Indkaldelse til ordinær generalforsamling i NeuroSearch A/S
24-03-15 kl. 24/3 2015 08:02 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Selskabsmeddelelse
24. marts 2015
I henhold til vedtægternes §§ 8 og 9 indkaldes herved til ordinær
generalforsamling
onsdag den 15. april 2015 kl. 16.00
hos Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø med følgende dagsorden:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
2. Forelæggelse af årsrapport 2014 til godkendelse
3. Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i
henhold til den godkendte årsrapport
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen
I henhold til vedtægternes § 14 er samtlige generalforsamlingsvalgte medlemmer
af bestyrelsen på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg af den samlede bestyrelse.
Information om kandidaterne er vedlagt denne indkaldelse og er også at finde på
selskabets hjemmeside (www.neurosearch.com).
5. Valg af revision
I henhold til vedtægternes § 18 er den generalforsamlingsvalgte revision på
valg. Bestyrelsen foreslår genvalg af revisionen.
6. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer
A. Bestyrelsen foreslår at ændre vedtægternes § 5, således at nye aktier som
udstedes af selskabet udstedes som navneaktier. Baggrunden for forslaget er, at
det fra politisk side overvejes at afskaffe muligheden for at udstede nye
ihændehaveraktier, hvilket bl.a. kan have konsekvenser for muligheden for at
udnytte bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital i
vedtægternes § 4.
Det foreslås på denne baggrund at ændre ordlyden af vedtægternes § 5 til
følgende:
"Aktierne udstedes til ihændehaver, men kan noteres på navn i selskabets
ejerbog. Såfremt selskabet udsteder yderligere aktier, skal disse være
navneaktier, som udstedes i en separat aktieklasse. Aktierne er
omsætningspapirer og der gælder ingen indskrænkninger i omsætteligheden.
Aktierne udstedes som dematerialiserede værdipapirer gennem VP Securities A/S."
B. Bestyrelsen foreslår at forlænge bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje
selskabets aktiekapital indtil den 15. april 2020 og dermed en ændring af
vedtægternes § 4. Bestyrelsen foreslår desuden, at § 4 konsekvensændres som
følge af ændringen i vedtægternes § 5, og at § 4 får følgende ordlyd:
"§ 4
Stk.1
Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden indtil 15.04.2020 at forhøje
selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med indtil i alt nominelt
4.875.000 kr. (4.875.000 aktier a 1 kr.). De eksisterende aktionærer skal have
fortegningsret til tegning af det beløb, hvormed aktiekapitalen forhøjes,
forholdsmæssigt efter deres aktiebesiddelse.
Forhøjelsen af aktiekapitalen skal ske ved kontant indbetaling til en
tegningskurs, der kan være lavere end aktiernes værdi.
Vilkårene for aktietegningen fastsættes i øvrigt af bestyrelsen.
De nye aktier skal være navneaktier. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de
nye aktiers omsættelighed, og ingen aktionær skal være forpligtet til at lade
sine aktier indløse helt eller delvist. Aktierne bærer udbytte fra det
tidspunkt at regne, der fastsættes af bestyrelsen, dog senest fra det
regnskabsår, der følger efter kapitalforhøjelsen.
Stk.2
Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden indtil 15.04.2020 at forhøje
selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med indtil i alt nominelt
4.875.000 kr. (4.875.000 aktier a 1 kr.). De eksisterende aktionærer skal ikke
have fortegningsret til tegning af det beløb, hvormed aktiekapitalen forhøjes.
Forhøjelsen af aktiekapitalen kan ske såvel ved kontant indbetaling som på
anden måde, herunder ved konvertering af gæld eller som vederlag for indskud af
andre værdier end kontanter. Forhøjelsen skal i alle tilfælde ske til en kurs,
der ikke er lavere end markedskursen.
Vilkårene for aktietegningen fastsættes i øvrigt af bestyrelsen.
De nye aktier skal være navneaktier. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de
nye aktiers omsættelighed, og ingen aktionær skal være forpligtet til at lade
sine aktier indløse helt eller delvist. Aktierne bærer udbytte fra det
tidspunkt at regne, der fastsættes af bestyrelsen, dog senest fra det
regnskabsår, der følger efter kapitalforhøjelsen.
Stk. 3
Ved udnyttelse af bemyndigelserne i §§ 4, stk. 1 og 4, stk. 2 kan bestyrelsen
samlet set forhøje selskabets aktiekapital med maksimalt nominelt 4.875.000 kr.
(4.875.000 aktier a 1 kr.)."
C. Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyndigelse til, at selskabet i
tiden indtil næste ordinære generalforsamling kan erhverve egne aktier med en
samlet nominel værdi på op til 2.455.394 kr. (svarende til 10% af selskabets
aktiekapital). Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på
NASDAQ OMX Copenhagen A/S noterede køberkurs med mere end 10%
D. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsesmedlemmer i det igangværende regnskabsår
honoreres med et basishonorar på 250.000 kr., dog honoreres
bestyrelsesformanden med et honorar på 500.000 kr.
7. Eventuelt
Vedtagelseskrav
Vedtagelse af dagsordenens punkt 1, 2, 3, 4, 5, 6C og 6D kan ske med simpelt
flertal, jf. vedtægternes § 13, stk.1.
Vedtagelse af dagsordenens punkt 6A og 6B kræver, at forslaget tiltrædes af
mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen
repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf. vedtægternes § 13, stk. 2.
Aktiekapitalens størrelse og stemmeret
NeuroSearch A/S har en aktiekapital på nominelt 24.553.947 kr., fordelt på
24.553.947 aktier a 1 kr. Hver aktie a 1 kr. giver 20 stemmer.
Registreringsdato
En aktionærs ret til at deltage i den ordinære generalforsamling og afgive
stemme på sine aktier fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren
besidder onsdag den 8. april 2015 (registreringsdatoen). De aktier, den enkelte
aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af aktionærens
ejerforhold som noteret i ejerbogen samt i henhold til meddelelser om
ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indføring i ejerbogen,
men som endnu ikke er indført i denne.
Anmeldelsesfrist for deltagelse
I henhold til vedtægternes § 12 skal aktionærer, der ønsker at deltage i den
ordinære generalforsamling, bestille adgangskort enten via selskabets
hjemmeside www.neurosearch.com, hos NeuroSearch A/S, Strandvejen 60, 2900
Hellerup, v/ Anita Milland (telefon: 4460 8000 eller e-mail:
[email protected]) eller hos VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, P.O.
Box 4040, 2300 København S (telefon: 4358 8866 eller 4358 8893 eller pr.
e-mail: [email protected]) senest fredag den 10. april 2015.
Fuldmagt
Aktionærer, som er forhindret i at deltage i den ordinære generalforsamling,
kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller tredjemand direkte på
www.neurosearch.com. Fuldmagtsblanket kan også udskrives fra hjemmesiden
(www.neurosearch.com) eller rekvireres hos NeuroSearch A/S og bedes venligst
sendt i underskrevet og dateret stand, således at den er VP Investor Services
A/S i hænde senest fredag den 10. april 2015.
Brevstemme
Aktionærerne har endvidere mulighed for at brevstemme. Blanket til brug for
stemmeafgivelse pr. brev kan udskrives fra hjemmesiden (www.neurosearch.com)
eller rekvireres hos NeuroSearch A/S og bedes venligst sendt, således at den er
VP Investor Services A/S i hænde senest mandag den 13. april 2015 kl. 23.59.
Når en brevstemme er modtaget hos VP Investor Services A/S, kan den ikke
tilbagekaldes af aktionæren.
Dokumenter
Følgende materiale kan fra i dag hentes på selskabets hjemmeside
(www.neurosearch.com):
• Indkaldelsen indeholdende dagsordenen med fuldstændige forslag
• De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder den
senest reviderede årsrapport
• Formularer til stemmeafgivelse ved fuldmagt eller pr. brev
Spørgeret
På generalforsamlingen vil bestyrelsen besvare spørgsmål fra aktionærerne om
forhold af betydning for bedømmelsen af årsrapporten, selskabets stilling og
andre spørgsmål til behandling på generalforsamlingen.
Bestyrelsen
Kontaktperson
Allan Andersen, Adm. direktør, mobil 4016 3864.
Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
Kandidater til bestyrelsen i NeuroSearch A/S
Karin Garre
Dansk statsborger, født 1957.
Stilling: Executive Head, Psykiatrisk Center København.
Medlem af bestyrelsen for NeuroSearch A/S siden december 2013 og
bestyrelsesformand siden december 2013.
Særlige kompetencer: Karin Garre har en baggrund som læge og over 20 års bred
ledelseserfaring fra medicinalindustrien samt erfaring med bestyrelsesarbejde
bl.a. fra StemCare A/S og LTC A/S. Karin Garre har tidligere været ansat som
Chief Development Officer og Executive Vice President i NeuroSearch A/S.
Allan Andersen
Dansk statsborger, født 1945.
Stilling: Adm. direktør, AA Consult ApS og Adm. direktør, NeuroSearch A/S.
Medlem af bestyrelsen for NeuroSearch A/S siden maj 1989 og bestyrelsesformand
i perioden januar til november 2013.
Allan Andersen betragtes ikke som uafhængigt bestyrelsesmedlem i henhold til
corporate governance-anbefalingerne, da han har siddet i bestyrelsen i mere end
12 år.
Administrerende direktør i NeuroSearch A/S siden 1. december 2013,
bestyrelsesformand for Nordicom A/S, bestyrelsesmedlem i NsGene A/S, direktør i
AA Consult ApS, direktør i Allan Consulting EOOD, direktør i AA Construction
EOOD, direktør i Provadia Cheese OOD og direktør i Jeravna Development EOOD.
Særlige kompetencer: Allan Andersen har mere end 30 års bred erfaring fra
bestyrelser i forskellige virksomheder og en udstrakt finansiel viden såvel som
erfaring med investorer i biotekbranchen.
Christian Lundgren
Dansk statsborger, født 1966.
Stilling: Advokat og partner, Kromann Reumert.
Medlem af bestyrelsen for NeuroSearch A/S siden januar 2013.
Christian Lundgren betragtes ikke som uafhængigt bestyrelsesmedlem i henhold
til corporate governance-anbefalingerne, da han og Kromann Reumert løbende er
engageret som advokat for selskabet.
Medlem af bestyrelsen i Det Nissenske Familiefond.
Særlige kompetencer: Christian Lundgren har mange års erfaring med rådgivning
af, restrukturering af og andre transaktioner omfattende børsnoterede
virksomheder samt indgående indsigt i biotekbranchen.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar