Udsættelse af offentliggørelse af bankens årsrapport for 2014
03-02-15 kl. 3/2 2015 13:59 | Skjern Bank 76,00 (+1,33%)
Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern,
den 3. februar 2015
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Fondsbørsmeddelelse nr. 2/2015
Udsættelse af offentliggørelse af bankens årsrapport for 2014, ny dato for
generalforsamling samt meddelelse om bankens salg af aktier i DLR Kredit A/S
Ved fondsbørsmeddelelse af 23. januar 2015 oplyste banken om ændrede
forventninger til årsresultatet for 2014 som følge af et forøget
nedskrivningsbehov på kundetilgodehavender.
I samme meddelelse oplystes om, at Finanstilsynet i januar 2015 foretog en
ordinær inspektion i banken. Denne inspektion er mod forventning endnu ikke
afsluttet. Dette har beklageligvis den konsekvens, at banken ikke som planlagt
er i stand til at offentliggøre bankens årsrapport for 2014, torsdag den 5.
februar 2015.
Finanstilsynets igangværende undersøgelse og en fortsat dialog om yderligere
nedskrivninger på kundetilgodehavender forventes at føre til, at banken vil
foretage yderligere nedskrivninger i regnskabet for 2014 som vil føre til et
negativt resultat. Når en konklusion på Finanstilsynets inspektion kendes, vil
banken udsende meddelelse om dette.
Bankens årsrapport offentliggøres 17. februar 2015.
I konsekvens heraf ændres datoen for årets generalforsamling, hidtil udmeldt
til afholdelse mandag den 2. marts 2015, til tirsdag den 17. marts 2015.
Det meddeles endvidere, at banken pr. 3. februar 2015 har solgt aktier i DLR
Kredit til kursværdi på 75 mio. kr. til en medaktionær i selskabet. Skjern Bank
er fortsat betydende aktionær i DLR Kredit som ejer af aktier til en kursværdi
på ca. 65 mio. kr.
Salget af aktier i DLR Kredit fører til en styrkelse af bankens kapital, idet
aktier i selskaber i den finansielle sektor, skal fraregnes i bankens
kapitalgrundlag.
Bankens kapital vil uanset at driftsresultatet for 2014 ender med et negativt
resultat, fortsat være betryggende.
Der forventes for 2015 et basisresultat i intervallet 115 – 125 mio. kr.
Eventuel henvendelse herom bedes rettet til Per Munck på telefon 21 73 30 04.
Venlig hilsen
Skjern Bank
Hans Jeppesen Per Munck
Bestyrelsesformand Direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar