Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Årsrapport 2014 for Prime Office A/S

25-03-15 kl. 25/3 2015 14:00 | Prime Office 123,00 (-0,40%)

Nasdaq Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

DK-1007 København K


Aarhus, den 25. marts 2015

Fondsbørsmeddelelse nr. 73/2015


Investorinformation vedrørende det forgangne regnskabsår

For regnskabsåret har koncernens ledelse forventet et resultat af primær drift
på mellem T.DKK 14.887 til 16.375 før værdireguleringer og skat. Med et
resultat af primær drift på T.DKK 16.762 er forventningerne mere end indfriet
og vurderes som værende tilfredsstillende og bedre end forventet.

Selskabets langsigtede strategi er fortsat at investere i tyske ejendomme og
Prime Office A/S er fortsat af den opfattelse at en investering i tyske
ejendomme er en sikker og langfristet værdiskabende investering. Selskabet er
godt rustet til de kommende år og med forholdsvis lange lejekontrakter og med
en konservativ finansiering forventes et stabilt driftsøkonomisk resultat.

Året i overskrifter

• Koncernens resultat af primær drift er i forhold til sidste år steget
med over 8%.

• Udlejningsprocenten den 31. december 2014 udgør mere end 99%.

• Koncernens egenkapitalforrentning før skat udgør 9,32% mod 10,74%
sidste år.

• Dagsværdiregulering af koncernens investeringsejendomme udgør T.DKK
(1.007).

• Indre værdi og børskurs udgør henholdsvis DKK 107,44 og DKK 66 mod DKK
97,52 og DKK 62 i 2013.

• Resultatet pr. aktie (EPS) er DKK 8,58 mod DKK 8,35 i 2013.

• Koncernen har fortsat en solid likviditet og solvens på ca. 36%.

Begivenheder i nyt regnskabsår

Bestyrelsen drøfter regelmæssigt selskabets finansielle forhold, og på et
bestyrelsesmøde i begyndelsen af 2015 er det besluttet at forlænge selskabets
rentesikring for en periode på 10 år. Dette sker med virkning fra 1. juli 2015
til en rente på 0,82 % og det betyder et markant fald i selskabets
renteudgifter for de næste 10 år.

Prime Office A/S har den 2. februar 2015 indgået betinget købsaftale om køb af
59 % af K/S Danske Immobilien. Aftalen er betinget af en række forhold,
herunder at selskabet er i stand til at opnå den nødvendige finansiering til
købet.

K/S Danske Immobilien er et dansk ejet unoteret ejendomsselskab med en
portefølje af 77 boligejendomme i Nordtyskland fordelt på i alt 3.231
lejligheder med et samlet areal på mere end 192.000 m2. Selskabet blev stiftet
i 2003 af en kreds af Danmarks største erhvervsvirksomheder da man havde
mulighed for at erhverve en ejendomsportefølje af LEG, der dengang var ejet af
delstaten Schleswig-Holstein.

Købsprisen baseres på selskabets bogførte egenkapital pr. 31. december 2014,
der udgør ca. T.DKK 327.000 og hvor selskabets ejendomme er bogført til ca.
T.DKK 960.000. I henhold til den indgåede aftale og i forbindelse med closing
af aftalen opgøres den endelige købspris endeligt. Mindre justeringer kan
påvirke den ovennævnte købspris i både positiv og negativ retning.

Købet finansieres ved optagelse af bankgæld og via en aktieemission med
fortegningsret for Prime Office A/S’ eksisterende aktionærer. Bestyrelsen i
Prime Office A/S har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling den 31.
marts 2015 med henblik på en gennemførelse af en kapitalforhøjelse på DKK
106.443.800 med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer.

Den forventede ejerstruktur vil ud over Prime Office A/S med en ejerandel på
59% omfatte KFI Holding A/S med 35% og Arla Foods Finance A/S med 6%.

FAIF - forvaltere af alternative investeringsfonde

Prime Office A/S er den 23. marts 2015 af Finanstilsynet godkendt som værende
en selvforvaltende alternativ investeringsfond og er derfor underlagt lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, FAIF-loven.

Forventninger til regnskabsåret 2015

For regnskabsåret 2015 forventer koncernens ledelse et resultat af primær drift
på mellem T.DKK 15.000 og T.DKK 17.000. Forventningerne er baseret på den
nuværende portefølje af ejendomme og med en fortsættende høj udlejningsgrad.
Forventningerne til regnskabsåret 2015 er således eksklusiv påvirkninger fra
købet af KS Danske Immobilien grundet de usikkerheder, der er forbundet med
dette køb.


Kontaktinformation


Aarhus, den 25. marts 2015


Flemming Lindeløv Mogens Vinther Møller


Bestyrelsesformand Administrerende direktør




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Prime Office

PRIS 123,00
ÆNDRING -0,50 (-0,40%)
ÅBEN 123,00
SIDSTE LUK 123,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER