Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BioMar underskriver hensigtserklæring om etablering af joint venture i Kina

17-04-15 kl. 17/4 2015 07:00 | Schouw & Co. 664,00 (-0,08%)

BioMar, der er 100% ejet af Schouw & Co., har underskrevet en hensigtserklæring
om etablering af en 50/50 joint venture virksomhed med kinesiske Tongwei Co.
Ltd. Aftalen indebærer i første omgang etablering af en fælles
fiskefoderproduktionsenhed i Kina med en årlig kapacitet på ca. 100.000 tons,
der forventes at være operationel i løbet af 2016.

Kina er verdens største fiskeopdrætsnation, og Tongwei er Kinas største
producent af fiskefoder. Tongwei Co. Ltd. er børsnoteret i Shanghai og har ud
over fiskefoderproduktion, der er virksomhedens kerneområde, også aktiviteter
inden for kyllinge- og kvægfoder. I 2014 producerede Tongwei omkring 2.5 mio.
ton fiskefoder til en lang række fiskearter. Joint venture-selskabet vil
komplementere Tongweis nuværende produktion og fokusere på højværdifoder, hvor
BioMars ekspertise inden for receptoptimering, teknologi og farm management kan
udnyttes.

BioMar forventes i første omgang at investere ca. USD 10 millioner i det fælles
selskab, men det er hensigten løbende at vurdere potentialet for flere
produktionsenheder i Kina og Sydøstasien.

Forventningerne til omsætningen og resultatet i 2015 påvirkes ikke af
indgåelsen af aftalen.

Se også vedlagte pressemeddelelse.

Aktieselskabet Schouw & Co.

Jørn Ankær Thomsen, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør, telefon +45 86 11 22 22.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Schouw & Co.

PRIS 664,00
ÆNDRING -0,50 (-0,08%)
ÅBEN 667,50
SIDSTE LUK 664,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER