Storaktionærmeddelelse
12-06-15 kl. 12/6 2015 15:09 | Zealand Pharma 117,50 (-0,42%)
København, 2015-06-12 17:09 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
12. juni 2015 – Zealand Pharma (”Zealand”) (Nasdaq København: ZEAL) har i dag
modtaget en storaktionærmeddelelse fra Legg Mason, Inc., 100 International
Drive, 9th Fl., Baltimore, Maryland 21202, USA (CVR-nr. US-D01223502). Legg
Mason, Inc. er moderselskab for Royce & Associates LLC, der forvalter en række
investeringsfonde og -foreninger.
I henhold til Værdipapirhandelslovens § 29, jf. Bekendtgørelse nr. 668 af 25.
juni 2012 om storaktionærer og Selskabslovens § 55, jf. § 56 er det meddelt
Zealand, at Legg Mason, Inc.
kontrollerer stemmerettighederne for 1.198.550 aktier, svarende til 5,10 % af
de samlede stemmerettigheder i selskabet.
●●●●●
For yderligere information, kontakt venligst:
Hanne Leth Hillman, direktør for Investor Relations og kommunikation
Tlf.: 50 60 36 89, e-mail: [email protected]
Om Zealand Pharma
Zealand Pharma A/S ("Zealand") (Nasdaq Copenhagen: ZEAL) er et biotekselskab
med hovedsæde i København, Danmark. Zealand har ekspertise inden for
identificering, design og udvikling af nye peptid-lægemidler og besidder
herudover også kompetencer inden for design og udførelse af kliniske studier.
Det terapeutiske fokus er på kardio-metaboliske sygdomme og akutte
indikationer, og selskabet har en pipeline med egne, nye lægemiddelprodukter,
der udvikles sideløbende med en partner-baseret produkt- og
udviklingsportefølje.
Zealands første, opfundne lægemiddel er lixisenatid (Lyxumia®), der
markedsføres (ekskl. USA) af Sanofi til behandling af type 2-diabetes under en
global licensaftale. Aftalen omfatter også LixiLan, der er et
kombinationsprodukt af lixisenatid og Lantus® i fase III-udvikling.
Registreringsansøgninger er planlagt for lixisenatid i USA i 3. kvartal 2015 og
for LixiLan i USA og EU i hhv. 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016.
Zealands pipeline af egne, fuldt ejede produkter omfatter danegaptid
(forebyggelse af hjerteskader efter en akut blodprop) og to versioner af det
stabile glukagon-produkt, ZP4207 (hhv. som engangspen til behandling af akut
svær hypoglykæmi og en flerdosis-version til behandling af mild til moderat
hypoglykæmi) samt flere andre terapeutiske peptider i klinisk og præklinisk
udvikling. Partnerskaber er et vigtigt strategisk element til at optimere
virksomhedens ekspertise, mindske udviklingsrisikoen ved store kliniske studier
samt sikre finansiering og optimal markedsføring af virksomhedens lægemidler.
Zealand har globale partnerskaber og licensaftaler med Sanofi, Helsinn
Healthcare og Boehringer Ingelheim.
For yderligere information: www.zealandpharma.com Følg os på
Twitter @ZealandPharma
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Zealand Pharma
27-15_0612 - Storaktionærmeddelse - DA_Final.pdf 



