Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Strategiske og strukturelle overvejelser herunder mulig afnotering

26-06-15 kl. 26/6 2015 13:59 | Deltaq 32,00 (-2,74%)

Ishøj, Danmark, 2015-06-26 15:59 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
26. juni 2015

Fondsbørsmeddelelse nr. 07-15


Strategiske og strukturelle overvejelser herunder mulig afnotering

Bestyrelsen i Deltaq A/S (”Deltaq”) har besluttet at iværksætte en undersøgelse
af de fremtidige strategiske og strukturelle muligheder for Deltaq, herunder en
analyse af fordele og ulemper ved en afnotering af Deltaqs aktier fra NASDAQ
Copenhagen.

Som beskrevet i Deltaqs børsprospekt af 30. august 2007 er Deltaq struktureret
som et investeringsselskab, som forventes afnoteret og likvideret efter 10-12
år i lighed med lignende kapitalfonde, der følger et princip om en begrænset
levetid, hvor de underliggende porteføljeselskaber erhverves, udvikles og
efterfølgende afhændes. I overensstemmelse hermed og under hensyn til
udviklingen i Deltaqs portefølje finder bestyrelsen, at tidspunktet nu er
kommet til at iværksætte ovennævnte undersøgelse.

Bestyrelsen vil i den forbindelse overveje de muligheder, der består for Deltaq
og dets to resterende porteføljeselskaber henset til selskabernes nuværende
udviklingsstadie og til omkostningerne ved en fortsat notering af Deltaq A/S.
Deltaqs bestyrelse vil i forbindelse med overvejelserne optage dialog med nogle
af selskabets større aktionærer, offentlige myndigheder og NASDAQ Copenhagen.

Bestyrelsen forventer, at disse overvejelser vil pågå frem til årsskiftet
2015/2016. Bestyrelsen vil herefter offentliggøre og fremlægge bestyrelsens
forslag til Deltaqs fortsatte strategi.


Yderligere oplysninger:

René Spogárd, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s Telefon (+45) 40 50 60 71, e-mail
[email protected]

Dennis Willer, Adm. direktør, Deltaq a/s Telefon (+45) 27 57 04 04, e-mail
[email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Deltaq

PRIS 32,00
ÆNDRING -0,90 (-2,74%)
ÅBEN 32,00
SIDSTE LUK 32,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER