Delårsrapport – 2. kvartal og 1. halvår 2015
12-08-15 kl. 12/8 2015 06:22 | D/S Norden 132,90 (0,00%)
Rapporten er vedhæftet som PDF-fil i sin fulde ordlyd.
________________________________________________________________________________
Meddelelse nr. 16
12. august 2015
Delårsrapport – 2. kvartal og 1. halvår 2015
Bestyrelsen har i dag godkendt Delårsrapporten for 2. kvartal og 1. halvår
2015. Delårsrapporten følger vedhæftet som PDF-fil og har følgende
hovedpunkter:
• Koncern EBIT 2. kvartal 2015 USD 36 mio. – bedste resultat i 14 kvartaler.
(2. kvartal 2014: USD -27 mio.).
• Periodens resultat 1. halvår 2015: USD 82 mio. (USD -68 mio.)
• Stærkt tankmarked: EBIT 2. kvartal USD 33 mio. hvilket er det bedste
driftsresultat for Tank i NORDENs historie.
• Tankindsejling henholdsvis 24% og 38% over de 1-årige T/C-rater for Handysize
og MR.
• Fortsat svagt tørlastmarked: Indsejling dog bedre end ventet ved årets
begyndelse: EBIT 2. kvartal USD 6 mio.
• Tørlastindsejling 45% over de gennemsnitlige 1-årige T/C-rater og 84% over
spotraterne.
• Pengestrømme fra driften yderligere styrket: 2. kvartal: USD 65 mio.
• Fald i skibsværdier fladet ud. Stigende tendens efter kvartalets udløb i både
tørlast og tank.
• Ny direktion på plads: Martin Badsted udnævnt til ny finansdirektør
• Forventninger til årets resultat hæves til EBIT USD 70-100 mio. på basis af
fortsat høje rater i tankmarkedet
Adm. direktør Jan Rindbo siger:
”NORDEN er kommet godt igennem 1. halvår af 2015. Vores tankforretning har
udnyttet de særdeles stærke markeder til at skabe det bedste
drifts-kvartalsresultat i Tank nogensinde. Samtidig er vores tørlastforretning
med god afdækning og godt købmandskab kommet pænt igennem et ellers historisk
ringe tørlastmarked i 1. halvår.
Tankmarkedet forventes at fortsætte med høje rater året ud, og på den baggrund
hæver vi forventningerne til årets resultat.”
NORDEN afholder i dag kl. 15.30 (CET) en telekonference, hvor adm. direktør Jan
Rindbo og finansdirektør Martin Badsted gennemgår rapporten. Danske deltagere
skal senest kl. 15.25 (CET) ringe på telefon +45 3271 1660, mens internationale
deltagere skal ringe på +44 (0) 20 3427 1918 eller +1 646 254 3362 inden kl.
15.25 (CET). Telekonferencen kan følges live på www.dsnorden.com, hvor
præsentationen også er tilgængelig.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Jan Rindbo, telefon +45 3315 0451.
________________________________________________________________________________
DAMPSKIBSSELSKABET NORDEN A/S, STRANDVEJEN 52, 2900 HELLERUP, CVR-NR. 67758919
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar