Udbytteforhold - Selskabsmeddelelse nr. 3/2015
26-03-15 kl. 26/3 2015 14:55 | Santa Fe Group 76,50 (-1,29%)
Som annonceret i årsrapporten vil bestyrelsen i dag på generalforsamlingen
fremlægge sine tanker om ØK’s udbyttepolitik. Bestyrelsesformand Henning Kruse
Petersen vil oplyse, at ØK suspenderer udbyttebetalinger i de næste 2 år, hvor
al indtjening bliver geninvesteret i Santa Fe Group.
Henning Kruse Petersen siger herom i beretningen: ”De næste 2 år er det
bestyrelsens agt at geninvestere hver tjent krone i Santa Fe. Vi har muligheden
for at skabe en stor, stærk og veltjenende virksomhed, og den mulighed skal vi
udnytte. Derfor sætter vi udbyttepolitikken på hold, mens vi løfter Santa Fe
til et niveau, hvorfra vi komfortabelt kan finde den rigtige balance mellem
udbytter og tilbagekøb af aktier – med hovedvægten på det sidste, som jo for
mange er det mest attraktive – ikke mindst skattemæssigt. I de kommende par år
vil aktionærernes værditilvækst derfor ske ved stigninger i aktiekursen.”
Henning Kruse Petersens beretning samt indlæg af afgående CEO Niels Henrik
Jensen og tiltrædende CEO Martin Thaysen vil være tilgængelige på www.eac.dk
kl. 16:00.
Denne meddelelse ændrer ikke ved forventningerne til 2015.
Med venlig hilsen
A/S Det Østasiatiske Kompagni
Yderligere information:
Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen
+45 3525 4300
[email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar