Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Delårsrapport for andet kvartal 2015

12-08-15 kl. 12/8 2015 06:58 | TORM 0,00 (0,00%)

“TORM nød godt af et fortsat stærkt marked for produkttanksegmentet i 1. halvår
2015 og opnåede et EBITDA på USD 100 mio.”, udtaler CEO Jacob Meldgaard og
tilføjer: “Det er en stor glæde for mig, at restruktureringen af TORM blev
gennemført den 13. juli 2015, da Selskabets stærke operationelle platform nu
har finansiel og strategisk fleksibilitet.”
TORM opnåede i andet kvartal 2015 et positivt EBITDA på USD 47 mio. og et
resultat før skat på USD 0 mio.

-- EBITDA for andet kvartal 2015 udgjorde USD 47 mio. (andet kvartal 2014: USD
14 mio.). Resultatet før skat for andet kvartal 2015 var USD 0 mio. (et
underskud på USD 24 mio.) efter ekstraordinære rådgiveromkostninger på USD
10 mio. Der var positive pengestrømme fra driftsaktiviteter efter fuld
rentebetaling på USD 54 mio. i andet kvartal 2015 (USD 15 mio.).
-- Produkttankmarkedet var i andet kvartal 2015 fortsat positivt påvirket af
de høje raffinaderimarginer, som skabte øget efterspørgsel efter transport
af raffinerede olieprodukter. TORMs største segment, MR, opnåede i andet
kvartal 2015 spotrater på USD/dag 22.746, svarende til en stigning på 73% i
forhold til andet kvartal 2014. Tanksegmentets dækningsbidrag for andet
kvartal 2015 udgjorde USD 56 mio. (USD 26 mio.).
-- Tørlastmarkedet var i andet kvartal 2015 fortsat historisk svagt med
gennemsnitlige spotrater for Panamax på USD/dag 5.189 (Baltic Panamax
Index), hvilket var 18% lavere end i samme periode 2014. Tørlastsegmentets
dækningsbidrag for andet kvartal 2015 blev et underskud på USD 1 mio. (et
overskud på USD 1 mio.).
-- Med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 19 af 13. juli 2015 har TORM
gennemført Restruktureringen, herunder (i) en gældsnedskrivning på USD 535
mio. mod udstedelse af warrants med en skønnet dagsværdi på USD 18 mio.;
(ii) konvertering af gæld på USD 312 mio. til gengæld for ca. 35,7 mia.
A-aktier til de långivere, der har valgt at konvertere, og (iii)
apportindskud fra OCM Njord Holdings S.à r.l. (“Njord”) af 25
produkttankskibe i drift og seks MR-nybygninger til gengæld for ca. 59,5
mia. A-aktier. Dermed ejer Njord 61,99% af TORMs udestående aktier, mens DW
Partners, LP ejer over 5% af de udestående aktier (jf. selskabsmeddelelse
nr. 20 og 22 af hhv. 13. juli og 22. juli 2015). TORM har offentliggjort et
noteringsprospekt med henblik på at få de nye A-aktier optaget til handel
og officiel notering på Nasdaq Copenhagen (jf. selskabsmeddelelse nr. 23 af
24. juli 2015).
-- Den bogførte værdi af flåden var USD 1.192 mio. pr. 30. juni 2015.
Markedsværdien af TORMs flåde ekskl. aktiver bestemt for salg baseret på
mæglervurderinger var USD 861mio. pr. 30. juni 2015. Hvert kvartal beregner
TORM i overensstemmelse med IFRS produkttankflådens langsigtede
indtjeningspotentiale på grundlag af diskonterede fremtidige pengestrømme,
og den beregnede værdi af flåden understøtter den regnskabsmæssige værdi
pr. 30. juni 2015.
-- Nettorentebærende gæld udgjorde USD 1.337 mio. pr. 30. juni 2015
sammenlignet med USD 1.367 mio. pr. 31. marts 2015. Faldet i andet kvartal
2015 skyldes primært pengestrømme før finansieringsaktiviteter.
-- Pr. 30. juni 2015 bestod TORMs tilgængelige likviditet af likvide
beholdninger på USD 94 mio. Der er ingen nybygninger i ordre, og der
udestår derfor ingen investeringer hertil.
-- Egenkapitalen er negativ med USD 152 mio. pr. 30. juni 2015 (negativ med
USD 125 mio.).
-- Restruktureringen vil regnskabsmæssigt blive behandlet som en omvendt
virksomhedsovertagelse, hvilket regnskabsmæssigt betyder, at Njord er den
fortsættende regnskabsaflæggende enhed. Derfor vil de konsoliderede
finansielle oplysninger samt forventningerne for hele 2015 kun afspejle
aktiviteterne i Njord i perioden fra 1. januar 2015 til 13. juli 2015, mens
den resterende del af 2015 vil afspejle TORMs og Njords samlede
aktiviteter. For 2015 opjusteres forventningerne til det kombinerede
Selskab til et positivt EBITDA i størrelsesordenen USD 190-230 mio. (op fra
USD 170-210 mio.) og et resultat før skat i størrelsesordenen USD 115-155
mio. (op fra USD 100-140 mio.). Det kombinerede Selskab havde en estimeret
proforma egenkapital på USD 890 mio. pr. Restruktureringens
gennemførelsesdato den. 13. juli 2015.


Telekonference Kontakt TORM
A/S
--------------------------------------------------------------------------------
TORM afholder en telekonference for finansanalytikere og Tuborg
investorer i dag kl. 15.00 dansk tid. Ring venligst 10 minutter Havnevej 18,
før konferencen begynder på tlf. +45 3271 4611 (fra Europa) DK-2900
eller +1 866 803 8344 (fra USA). Præsentationen kan downloades Hellerup
fra www.torm.com. Tlf.: +45 3917
9200 / Fax:
+45 3917
9393,
www.torm.com
CVR: 22460218
Jacob
Meldgaard,
CEO, tlf.:
+45 3917 9200
Mads Peter
Zacho, CFO,
tlf.: +45
3917 9200
Christian
Søgaard-Chris
tensen, IR,
tlf.: +45
3076 1288
--------------------------------------------------------------------------------


Om TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter og har
desuden aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet flåde på ca.
80 moderne skibe med høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice.
TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og
hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen (symbol:
TORM A). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.
Safe Harbor fremadrettede udsagn
Emner behandlet i denne selskabsmeddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn.
Fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse afspejler vores nuværende syn
på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte
udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller
præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om
historiske fakta. Selskabet ønsker at benytte safe harbor-bestemmelserne i the
Private Securities Litigation Reform Act of 1995 og afgiver dette forbehold i
overensstemmelse med denne safe harbour-lovgivning. Ord og vendinger som
"mener", "er af den opfattelse", "forventer", "har til hensigt", "skønner",
"forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende
angiver, at der er tale om fremadrettede udsagn.
De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række
forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder,
men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data
indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet
mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet
ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er
genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er
uden for vores kontrol.
Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger
væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter
verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyrerater og
skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ”ton-mil” på olie fragtet med
olie tankers, effekten af OPEC's produktionsniveau og det globale forbrug og
oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers
holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs
driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og
forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder
krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende
myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle
politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og
driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder
eller terrorhandlinger.
De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM
er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det
omfang, det er krævet ved lov.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TORM

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER