TOTALBANKENS REGNSKAB FOR 1. HALVÅR 2015
24-08-15 kl. 24/8 2015 09:45 | Totalbanken 64,50 (-0,77%)
Periodens resultat er et overskud på 8,8 mio.kr. mod 3,1 mio.kr. i samme
periode året før. Resultatet forrenter egenkapitalen med 8,5 % p.a.
Basisindtjeningen forbedres med 3,4 mio.kr. (16 %) til 25,1 mio.kr. i forhold
til samme periode året før, som følge af øgede gebyrer og provisionsindtægter.
Kursreguleringer er positive og udgør 2,2 mio.kr. mod 6,5 mio.kr. i samme
periode året før. Tab og nedskrivninger udgør 18,5 mio.kr. mod 25,1 mio.kr. i
samme periode året før.
Forventningen til basisindtjeningen i 2015 opjusteres med 6-7 mio.kr. til
niveauet 40 mio.kr. som følge af fortsat høj aktivitet på boligområdet, primært
omlægning af realkreditlån. Banken har tidligere oplyst en forventning i den
øvre del af intervallet 30-34 mio.kr.
Ved udgangen af første halvår 2015 udgør solvensoverdækningen 6,0 procentpoint
og er i overensstemmelse med bestyrelsens målsætning om en solvensoverdækning
på minimum 5,0 procentpoint.
Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med resultatet og den forbedrede
basisindtjening.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar