Halvårsrapport 2015 - fuld rapport
14-08-15 kl. 14/8 2015 06:14 | William Demant Holding 183,10 (-0,65%)
-- I første halvår realiserede koncernen en omsætningsvækst på 11 % svarende
til en omsætning på DKK 5.043 mio. Alle forretningsaktiviteter bidrog
positivt til koncernens vækst.
-- I slutningen af februar blev Oticon Inium Sense-platformen introduceret med
nye produkter i alle styles, i alle prispunkter og på alle markeder. Den
nye platform har bidraget til koncernens succes, især i USA. Den organiske
vækst inden for engrossalg af høreapparater i USA lå således på 9 %. Den
positive påvirkning var særligt tydelig blandt de uafhængige dispensere i
USA, hvor vi har oplevet betydelig vækst og har taget markedsandele.
-- Væksten inden for Høreimplantater, som er drevet af tocifrede vækstrater
inden for både benforankrede høresystemer (BAHS) og cochlear-implantater
(CI), lå på 16 % i lokal valuta.
-- Koncernen realiserede en bruttomargin på 74,2 % understøttet af den
gunstige udvikling i den gennemsnitlige salgspris inden for engrossalg af
høreapparater.
-- Resultat af primær drift (EBIT) var DKK 880 mio. svarende til en vækst på
10 %, hvis der justeres for earn-out-betalinger på DKK 36 mio. foretaget i
første halvdel af 2014. Koncernen genererer fortsat betydelige pengestrømme
og genererede således frie pengestrømme på DKK 543 mio., hvilket svarer til
en stigning på 21 % i forhold til samme periode sidste år.
-- Vi forventer, at resultat af primær drift (EBIT) for andet halvår 2015 vil
være på niveau med eller overstige det realiserede EBIT i første halvdel af
året. Vi forventer således nu et EBIT på DKK 1,8-2,0 mia. for helåret mod
et tidligere interval på DKK 1,7-2,0 mia. Denne forventning indeholder ikke
en eventuel effekt på EBIT som følge af den igangværende proces med henblik
på at overtage Audika.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar