Resultat af Finanstilsynets ordinære undersøgelse
09-02-15 kl. 9/2 2015 13:57 | Skjern Bank 76,00 (+1,33%)
Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern,
den 9. februar 2015
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Fondsbørsmeddelelse nr. 5/2015
Resultat af Finanstilsynets ordinære undersøgelse
Som meddelt i fondsbørsmeddelelser af 23. januar 2015 og senest 3. februar
2015, har Finanstilsynet i januar været på ordinært besøg i Skjern Bank.
Undersøgelsen er nu endeligt afsluttet og har resulteret i dels et forøget
nedskrivningsbehov dels en nedvurdering af bankens domicilejendomme, hvilket
medfører at bankens resultat før skat for 2014 forventes at blive -56,7 mio.
kr. Resultatet – og det overraskende store nedskrivningsniveau - er i sagens
natur stærkt utilfredsstillende.
Bankens faktiske kapitalprocent er pr. ultimo 2014 opgjort til 12,0 %. Tillagt
effekten af det tidligere meddelte salg af aktier i DLR Kredit er den faktiske
kapitalprocent 13,65 %, hvor det individuelle kapitalbehov er opgjort til 11,9
%. Den kapitalmæssige overdækning i forhold til det individuelle kapitalbehov
kan dermed opgøres til 1,75 % svarende til 70,9 mio. kr. Overdækningen i
forhold til lovgivningens minimumskrav på 8 % kan opgøres til 5,65 % svarende
til 228,9 mio. kr.
For 2015 forventes et stigende basisresultat i intervallet 115-125 mio. kr.
Bankens endelige årsrapport for 2014 offentliggøres som tidligere meddelt den
17. februar 2015.
Eventuel henvendelse herom bedes rettet til direktør Per Munck på telefon 21 73
30 04 eller til underdirektør Carsten Allerslev på telefon 40 81 61 20.
Venlig hilsen
Skjern Bank
Hans Jeppesen Per Munck
Bestyrelsesformand Direktør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar