Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I ISS A/S

23-03-15 kl. 23/3 2015 17:48

København, 2015-03-23 18:48 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Nr. 10/2015

Til aktionærerne i ISS A/S





INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I ISS A/S


Bestyrelsen har hermed fornøjelsen af at indkalde til den ordinære
generalforsamling i ISS A/S,

CVR nr. 28 50 47 99, (“Selskabet”), der afholdes


onsdag den 15. april 2015 kl. 16:00

i Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2, 1577
København V, Danmark



Dagsorden


1. Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed i det senest afsluttede
regnskabsår


1. Godkendelse af årsrapporten for 2014


1. Anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport


1. Beslutning om meddelelse af decharge til medlemmer af bestyrelsen og
direktionen


1. Bemyndigelse til at erhverve egne aktier


1. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår


1. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter


1. Valg af revisor


1. Eventuelt



-----


Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om
adgangskort. Adgangskort kan rekvireres ved elektronisk registrering via
Selskabets aktionærportal, http://inv.issworld.com/shareholderportal.cfm, eller
ved at returnere en udfyldt tilmeldingsblanket til Computershare A/S,
Kongevejen 418, 2840 Holte, Danmark. Anmodning om adgangskort skal være
modtaget senest fredag den 10. april 2015 kl. 23:59. Generalforsamlingen
afholdes på engelsk med simultantolkning til dansk.





Uddybning af dagsordenens punkter inklusiv fuldstændige forslag


Punkt 1: Bestyrelsens beretning om Selskabets virksomhed i det senest
afsluttede regnskabsår

Bestyrelsen henstiller, at beretningen om Selskabets virksomhed i 2014 tages
til efterretning.


Punkt 2: Godkendelse af årsrapporten for 2014

Bestyrelsen foreslår, at årsrapporten for 2014 godkendes.


Punkt 3: Anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag om
udbetaling af udbytte på kr. 4,90 pr. aktie á nominelt kr. 1,00. Den foreslåede
udbyttebetaling er i overensstemmelse med Selskabets udbyttepolitik. Den
resterende del af årets resultat allokeres til overført overskud.


Punkt 4: Beslutning om meddelelse af decharge til medlemmer af bestyrelsen og
direktionen

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen meddeler decharge til medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i relation til den godkendte årsrapport for 2014.


Punkt 5: Bemyndigelse til at erhverve egne aktier

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i
perioden indtil 30. april 2016 at lade Selskabet erhverve egne aktier, én eller
flere gange, for en samlet nominel værdi på op til 10% af Selskabets
aktiekapital, idet Selskabets beholdning af egne aktier efter en sådan
erhvervelse ikke må overstige 10% af Selskabets aktiekapital. Vederlaget må
højst afvige 10% fra den officielle, noterede kurs på Nasdaq Copenhagen på
erhvervelsestidspunktet.


Punkt 6: Godkendelse af vederlaget til bestyrelsen for indeværende regnskabsår

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens vederlag for det indeværende regnskabsår
godkendes. Det foreslås, at bestyrelsen bibeholder det samme vederlagsniveau
som for 2014.


Vederlagsstrukturen for bestyrelsen er baseret på et årligt grundhonorar på kr.
400.000 (”Grundhonoraret”) til hvert medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsesformanden modtager 3 gange Grundhonoraret, og næstformanden modtager
1,5 gange Grundhonoraret for deres udvidede opgaver.


Alle bestyrelsesmedlemmer, som tillige er medlem af komitéer etableret af
bestyrelsen, skal modtage et yderligere årligt fast honorar som vederlag for
deres komitéarbejde. Medlemmer af Revisions- og og Risikokomitéen (Audit and
Risk Committee), Vederlagskomitéen (Remuneration Committee),
Nomineringskomitéen (Nomination Committee) og Transaktionskomitéen (Transaction
Committee), skal modtage et årligt honorar på kr. 150.000, og formanden for
Revision- og Risikokomitéen (Audit and Risk Committee) skal modtage kr.
400.000, mens formanden for Vederlagskomitéen (Remuneration Committee),
Nomineringskomitéen (Nomination Committee) og Transaktionskomitéen (Transaction
Committee) skal modtage 2 gange det årlige honorar for komitémedlemmer.


Udover de ovennævnte honorarer, kan bestyrelsesmedlemmerne tillige få
godtgørelse, når de rejser oversøisk til bestyrelsesmøder og kan få refunderet
visse rimelige udgifter i forbindelse med udførelse af deres opgaver som
bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsesformanden kan få refunderet rimelige
udgifter til sekretærbistand i forbindelse med sine pligter som
bestyrelsesformand.


Punkt 7: Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleanter

De af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på
ét år i henhold til vedtægternes § 10.4. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer kan
finde sted. I henhold til vedtægterne skal bestyrelsen bestå af mindst fire og
højest otte medlemmer valgt af generalforsamlingen.


Bestyrelsen foreslår, at følgende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer
genvælges: Lord Allen of Kensington Kt CBE, Thomas Berglund, Henrik Poulsen og
Jo Taylor. Herudover foreslår bestyrelsen at vælge Cynthia Mary Trudell og
Claire Chiang (fulde navn: Chiang See Ngoh) som nye medlemmer af bestyrelsen.
Jennie Chua stiller ikke op til genvalg på grund af aldersbegrænsningen i
Selskabets vedtægter. Derudover søger Morten Hummelmose og Andrew Evan Wolff
ikke genvalg som medlemmer af bestyrelsen henset til, at FS Invest II S.à r.l.
har solgt sine aktier i Selskabet.


Derudover foreslår bestyrelsen at genvælge Iain Kennedy som personlig suppleant
for Jo Taylor.


Se Bilag 1 for en beskrivelse af de nominerede kandidaters og suppleanters
kvalifikationer og positioner, herunder information om kandidaternes øvrige
ledelseshverv.


Punkt 8: Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young P/S som Selskabets revisor.



-----



Vedtagelseskrav

Alle dagsordenens punkter kan vedtages med simpel majoritet.


Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret

Selskabets aktiekapital udgør nominelt kr. 185.668.226, fordelt i aktier á kr.
1 eller multipla heraf. Hvert aktiebeløb på kr. 1 giver én stemme.


Aktionærens ret til at deltage i generalforsamlingen og til at afgive stemmer
fastsættes i forhold til det antal aktier, aktionæren besidder på
registreringsdatoen. Registreringsdatoen er onsdag den 8. april 2015.


De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på
baggrund af notering af aktionærens ejerforhold i Selskabets ejerbog samt
eventuelle meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget på
registreringsdatoen med henblik på indførsel i Selskabers ejerbog, men som
endnu ikke er indført i ejerbogen.


Adgangskort

Aktionærer der er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, og som
ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest
fredag den 10. april 2015 kl. 23:59. Tilmeldingsblanketten er tilgængelig på
Selskabets hjemmeside på http://inv.issworld.com/agm.cfm. Anmodning om
adgangskort kan ske ved:

-- elektronisk registrering via Selskabets aktionærportal på
http://inv.issworld.com/shareholderportal.cfm eller via Computershare A/S’
hjemmeside, www.computershare.dk,
-- at returnere en udfyldt, dateret og underskrevet tilmeldingsblanket med
almindelig post til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, Danmark,
pr. fax til (+45) 45460998, eller ved at e-maile en scannet version til
[email protected], eller
-- at kontakte Computershare A/S pr. telefon (+45) 45460997, pr. e-mail til
[email protected], pr. fax to (+45) 45460998, eller ved personlig eller
skriftlig henvendelse til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte,
Danmark.


Fuldmagt

Aktionærer kan, forudsat at de har anmodet om et adgangskort (se ovenfor),
deltage personligt eller ved fuldmægtig på generalforsamlingen.
Fuldmagtsblanketten er tilgængelig på Selskabets hjemmeside på
http://inv.issworld.com/agm.cfm. Fuldmagter skal være Selskabet eller
Computershare A/S i hænde senest fredag den 10. april 2015 kl. 23:59.
Fuldmagter kan afgives som følger:

-- elektronisk via Selskabets aktionærportal på
http://inv.issworld.com/shareholderportal.cfm, eller
-- ved at returnere en udfyldt, dateret og underskrevet fuldmagtsblanket med
almindelig post til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, Danmark,
pr. fax til (+45) 45460998, eller ved at e-maile en scannet version til
[email protected].


Brevstemme

Aktionærer, som er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, er også
berettiget til at brevstemme. Brevstemmeblanketten (som er den samme blanket,
der bruges til at afgive fuldmagt) er tilgængelig på Selskabets hjemmeside på
http://inv.issworld.com/agm.cfm. Brevstemmer skal være Selskabet eller
Computershare A/S i hænde senest tirsdag den 14. april 2015 kl. 16:00.
Brevstemmer kan afgives som følger:

-- elektronisk via Selskabets aktionærportal på
http://inv.issworld.com/shareholderportal.cfm, eller
-- ved at returnere en udfyldt, dateret og underskrevet brevstemmeblanket med
almindelig post til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, Danmark,
pr. fax til (+45) 45460998, eller ved at e-maile en scannet version til
[email protected].


Yderligere information

Frem til og med dagen for generalforsamlingen vil yderligere oplysninger om
generalforsamlingen være tilgængelig på Selskabets hjemmeside på
http://inv.issworld.com/agm.cfm, herunder årsrapporten for 2014, oplysninger om
det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen og
dagsorden inklusiv de fuldstændige forslag.


Der vil på generalforsamlingsdagen den 15. april 2015 være åbent for
registrering af adgangskort fra kl. 15:00. Der vil blive serveret kaffe, the og
kage før generalforsamlingen.


Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærer kan stille spørgsmål til bestyrelsen og direktionen på
generalforsamlingen. Spørgsmål til dagsorden og øvrige dokumenter til brug for
generalforsamlingen kan stilles skriftligt med almindelig post til ISS A/S,
Attn.: Group General Counsel Bjørn Raasteen, Buddingevej 197, 2860 Søborg,
Danmark, eller via e-mail til [email protected].


Sprog

Den ordinære generalforsamling afholdes på engelsk i overensstemmelse med § 5.6
i Selskabets vedtægter.

Dette indebærer, at repræsentanter for Selskabet og dirigenten for den ordinære
generalforsamling vil tale og foretage deres præsentationer på engelsk.
Aktionærer kan vælge at tale dansk eller engelsk. Simultantolkning til dansk
vil være tilgængelig på generalforsamlingen. Hovedtelefoner vil blive gjort
tilgængelige.


Webcast

Bestyrelsesformandens og den administrerende direktørs beretning om Selskabets
virksomhed vil blive sendt som webcast (live) på Selskabets hjemmeside,
www.issworld.com.Webcasten vil også blive gjort tilgængelig på Selskabets
hjemmeside efter generalforsamlingen.


Sådan finder du vej

Det er muligt at tage bil, bus eller tog til Tivoli Hotel & Congress Center,
der er beliggende Arni Magnussons Gade 2, 1577 København V, Danmark. Der er
parkering mod betaling.


København, 23. marts 2015


Bestyrelsen


-----


Bilag 1: Bestyrelses- og suppleantkandidater


Lord Allen of Kensington Kt CBE

Valgt første gang i marts 2013.
Senest genvalgt i 2014.
Uafhængig.
Født 1957. Britisk statsborger.

Lord Allen er formand for bestyrelsen i Global Radio Group (og
bestyrelsesmedlem i syv af dets datterselskaber), Boparan Holdings Ltd og 2
Sisters Food Group Ltd og bestyrelsesmedlem i Grandmet Management Ltd og
Grandmet Development Ltd samt partner i Xseqour Partners. Endvidere er Lord
Allen formand for det britiske arbejderpartis management board og Join In Trust
Ltd og er ligeledes seniorrådgiver for Goldman Sachs Capital Partners og
rådgiver for Boparan Holdings Ltd og Powerscourt.

Tidligere har Lord Allen været CEO for Compass samt chief executive for Granada
Group Plc. og ITV plc og executive chairman for Granada Media Plc. Lord Allen
har også været formand for bestyrelsen i EMI Music, og medlem af bestyrelsen i
Virgin Media Ltd og Tesco Plc. Endvidere har Lord Allen været formand for det
britiske Røde Kors og medlem af arrangørkomitéen i London for de Olympiske og
Paralympiske Lege (the London Organising Committee of Olympic and Paralympic
Games) samt næstformand for 2012 budkomitéen for de Olympiske og Paralympiske
lege.

Uddannelse:
Revisor fra Institute of Management Accountants og tildelt æresdoktorgrader fra
University of Salford, Manchester Metropolitan University og Southampton Solent
University.

Kompetencer:
Professionel erfaring med ledelse af multiindustrielle virksomheder, betydelige
finansielle og kommercielle kompetencer samt omfattende bestyrelseserfaring.



Thomas Berglund

Valgt første gang marts 2013.
Senest genvalgt i 2014.
Uafhængig.
Født 1952. Svensk statsborger.

Thomas Berglund er president og CEO i Capio Holding AB (og har ledende
stillinger i bestyrelsen og/eller direktionen i tolv af dets datterselskaber).
Endvidere er Thomas Berglund medlem af direktionen i TA Consulting GmbH.

Tidligere har Thomas Berglund været president og CEO for Securitas og CEO for
Eltel.

Uddannelse:
Bachelorgrad i økonomi og virksomhedsledelse fra Handelshögskolan i Stockholm.

Kompetencer:
Omfattende erfaring med at lede og vækste internationale servicevirksomheder.


Claire Chiang (fulde navn: Chiang See Ngoh)

Ny bestyrelseskandidat.
Uafhængig.
Født 1951. Singaporeansk statsborger.

Claire Chiang er medstifter af Banyan Tree Hotels & Resorts, senior vice
president i Banyan Tree Holdings Ltd. og formand for China Business
Development. Claire Chiang er tillige formand for Banyan Tree Global Foundation
Ltd. og bestrider ledelseshverv i tre datterselskaber og selskaber tilknyttet
til Banyan Tree Holdings samt i fire familieejede selskaber.

Claire Chiang er rådsmedlem i Singapores kinesiske handels- og industrikammer
(Singapore Chinese Chamber of Commerce and Industry) og bestrider ledelseshverv
i Wildlife Reserves Singapore Pte Ltd, Wildlife Reserves Singapore Conservation
Fund og Mandai Safari Park Holdings. Endvidere er Claire Chiang
bestyrelsesformand eller -medlem i flere non-profit organisationer.

Tidligere har Claire Chiang været Singapores nominerede medlem af parlamentet
(Singapore Nominated Member of Parliament) valgt for to perioder (1997-2001).

Uddannelse:
Bachelorgrad i samfundsvidenskab fra University of Singapore og kandidatgrad i
filosofi (sociologi) fra University of Hong Kong.

Kompetencer:
Erfaring med etablering og ledelse i hotel- og hospitalitybranchen,
international salgs- og forretningsudviklingserfaring, bred
iværksættererfaring, human capital management og udviklingserfaring.



Henrik Poulsen

Valgt første gang i august 2013.
Senest genvalgt i 2014.
Uafhængig.
Født 1967. Dansk statsborger.

Henrik Poulsen er administrerende direktør for DONG Energy A/S og næstformand
for bestyrelsen i Danfoss A/S. Endvidere er Henrik Poulsen uafhængig
brancherådgiver for EQT og medlem af bestyrelsen i Danmark-Amerika Fonden og
det Rådgivende Repræsentantskab i Danske Bank A/S.

Tidligere har Henrik Poulsen været administrerende direktør og koncernchef for
TDC A/S, driftsdirektør for Capstone/KKR i London og har bestridt forskellige
hverv i LEGO, herunder vice president of Markets and Products.

Uddannelse:
HA i international handel og cand.merc. i finansiering og regnskab fra
Handelshøjskolen i Århus.

Kompetencer:
International samt ledelseserfaring fra store internationale virksomheder.



Jo Taylor

Valgt første gang i august 2012.
Senest genvalgt i 2014.
Uafhængig.
Født 1961. Britisk statsborger.

Jo Taylor er managing director for EMEA i Ontario Teachers’ Pension Plan Board
og leder af dets kontor i London og bestrider forskellige hverv som director og
president i dets datterselskaber. Endvidere er Jo Taylor formand for
bestyrelsen i Teodin Holdco AS (og et af dets datterselskaber) samt
bestyrelsesmedlem i Helly Hansen Group AS, Frontier Holdco Ltd (og tre af dets
datterselskaber), Premier Lotteries UK Ltd (og to af dets datterselskaber),
Camelot Business Solutions Ltd (og to af dets datterselskaber), Busy Bees
Benefits Holdings Ltd (og fem af dets datterselskaber) og Jaeger Eins Holdings
Ltd.

Tidligere har Jo Taylor bestridt en række ledelseshverv i både offentlige og
private selskaber efter en 20 år lang karriere hos 3i Group Plc, hvor han var
leder af venture, medlem af koncerndirektionen og investeringskomitéer samt
administrerende direktør for et amerikansk investeringsdatterselskab.

Uddannelse:
Bachelorgrad i historie fra University of London og en MBA fra Manchester
Business School.

Kompetencer:
Professionel erfaring med investering i internationale selskaber, bred erfaring
med kapitalfonde og en lang række ledelsesmæssige roller i relation til arbejde
med vækstvirksomheder.



Cynthia Mary Trudell

Ny bestyrelseskandidat.
Uafhængig.
Født 1953. Amerikansk statsborger.

Cynthia Trudell er executive vice president, chief human resources officer for
PepsiCo.

Tidligere har Cynthia Trudell bestridt en række ledende drifts- og generelle
ledelseshverv i General Motors Corporation og Brunswick Corporation herunder
som president for IBC Vehicles (UK), chairman og president for Saturn
Corporation (US) og president for Sea Ray Group (US). Hun har tillige været
director for PepsiCo, Canadian Imperial Bank of Commerce og Pepsi Bottling
Group, før PepsiCo opkøbte det.

Uddannelse:
Bachelorgrad i kemi fra Acadia University (Nova Scotia), ph.d. (fysisk kemi)
fra University of Windsor (Ontario), æresdoktorgrad i jura fra University of
Windsor (Ontario), æresdoktorgrad i videnskab fra Acadia University (Nova
Scotia), æresdoktorgrad i videnskab fra Ryerson University (Ontario) og
æresdoktorgrad i videnskab fra University of New Brunswick.

Kompetencer:
Driftsledelse og generel ledelseserfaring med global drift inden for industrien
for varige forbrugsgoder og forbrugsprodukter, human capital management og
strategiudvikling samt bred bestyrelseserfaring.



Personlig suppleant for Jo Taylor

Iain Kennedy

Valgt som suppleant første gang i februar 2014.
Uafhængig.
Født 1969. Britisk statsborger.

Iain Kennedy er director for Direct Investing for Ontario Teachers’ Pension
Plan Board (OTPP) i London. Som repræsentant for OTPP er Iain Kennedy
bestyrelsesmedlem i Acorn Care and Education, Lowell Group, Bridon Group og
Busy Bees samt en række holding og datterselskaber relateret til ovennævnte.

Tidligere har Iain Kennedy bestridt en række ledelseshverv i private selskaber
under en kapitalfondskarriere hos Duke Street, hvor han var partner og medlem
af the Investment Committee og Gresham Private Equity.

Uddannelse:
Kandidat i statskundskab, filosofi og økonomi fra Oxford University og revisor
(Chartered Accountant) fra Institute Of Chartered Accountants In England and
Wales.

Kompetencer:
Professionel erfaring med investering i internationale selskaber, bred erfaring
inden for kapitalfonde og en lang række ledelseshverv i vækstvirksomheder.



-----



Pressehenvendelser:

Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, +45 38 17 64 04

Investorhenvendelser:

Nicholas Ward, Head of Group Investor Relations, +45 38 17 62 51

Martin Kjær Hansen, Investor Relations Manager, +45 38 17 64 31

Om ISS
ISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være en af
verdens førende facility services-virksomheder.ISS tilbyder en bred vifte af
ydelser, herunder: Cleaning services, catering, security services, property
services og support services samt facility management.ISS’ globale omsætning
udgjorde DKK 74,1 mia. i 2014, og ISS har flere end 510.000 medarbejdere og
aktiviteter i mere end 75 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og
Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den private og
offentlige sektor. For mere information: www.issworld.com.

ISS A/S, ISIN DK 0060542181

ISS Global A/S, ISIN XS1145526585, ISIN XS1145526825




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar