Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nordjyske Bank A/S offentliggør prospekt i forbindelse med fortegningsemission

01-06-15 kl. 1/6 2015 07:04 | Nordjyske Bank 121,00 (0,00%)

IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE I USA, CANADA, AUSTRALIEN, JAPAN OG SCHWEIZ ELLER
NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR FREMSÆTTELSE AF UDBUDDET VILLE UDGØRE EN
OVERTRÆDELSE AF LOVGIVNINGEN I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION

Nordjyske Bank A/S' ("Nordjyske Bank") bestyrelse har i dag truffet beslutning
i henhold til bemyndigelsen i § 2a i Nordjyske Banks vedtægter om at forhøje
Nordjyske Banks aktiekapital med nominelt 61.215.050 mio. kr., svarende til
6.121.505 stk. udbudte aktier ("Udbudte Aktier") a nominelt 10 kr.
("Udbuddet"). Nordjyske Bank offentliggør et prospekt i forbindelse med
Udbuddet. Prospektet indeholder blandt andet følgende udbudsbetingelser:

-- Aktieemissionen omfatter 6.121.505 stk. Udbudte Aktier a nominelt 10 kr.
-- Aktierne udbydes med fortegningsret for Nordjyske Banks eksisterende
aktionærer i forholdet 2:1
-- Enhver eksisterende aktionær bliver tildelt én (1) tegningsret pr. én (1)
eksisterende aktie. Der skal anvendes to (2) tegningsretter til tegning af
én (1) aktie
-- Aktierne udbydes til en fast kurs på 115 kr. pr. Udbudt Aktie
-- Udbuddet er betinget af, at kapitalforhøjelsen vedrørende de Udbudte Aktier
registreres i Erhvervsstyrelsen
-- Udbuddet er garanteret af Jyske Bank A/S ("Jyske Bank") således, at Jyske
Bank, i det omfang tegningsretterne ikke udnyttes, vil tegne op til det
samlede antal Udbudte Aktier
-- Bruttoprovenuet ved Udbuddet vil udgøre 704,0 mio. kr.
-- Tegningsperioden løber fra den 9. juni 2015 til den 22. juni 2015, kl.
17.00 (dansk tid)

Baggrund for Udbuddet og anvendelse af provenu

Udbuddet af aktier er en planlagt del af finansieringen af Nordjyske Banks køb
af Nørresundby Bank, som blev gennemført i februar 2015.

Provenuet vil primært gå til styrkelse af Nordjyske Banks kapitalgrundlag samt
til styrkelse af Nordjyske Banks likviditetsberedskab i forbindelse med
bortfald af midlertidig trækningsramme fra Jyske Bank.

Garantiaftale med Jyske Bank

Udbuddet er fuldt ud garanteret af Jyske Bank. Nordjyske Bank indgik den 18.
december 2014 en garantiaftale med Jyske Bank, hvor Jyske Bank har garanteret
at ville tegne op til det samlede antal Udbudte Aktier til tegningskursen.
Jyske Banks garantiforpligtelse for tegning af Udbudte Aktier er subsidiær i
den forstand, at garantien kun effektueres i det omfang, eksisterende
aktionærer, der har fået tildelt tegningsretter, eller investorer, der måtte
have erhvervet tegningsretter, ikke måtte have udnyttet udstedte tegningsretter
til at tegne de Udbudte Aktier.

Betingelser for Udbuddet

Udbuddet

Udbuddet omfatter 6.121.505 stk. Udbudte Aktier, hver a nominelt 10 kr., der
udbydes med fortegningsret til eksisterende aktionærer i Nordjyske Bank.

Tegningsbeløb

Tegningsbeløbet udgør 115 kr. pr. Udbudt Aktie a nominelt 10 kr.

Tegningsforhold

Udbuddet gennemføres i forholdet 2:1, således at eksisterende aktionærer
tildeles én (1) tegningsret pr. én (1) eksisterende aktie, og at der skal
anvendes to (2) tegningsretter til tegning af én (1) Udbudt Aktie a nominelt 10
kr. Tildeling af tegningsretterne sker vederlagsfrit til de eksisterende
aktionærer pr. den 8. juni 2015, kl. 12.30 (dansk tid).

Handel med tegningsretter

Tegningsretterne vil blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ
Copenhagen. Handelsperioden for tegningsretter løber fra den 4. juni 2015 til
den 18. juni 2015, kl. 17.00 (dansk tid), under ISIN-koden DK0060636835.

Tegningsperiode

Tegningsperioden for tegning af Udbudte Aktier ved udnyttelse af tegningsretter
løber fra den 9. juni 2015 til den 22. juni 2015, kl. 17.00 (dansk tid).
Tegningsretter, der ikke udnyttes i tegningsperioden, mister deres gyldighed og
værdi, og indehaveren af sådanne tegningsretter er ikke berettiget til
kompensation.

Betaling og levering

Ved udnyttelse af tegningsretterne skal indehaveren betale 115 kr. pr. Udbudt
Aktie, der tegnes. Betaling for de Udbudte Aktier, der tegnes ved udnyttelse af
tegningsretter, sker i danske kroner på tidspunktet for udnyttelse af
tegningsretterne og i alle tilfælde senest den 22. juni 2015, kl. 17.00 (dansk
tid). Efter tegning og kontant indbetaling udstedes gennem VP Securities
foreløbigt bevis for de således tegnede Udbudte Aktier i den midlertidige
ISIN-kode DK0060636918.

Indehavere af tegningsretter, der ønsker at tegne Udbudte Aktier, skal gøre
dette gennem deres kontoførende institut eller anden finansiel formidler i
henhold til det pågældende instituts eller pågældende formidlers regler.
Tidspunktet for, hvornår der skal ske meddelelse om udnyttelse af
tegningsretter, afhænger af indehaverens aftale med og regler og procedurer for
det relevante kontoførende institut eller anden formidler, og tidspunktet kan
være tidligere end den sidste dag i tegningsperioden. Når en indehaver har
udnyttet sine tegningsretter, kan udnyttelsen ikke trækkes tilbage eller
ændres.

Resterende aktier

Udbudte Aktier, der ikke er tegnet af Nordjyske Banks aktionærer eller
erhververe ved udnyttelse af deres tildelte eller erhvervede tegningsretter,
vil blive tegnet af Jyske Bank.

Handel og officiel notering af udbudte aktier

Når Udbuddet gennemføres, vil de Udbudte Aktier blive endelig udstedt samt
optaget til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen. Optagelsen til
handel sker ved sammenlægning af de midlertidige ISIN-koder for de foreløbige
beviser for de Udbudte Aktier med ISIN-koden for de eksisterende aktier
(ISIN-kode DK0060034353). Sammenlægningen vil ske hurtigst muligt efter
registreringen i Erhvervsstyrelsen af de Udbudte Aktier, hvilket forventes at
ske den 26. juni 2015.

Annullering eller tilbagekaldelse af Udbuddet

Udbuddet vil kun blive gennemført, såfremt kapitalforhøjelsen vedrørende de
Udbudte Aktier registreres i Erhvervsstyrelsen, hvilket forventes at ske den
26. juni 2015. Nordjyske Bank kan til enhver tid tilbagekalde Udbuddet inden
registrering af kapitalforhøjelsen vedrørende de Udbudte Aktier i
Erhvervsstyrelsen, herunder såfremt det vurderes, at der er andre forhold, der
gør, at det vil være uhensigtsmæssigt at gennemføres Udbuddet.

Forventet tidsplan

Forventet tidsplan
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Offentliggørelse af prospektet 1. juni 2015
Sidste dag for handel med eksisterende aktier inklusive 3. juni 2015
tegningsretter
Første dag for handel med eksisterende aktier eksklusive 4. juni 2015
tegningsretter
Handelsperioden for tegningsretter begynder 4. juni 2015
Tildelingstidspunkt for tegningsretter 8. juni 2015,
kl 12.30
Tegningsperioden for de Udbudte Aktier begynder 9. juni 2015
Handelsperioden for tegningsretter slutter 18. juni
2015, kl
17.00
Tegningsperioden for Udbudte Aktier slutter 22. juni
2015, kl
17.00
Meddelelse om allokering af de Udbudte Aktier til Jyske Bank, 25. juni 2015
forventeligt
Offentliggørelse af resultatet af Udbuddet, forventeligt 25. juni 2015
Registrering af de Udbudte Aktier hos Erhvervsstyrelsen, 26. juni 2015
forventeligt
Gennemførelse af Udbuddet, forventeligt 26. juni 2015
Optagelse af de Udbudte Aktier til handel og officiel notering i 30. juni 2015
ISIN-koden for de eksisterende aktier, forventeligt
--------------------------------------------------------------------------------

Prospekt

Aktionærer kan med visse begrænsninger rekvirere eksemplarer af prospektet hos:

Nordjyske Bank A/S

Torvet 4

9400 Nørresundby


Prospektet kan også med visse undtagelser, herunder adgangsforbud for personer
i USA, Canada, Australien, Japan, Schweiz eller nogen anden jurisdiktion, hvor
fremsættelse af udbuddet ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen i den
pågældende jurisdiktion, downloades fra Nordjyske Banks hjemmeside
www.nordjyskebank.dk.

Yderligere oplysninger

Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan ske til adm. bankdirektør Claus
Andersen på telefon nr. +45 6161 4504.


Venlig hilsen

Mads Hvolby Hans Jørgen Kaptain Claus Andersen
formand for bestyrelsen viceformand for bestyrelsen adm. direktør


Vigtig meddelelse:

Prospektet og denne meddelelse er en orientering til Nordjyske Banks aktionærer
og er ikke et tilbud eller opfordring til tegning eller køb af tegningsretter
eller aktier i Nordjyske Bank. Enhver beslutning om at købe eller erhverve
værdipapirer i forbindelse med aktieudbuddet skal træffes uafhængigt af denne
meddelelse og udelukkende på grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i
prospektet samt eventuelle ændringer og tillæg hertil.

De oplysninger, der er indeholdt i denne meddelelse, er kun til
baggrundsinformation og foregiver ikke at være fyldestgørende eller
fuldstændige. Investorer kan ikke henholde sig til oplysningerne i denne
meddelelse eller til deres nøjagtighed eller fuldstændighed med henblik på
noget formål.

Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn. Sådanne
fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som
Nordjyske Bank finder rimelige. De er forbundet med en række risici og
usikkerheder, herunder forhold, som endnu ikke er Nordjyske Bank bekendt, eller
som Nordjyske Bank ikke på nuværende tidspunkt anser som væsentlige, og der kan
ikke gives sikkerhed for, at forventede begivenheder vil indtræffe, eller at de
anførte mål faktisk vil blive nået.

De i meddelelsen nævnte værdipapirer må ikke sælges i nogen jurisdiktion, hvor
et sådant tilbud, anmodning om tilbud eller salg ville være ulovlig uden
forudgående registrering, dispensation fra registreringskravet eller forbehold
i henhold til værdipapirlovgivningen i denne jurisdiktion. Investorer må
hverken acceptere tilbud om at købe eller erhverve de værdipapirer, der er
nævnt i dette dokument, medmindre dette sker på grundlag af oplysninger, der er
indeholdt i det af Nordjyske Bank offentliggjorte prospekt eller
udbudsmateriale.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Nordjyske Bank

PRIS 121,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 122,00
SIDSTE LUK 121,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER