FastPassCorp A/S udsender delårsrapport for 1. halvår 2015.
24-08-15 kl. 24/8 2015 19:34 | FastPassCorp 0,27 (-3,57%)
FastPassCorp A/S har i første halvår af 2015 realiseret et overskud efter skat
på kr. 270.000 - lidt under resultat for samme periode 2014.
Der har været en mindre nedgang i dækningsbidraget sammenlignet med sidste
år. Selskabet vurderer at det primært skyldes en vis tilfældighed i
tidspunkterne for ordreafgivelse og registrering af omsætning.
Udvidelse af partner aktiviteter i udlandet som eksempelvis Tyskland og Polen
sker fortsat langsomt.
Den løbende drift - baseret på stabil indgang af nye ordrer og fastholdelse
af bestående relationer - har imidlertid fungeret tilfredsstillende illustreret
ved en positiv likviditetseffekt fra driften på 227.000. Med en debitor saldo
på over 1,8 mio ser vi fortrøstningsfuldt på selskabets likviditetsposition.
Selskabets bestyrelse fastholder forventningen til helåret om omsætningsvækst
samt et forbedret resultat efter skat med en fortsat netto positiv likviditet
fra driften.
Omsætningsforventningen indeholder imidlertid stadig en væsentlig andel af
omsætning fra nye kunder og ordrer, og er dermed forbundet med usikkerhed.
Se den fulde FirstNorth meddelelse for hovedtallene for første halvår 2015.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar