelsen som alternativ dagsordenens punkt 3, der indeholdte:
a. En ændring af den nominelle værdi af Selskabets aktier, således at aktier
fremover udstedes i stykstørrelser på kr. 0,10 eller multipla heraf; og
b. Nedsættelse af Selskabets aktiekapital med nominelt kr. 135.195.606 fra kr.
137.954.700 til kr. 2.759.094 til dækning af tab.
Forslaget blev vedtaget af generalforsamlingen.
1. Bestyrelsens forslag under dagsordenens punkt 4B vedrørende en bemyndigelse
til bestyrelsen til at forhøje Selskabets aktiekapital med nominelt op til
kr. 5.000.000 uden fortegningsret for eksisterende aktionærer havde ikke
den fornødne opbakning og kunne ikke vedtages med den krævede majoritet.
Forslaget blev derfor tilbagetrukket af bestyrelsen.
Bestyrelsen fremsatte herefter i overensstemmelse med dagsordenens punkt 4A og
4C forslag om at bestyrelsen blev bemyndiget til at forhøje Selskabets
aktiekapital med nominelt op til kr. 5.000.000 med fortegningsret for
eksisterende aktionærer samt forslog de generelle betingelser for
bemyndigelsen.
Forslaget blev vedtaget af generalforsamlingen.
1. Bestyrelsens forslag om at bemyndige generalforsamlingens dirigent til at
registrere de vedtagne beslutninger ved Erhvervsstyrelsen blev vedtaget af
generalforsamlingen.
***
Afslutningsvis understregede bestyrelsesformand Birks Bovaird, at ”der på
nuværende tidspunkt ikke foreligger nogen konkrete forslag, der kan styrke
selskabets likviditet, men bestyrelsen fortsætter sine bestræbelser på at
afsøge eventuelle muligheder. Hvis en løsning ikke kan findes, kan det
ultimativt resultere i en opløsning af selskabet.”
Generalforsamlingen hævedes.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Ole Christiansen, administrerende direktør, mobil: +299 55 18 57,
Birks Bovaird, bestyrelsesformand, mobil: +1 416 518 0100
***
OM NUNAMINERALS
NunaMinerals A/S er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter
guld-, ædel- og strategiske metaller. Selskabet er med sin forankring i
Grønland velpositioneret til at udnytte mineralpotentialet i et af de sidste
uudforskede områder i verden. Den grønlandske undergrund rummer mange ligheder
med geologien i store minelande som Canada, Sydafrika og Australien, hvor der
findes betydelige mineralforekomster af bl.a. guld, platin, nikkel og kobber.
Indgåelse af partnerskaber, som kan tilføre yderligere teknisk og økonomisk
kompetence i udviklingen af selskabets efterforskningsprojekter, er et central
element i NunaMinerals’ forretningsmodel. NunaMinerals påbegyndte sine
aktiviteter i 1999 og har hovedkontor i Nuuk, Grønland.
Selskabet er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S under symbolet ”NUNA”.
For yderligere information besøg vores hjemmeside www.nunaminerals.com.
Denne meddelelse rummer fremadrettede udsagn om NunaMinerals’ fremtidige
økonomiske udvikling og resultater og andre udsagn, som ikke er historiske
kendsgerninger, og som kan vise sig ikke at være korrekte. Meddelelsen udgør
ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe nogen af
de udbudte aktier i noget retsområde eller over for nogen person, hvor eller i
relation til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud. Meddelelsen må
ikke frigives, offentliggøres eller distribueres i USA, Canada, Australien
eller Japan. Potentielle investorer bør i øvrigt søge professionel
investeringsrådgivning og undersøge de relevante risici og juridiske forhold,
herunder skatteforhold, der måtte være relevante i forbindelse med erhvervelse
af aktierne.
Birks Bovaird, bestyrelsesformand, mobil +1 416 518 0100
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NunaMinerals



