Delårsrapport for andet kvartal 2015
19-08-15 kl. 19/8 2015 06:28 | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%)
Omsætning, indtjening og frit cash flow steg i forhold til andet kvartal 2014.
Forventningerne til 2015 uændrede.
Aarhus, Danmark, 2015-08-19 08:28 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Resumé: I andet kvartal af 2015 omsatte Vestas for EUR 1.749 mio. – en stigning
på 30 pct. i forhold til samme periode sidste år. EBIT før særlige poster steg
med EUR 41 mio. til EUR 145 mio. EBIT-marginen før særlige poster var 8,3 pct.
og det frie cash flow steg med EUR 204 mio. til EUR 183 mio. sammenlignet med
andet kvartal af 2014.
Indgangen af faste og ubetingede vindmølleordrer udgjorde 3.018 MW i andet
kvartal af 2015. Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller udgjorde EUR 8,8
mia. den 30. juni 2015. Ud over ordrebeholdningen på vindmøller, havde Vestas
serviceaftaler med en kontraktuel fremtidig omsætning på EUR 8,1 mia. ultimo
juni 2015. Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller og serviceaftaler
tilsammen udgjorde således EUR 16,9 mia. – en stigning på EUR 3,0 mia.
sammenlignet med samme periode sidste år.
Vestas fastholder forventningerne for helåret til en omsætning på minimum EUR
7,5 mia., en EBIT-margin før særlige poster på minimum 8,5 pct., totale
investeringer på ca. EUR 350 mio. og frit cash flow på minimum EUR 600 mio.
Koncernchef Anders Runevad siger: “Vestas er fortsat med den vellykkede
eksekvering af vores strategi i andet kvartal af 2015 og har leveret et stærkt
resultat på vores finansielle og operationelle nøgleparametre. Ordreindgangen
har i særdeleshed været stærk, og med en samlet ordrebeholdning på EUR 16,9
mia. er vi godt positioneret til fremtiden. Jeg er meget tilfreds med den
performance, vores medarbejdere over hele verden har leveret, og som sikrer
Vestas’ førerposition på vindenergimarkedet. Ved at maksimere udnyttelsen af
vores kernekompetencer – global tilstedeværelse, en førende position inden for
teknologi & service, og stor skala – er vi solidt på rette vej i forhold til
strategien om lønsom vækst.”
Højdepunkter
Meget stærk ordreindgang i kvartalet
Ordreindgang i 2. kvartal 2015 nåede 3.018 MW – en stigning på 56 pct.
Største samlede ordrebeholdning nogensinde
Ordrebeholdning på vindmøller og serviceaftaler på i alt EUR 16,9 mia.
Afkast på investeret kapital (ROIC) fortsat på rekordhøjt niveau
ROIC steg til 55 pct. (beregnet over en 12-måneders periode).
Indtjeningen fortsat forbedret
EBIT før særlige poster på EUR 145 mio. – en stigning på 39 pct. – svarende til
en margin på 8,3 pct.
Fortsat stærkt cash flow
Et frit cash flow på EUR 183 mio. stærkt påvirket af en stigning i pengestrømme
fra driftsaktivitet.
Informationsmøde (audiocast)
I dag, onsdag den 19. august 2015, kl 10:00 CEST (9:00 BST), holder Vestas et
informationsmøde via en audiocast, som vil være tilgængelig via
vestas.com/da/investor.
Informationsmødet transmitteres direkte og afholdes på engelsk, og det er
muligt at stille spørgsmål via en telefonkonference.
Telefonnumrene til telefonkonferencen er:
Denmark: 8233 3178
Øvrige Europa: +44 203 428 1408
USA: +1 866 388 1923
Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Hans Martin Smith, Senior Vice President, Investor Relations
Tlf.: 9730 8209
Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
8200 Aarhus N
Danmark
CVR-nr.: 10 40 37 82
Tlf.: 9730 0000
Fax: 9730 0001
[email protected]
Vestas’ regnskaber forefindes kun på engelsk.
Download delårsrapporten for andet kvartal 2015:
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar