Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SELSKABSMEDDELELSE NR. 211

27-08-15 kl. 27/8 2015 15:17 | Comendo 1,70 (-3,95%)

Copenhagen Network A/S


Adresse:

Copenhagen Network A/S

c/o Beierholm A/S

Gribskovvej 2

2100 København Ø

Danmark


SELSKABSMEDDELELSE NR. 211

27. august 2015



Halvårsrapport for 1. halvår 2015


Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt halvårsrapporten
for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 for Copenhagen Network A/S.
Halvårsrapporten følger i sin helhed som vedhæftet PDF-fil.


Periodens resultat og balance


Periodens resultat udgør DKKt 2.589, hvilket i væsentlig grad er påvirket af,
at der under særlige poster er indtægtsført DKKt 3.823 vedrørende den endelige
regulering af købesummen overfor j2 Global ireland Limited.


Selskabets egenkapital udgør pr. 30. juni 2015 DKKt 25.554. Selskabets aktiver
består primært af likvider samt nedennævnte tilgodehavende fra salget af
dattervirksomheder.


Den regnskabsmæssige indre værdi pr. cirkulerende aktie var pr. 30. juni 2015
DKK 0,713 efter reservation for den ekstraordinære udlodning af DKK 0,25 i
udbytte pr. aktie. Den 30. juni 2015 var sidste dag for handel af selskabets
aktie incl. retten til dette udbytte.


Væsentlige begivenheder efter udløb af regnskabsåret 2014

frem til dags dato


Ved selskabsmeddelelse nr. 199 af 31. januar 2015 blev det meddelt, at
selskabets daværende administrerende direktør Troels Lind stoppede med udgangen
af januar 2015. Bestyrelsen udnævnte samme dag bestyrelsesmedlem Jesper Aagaard
til administrerende direktør. Jesper Aagaard honoreres ikke særskilt for
varetagelse af posten som administrerende direktør. Der har i perioden været
afholdt omkostninger til den tidligere administrerende direktørs gage i
opsigelsesperioden. For 2. halvår 2015 vil vederlæggelse til bestyrelse og
direktion i det væsentlige bestå af det månedlige bestyrelseshonorar til den
samlede bestyrelse DKK 50.000/mdr.


Selskabet har i henhold til selskabsmeddelelse nr. 202 af 13. marts 2015
udloddet et ekstraordinært udbytte på DKK 1,12 pr. aktie, svarende til et
nettoudbytte på DKK 40,14 mio. når der korrigeres for selskabets beholdning af
egne aktier.


På generalforsamlingen den 29. april 2015 blev det besluttet at reducere
antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 4 til 3 hvorved den rullende årlige
besparelse vil udgøre DKK 150.000.


Den 26. juni 2015 blev det ved selskabsmeddelelse nr. 209 meddelt at årets
resultat før skat forventes at blive positivt påvirket med i niveau DKK 3,5
mio. som følge af den endelige regulering af købesummen overfor j2 Global
Ireland Limited. Samlet forventes således et positivt resultat før skat i
niveau DKK 1,5 mio. mod tidligere forventet et underskud før skat i niveau DKK
2 mio.


Den 27. juni 2015 blev det ved selskabsmeddelelse nr. 210 besluttet at udlodde
et ekstraordinært udbytte på DKK 0,25 pr. aktie, svarende til et nettoudbytte
på DKK 8,96 mio. når der korrigeres for selskabets beholdning af egne aktier.


Bestyrelsen arbejder som tidligere oplyst med to planer. Den ene er en mulig
solvent og struktureret nedlukning af Copenhagen Network. Den anden er at
undersøge muligheden for at Copenhagen Network tilføres en ny erhvervsmæssig
aktivitet og en ny betydelig hovedaktionær. De første henvendelser er modtaget
og bestyrelsen oplever en hvis interesse for selskabets børsplatform. En
interesse som giver anledning til forsigtig optimisme om at selskabet vil kunne
videreføres som fortsat børsnoteret virksomhed med ny aktivitet. Processen er
dog i et tidligt stadie og vi kan på nuværende tidspunkt intet oplyse om hvem
der tales med og hvad dialogen går ud på. Ligesom der ikke er nogen garanti
for, at drøftelserne vil resultere i, at Copenhagen Network tilføres en ny
erhvervsmæssig aktivitet og en ny betydelig hovedaktionær.


År 2015 anvendes endvidere til at få diverse mellemregninger på plads med j2
Global Ireland Limited og sikret at alle forhold omkring handlen håndteres
bedst muligt. Den gradvise afvikling af selskabets forpligtigelser i henhold
til kontrakten med j2 Global Ireland Limited er indtil nu forløbet
tilfredsstillende.


Salg af dattervirksomheder – tilgodehavende salgssum mv.


Selskabet indgik den 26. november 2014 en betinget aftale om overdragelse af
aktierne i samtlige dattervirksomheder, som blev endelig gennemført den 22.
december 2014 ved godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling. Køber har
i henhold til aftalen tilbageholdt et beløb på DKK 8,5 mio., der henstår som
købers sikkerhed for Copenhagen Network A/S’ forpligtelser. Dette beløb
frigives til selskabet ca. 12 måneder efter gennemførelsen forudsat, at køber
ikke har krav mod sælger. Copenhagen Network A/S har afgivet garantier og
indeståelser til køber om de overdragne selskabers forhold, som er sædvanlige
for en transaktion af denne art og størrelse. Bortset fra garantier om
ejerforhold og krav som følge af svigagtige eller strafbare forhold, er
ansvaret for Copenhagen Network A/S maksimeret til DKK 17 mio. og løber i 18
måneder fra closing den 22. december 2014.


Køber har ikke stillet bankgaranti eller foretaget deponering vedrørende den
restende tilgodehavende købesum som pr. 30. juni 2015, udgør DKK 8,5 mio., men
købers moderselskab, j2 Global Holdings Limited, garanterer for købers
forpligtigelser over for Copenhagen Network A/S.


Selskabets skattemæssige forhold


Opretholdelse af selskabets skattemæssige status som skattepligtig efter
selskabslovens almindelige bestemmelser forudsætter at mindst 15% af selskabets
balance til stadighed udgøres af ”ikke finansielle aktiver”, herunder
aktieposter med en ejerandel på over 10%.


Skattelovgivningen medfører, at et selskab med 8 eller flere aktionærer anses
som et investeringsselskab i skattemæssig forstand, såfremt 85% eller mere af
selskabets aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i
”værdipapirer mv.” Likvider samt tilgodehavender må i denne sammenhæng anses
for ”værdipapirer mv.”


Såfremt Copenhagen Network ikke i 2015 tilføres en ny væsentlig erhvervsmæssig
aktivitet, er det for nuværende den umiddelbare vurdering, at selskabet med
virkning fra 1. januar 2016 vil overgå til beskatning som investeringsselskab,
jf. selskabslovens § 5F. Et investeringsselskab er skattefritaget, dog med
undtagelse af udbytte modtaget fra danske selskaber, hvilket beskattes med 15%.
For aktionærerne medfører det, at aktionærerne fremadrettet skal medregne
gevinst og tab på aktierne efter lagerprincippet. Beskatningsforholdene vil
være afhængig af om den enkelte aktionær er en person eller et selskab.
Aktionærerne anbefales at søge individuel rådgivning om eventuelle konsekvenser
heraf.


På det foreliggende grundlag kan det ikke med sikkerhed afgøres om selskabet
vil blive tilført en ny væsentlig erhvervsmæssig aktivitet i 2015.







Forventninger til 2015

Ledelsen fastholder de pr. 26. juni 2015 opjusterede forventninger til
regnskabsåret 2015.


Det er forventningen:


at resultat af primær drift før særlige poster vil blive realiseret i niveauet
DKK -2 mio.


at den endelige regulering af købesummen overfor j2 Global Ireland Limited vil
påvirke årets resultat positivt med i niveau DKK 3,5 mio. (særlige poster).


Samlet forventes således uændret et positivt resultat før skat i niveau DKK 1,5
mio.


Forventninger til fremtiden, herunder forventninger til indtjening og øvrige
finansielle resultater, er i sagens natur usikre og forbundet med risici og
usikkerheder, der ligger uden for Copenhagen Networks kontrol. Dette kan
medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra forventningerne i
halvårsrapporten.






Yderligere oplysninger:


Bestyrelsesformand Jens Kristian Jepsen

Copenhagen Network A/S

Telefon +45 23 42 13 78

E-mail: [email protected]

Se også: www.copenhagennetwork.dk

CVR nr.: 26-68-56-21




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Comendo

PRIS 1,70
ÆNDRING -0,07 (-3,95%)
ÅBEN 1,68
SIDSTE LUK 1,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER