STYLEPIT A/S – Årsrapport 2014/15
09-09-15 kl. 9/9 2015 06:06 | SmartGuy Group 1,40 (-0,71%)
Selskabsmeddelelse nr. 25 / 2015
Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for
regnskabsåret 1. juli 2014 - 30. juni 2015 for STYLEPIT A/S.
”Det har været et begivenhedsrigt år. Vi har gennemført en succesfuld
turn-around, og efter kapitaludvidelsen er der fokus på at erobre yderligere
markedsandele på vores kernemarkeder og skabe en kommerciel succes” udtaler
Marc Jeilman, direktør i Stylepit.
Resumé
STYLEPIT A/S realiserede en nettoomsætning på DKK 364,2 mio. svarende til en
nedgang på 22,5 %. Tilbagegangen skal ses i lyset af en aktiv fokusering på i
kommende år at sikre lønsomhed. Omsætningen er i overensstemmelse med de
forventninger som STYLEPIT A/S tidligere har offentliggjort.
EBITDA udgjorde DKK - 30,2 mio. og er dermed i overensstemmelse med senest
udmeldte forventninger. Resultatet skal ses i lyset af et transformationsår
med fokus på turnaround og introduktion af varemærket "Stylepit" på
virksomhedens hjemmemarked.
Årets totalindkomst er påvirket af af- og nedskrivninger på DKK - 15,5 mio.
Selskabets ejendomme er per 30. juni 2015 opført som aktiver til salg med en
bogført værdi på DKK 54,5 mio.
Egenkapitalen per 30. juni 2015 udgjorde DKK 15,7 mio. Egenkapitalen er efter
statusdagen forøget gennem en kapitaludvidelse med et bruttoprovenu på DKK 48,4
mio.
Stylepit A/S har gennem de seneste 18 måneder gennemført en restrukturering med
markant nedbringelse af omkostningsbase og en markant nedbringelse af
kapitalbinding i arbejdskapital. Med hovedkontor i København, lager- og
forsendelsesfaciliteter i Polen og IT-udviklingsafdeling i Ukraine, anser
virksomheden sig som positioneret til at servicere det voksende marked for
handel over nettet. Virksomheden vil i 2015/16 have fokus på det danske og
nordiske hjemmemarked.
Forventninger til 2015/16
For regnskabsåret 2015/16 forventer ledelsen en nettoomsætning i niveauet DKK
350 mio. og et beskedent men positivt EBITDA.
--
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand N.E.
Nielsen på mobil nr. +45 42 43 33 43 eller til direktør Marc Jeilman på mobil
nr. +45 20 35 25 80.
Med venlig hilsen
STYLEPIT A/S
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar