Prime Office A/S offentliggør resultat af fortegningsemission
22-05-15 kl. 22/5 2015 13:30 | Prime Office 123,00 (-0,40%)
Nasdaq OMX Copenhagen
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Aarhus, 22. maj 2015
Selskabsmeddelelse fra Prime Office A/S
Fondsbørsmeddelelse nr. 91/2015
Prime Office A/S gennemførte i perioden fra den 5. maj 2015 til den 20. maj
2015 en emission med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer i
tegningsforholdet 1:2, således at én eksisterende aktie gav ret til tegning af
2 nye aktier. Fortegningsemissionen er sket i henholdt til meddelelse nr.
89/2015 af 28.april 2015.
Bestyrelsen har i dag konstaterede, at der i ovennævnte tegningsperiode var
sket samlet primær tegning og indbetaling af 2.075.531 stk. aktier ved
udnyttelse af tegningsretter svarende til nominelt DKK 103.776.550.
Endvidere blev det konstateret, at der i tillæg hertil var modtaget ønsker om
sekundær tegning af resterende aktier, fra eksisterende aktionærer på 69.198
aktier (svarende til nominelt DKK 3.459.900) og nye aktionærer på 72.350 aktier
(svarende til i alt nominelt DKK 3.617.500), og at det således ikke var muligt
at opfylde alle tegningsønsker i den sekundære tegning.
Bestyrelsen besluttede at allokere de resterende aktier proratorisk blandt de
eksisterende aktionærer. Ifølge resultatet af den sekundære tegning vil
eksisterende aktionærer således tegne i alt 53.345 stk. aktier (svarende til i
alt nominelt DKK 2.667.250).
De nye aktier forventes registreret hos Erhvervsstyrelsen den 27. maj 2015.
Efter registrering af de nye aktier vil selskabets nominelle aktiekapital
udgøre DKK 159.665.700, fordelt på 3.193.314 stk. aktier á nominelt DKK 50.
De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på Nasdaq OMX
Copenhagen A/S den 28. maj 2015 under ISIN-koden for selskabets eksisterende
aktier DK0060137594.
De nye aktier har samme rettigheder som selskabets eksisterende aktier og bærer
ret til udbytte fra og med regnskabsåret 2015.
Offentliggjorte fondsbørsmeddelelser udarbejdes på dansk og kan ses på
selskabets hjemmeside, www.primeoffice.dk.
Med venlig hilsen
Prime Office A/S
Flemming Lindeløv Mogens Vinther Møller
Bestyrelsesformand Administrerende direktør
Om Prime Office A/S
Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investor mulighed for at
investere i tyske investeringsejendomme. Prime Office A/S har sammensat en
portefølje, der udelukkende består af attraktive investeringsejendomme med en
udsøgt beliggenhed i Tyskland. Ejendommene er af høj kvalitet med solide og
bonitetsstærke lejere.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar