NeuroSearch A/S – Periodemeddelelse for perioden 1. januar til 31. marts 2015
15-04-15 kl. 15/4 2015 06:26 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Selskabsmeddelelse
15. april 2015
NeuroSearch-koncernen (NEUR) realiserede et underskud af primær drift på 2
mio.kr. (underskud på 2 mio.kr. i samme periode 2014). Det regnskabsmæssige
resultat efter skat blev et underskud på 4 mio.kr. (underskud på 2 mio.kr. i
samme periode 2014). Selskabets likvide midler udgjorde 82 mio.kr. pr. 31.
marts 2015 (87 mio.kr. pr. 31. marts 2014).
Opdatering på selskabets aktiver
Selskabet søger løbende en kontrolleret afvikling af visse af de tilbageværende
aktiver parallelt med, at mulighederne for en fusion eller lignende holdes
åbne.
Tilbage i porteføljen er der nu kun to kliniske projekter – NeuroSearch
foretager ingen videre udvikling af de to stoffer, men forsøger at afdække
mulighederne for at afhænde dem ”as is”:
-- Seridopidine til behandling af CNS-sygdomme (gennemført fase I)
-- Ordopidine til behandling af CNS-sygdomme (gennemført fase I)
Desuden ejer selskabet kapitalandele i:
-- NsGene: 26,8%
-- Atonomics: 5,2%
Licensaftaler:
-- Eventuelle milepælsbetalinger fra Teva Pharmaceuticals på op til 55 mio.kr.
vedrørende udviklingen af Huntexil®
-- Eventuelle milepælsbetalinger og royalties fra Saniona
Værdien af ovenstående aktiver er behæftet med væsentlig usikkerhed, da der
ikke findes et etableret marked for sådanne aktiver.
Desuden opgjorde NeuroSearch pr. 31. december 2014 de ikke indregnede
fremførbare skattemæssige underskud til ca. 2,0 mia.kr., og desuden har
selskabet fradragsberettigede midlertidige forskelle på ca. 0,2 mia.kr., så
selskabets skatteaktiv udgør i alt ca. 2,2 mia.kr. Det er ikke indregnet, men
vil under bestemte betingelser kunne udnyttes helt eller delvist af en
potentiel køber af NeuroSearch.
Forventninger til 2015
I 2015 forventer NeuroSearch et underskud af primær drift på ca. 7-9 mio.kr.
I forventningen indgår hverken indtægter fra eventuelt salg af et eller flere
af selskabets aktiver eller mulige indtægter fra selskabets aftaler med Teva,
Saniona eller andre, ligesom der ikke i forventningen er taget højde for en
evt. tilbageførsel af den i 2014 foretagne hensættelse på 5 mio.kr. til dækning
af den bøde, som selskabet i 2014 blev idømt af Københavns Byret.
Kontaktperson
Allan Andersen
Adm. direktør, mobil 4016 3864.
Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar