Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport - 1. kvartal 2015

27-05-15 kl. 27/5 2015 05:34 | Nordic Shipholding 0,67 (0,00%)



May 27, 2015

NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse: 04/2015

Offentliggjort via NASDAQ OMX den 27. maj 2015

Delårsrapport – 1. kvartal 2015

Resumé


Sammenligningstallene for 1. kvartal 2014 er angivet i parentes.


Denne kvartalsrapport omfatter perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015.

Koncernen realiserede et godt resultat i 1. kvartal 2015 på USD 2,7 million før
skat, sammenlignet med et tab på USD 1,1 million før skat i samme periode
sidste år. Det forberede resultat kan primært henføres højere gennemsnitlige
rater på selskabets skibe i Handytankers poolen, højere indtjening (TC
ækvivalent) fra 3 års tidscertepartiet for selskabets LR1 tanker (Nordic Anne),
samt lavere driftsomkostninger for skibene.

Omsætningen i 1. kvartal 2015 faldt marginalt med 4,6%, da omsætningen i 1.
kvartal 2015 var sammensat af bruttoomsætning for skibene i Handytankers poolen
og TCE indtjening under tidscertepartiet for LR1 tankeren (som opgøres efter
fradrag af rejserelaterede omkostninger), medens omsætningen for den
tilsvarende periode i 2014 udgjordes af bruttoomsætningen fra de to pools
(Handytankers og Straits).

TCE indtjeningen steg 24,9% til USD 9,2 million (USD 7,3 million) i 1. kvartal
2015 grundet højere omsætning for skibene i Handytankers poolen, kombineret med
lavere omkostninger til bunkers, samt den højere indtægt fra 3-års
tidscertepartiet på Nordic Anne.

Skibenes driftsudgifter i 1. kvartal 2015 faldt 27,9% og udgjorde USD 3,4
million (USD 4,7 million). De markante besparelser i 1. kvartal 2015 kan
henføres til skiftet af teknisk manager i 2014 og engangsudgifter i 2014 (USD
0,6 million) i forbindelse med skift af teknisk manager.

EBITDA steg til USD 5,2 million (USD 1,2 million) som følge af stigende
indtægter i 1. kvartal 2015 samt diverse engangsudgifter i 2014 i forbindelse
med skift af teknisk manager (USD 0,6 million), og højere omkostninger til
eksterne rådgivere i forbindelse med restruktureringen i december 2013.

Afskrivninger udgjorde USD 1,7 million (USD 1,5 million).

Nettofinansomkostningerne var marginalt lavere og udgjorde USD 0,8 million (USD
0,9 million), som følge af tilbagebetaling af arbejdskapitalfaciliteten i
december 2014.

Resultatet efter skat steg markant i 1. kvartal 2015 til USD 2,7 million
sammenlignet med et tab på 1,1 million i 1. kvartal 2014.

I henhold til låneaftalen skal likvide beholdninger, der overstiger USD 6 mio.
anvendes til afdrag på de langfristede lån. Denne ”cash-sweep” mekanisme blev
aktiveret i 1. kvartal 2015, og USD 1,1 million blev ekstraordinært afdraget på
de langfristede lån i tillæg til ordinære afdrag på lån.

Cash flow fra driften udgjorde USD 5,2 million (USD 1,1 million) hovedsagelig
fra udlodninger fra Handytankers poolen og indtægten fra tidscertepartiet for
Nordic Anne og efter betaling af periodens renteudgifter på selskabets
langfristede lån. Koncernen investerede USD 0,2 million i dokninger og foretog
en delvis tilbagebetaling på USD 2,1 million på de langfristede
lånefaciliteter.

Den 31. marts 2015 udgjorde likvide beholdninger USD 7,4 million (USD 6,3
million).

I 1. kvartal 2015 var den daglige TC ækvivalent for skibene i Handytankers pool
bedre en budgetteret, medens TCE indtjeningen på LR1 tankeren (Nordic Anne)
blev som budgetteret.

På trods af det realiserede resultat for 1. kvartal 2015 – og med forbehold for
uforudsete begivenheder – fastholdes forventningen for hele året, idet
indtjening i den resterende del af året stadig er forbundet med usikkerhed,
hvilket ligeledes er vurdering hos den kommercielle manager.

For 2015 forventer koncernen at TC ækvivalenten for de 5 produkttankere in
Handytankers poolen og TCE indtægten for Nordic Anne vil blive i
størrelsesordenen USD 29,0 million – USD 32,0 million. EBITDA (indtjening før
renter, skat og afskrivninger) forventes i størrelsesordenen USD 13,0 million –
USD 16,0 million, medens resultatet før skat forventes mellem USD 3,0 million –
USD 6,0 million. Koncernen forventer ikke, at der vil blive behov for
yderligere nedskrivninger af skibenes bogførte værdier, medmindre der indtræder
en markant svækkelse af produkttankskibsmarkedet.

Koncernens cash-flow forventes at blive i størrelsesordenen USD 5,0 million –
USD 8,0 million efter betaling af ordinære afdrag på USD 4,0 million i 2015.

I henhold til låneaftalerne med de långivende banker, skal likvide
beholdninger, der overstiger USD 6 mio. anvendes til afdrag på de langfristede
lån. Denne ”cash-sweep” mekanisme blev aktiveret i 1. kvartal 2015, og
forventes ligeledes at blive aktiveret efter 1. kvartal 2015. Som nævnt i
Årsrapporten for 2014 forventes et beløb i størrelsesordenen USD 3,0 million –
USD 6,0 million at blive anvendt til nedbringelse af selskabs lån i løbet af
2015. Denne ekstraordinære nedbringelse af selskabets lån er i tillæg til de
ordinære afdrag.

Bestyrelsen fortsætter arbejdet med at identificere relevante nye
investeringsmuligheder, med henblik på fortsat vækst og maksimering af afkast
til selskabets aktionærer.


For yderligere information venligst kontakt:

Knud Pontoppidan, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 3929 1000




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Nordic Shipholding

PRIS 0,67
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,67
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER