Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Berlin IV A/S - Årsrapport 2014/2015

15-09-15 kl. 15/9 2015 06:28 | Berlin IV B 1,52 (+1,33%)

Nasdaq OMX Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 14/2015
Aarhus, 15. september 2015
CVR. nr. 29 14 98 60



Berlin IV A/S – Årsrapport 2014/2015



Omsætning stiger til EUR 15,2 mio. mod EUR 14,6 mio. sidste år, hvilket svarer
til en stigning på 4%.

Pengestrømmene i selskabet er forbedret markant og som konsekvens foreslås, at
der udbetales et udbytte på 0,21 DKK pr. aktie, svarende til 6,5% selskabets
aktuelle markedsværdi.

Selskabet har foretaget en dagsværdiændring af ejendomsværdierne til EUR 292,9
mio., hvilket er en stigning på 14,8% i forhold til sidste år.

-- Resultat før skat ekskl. dagsværdiændring på ejendomme og realiseret
tab/gevinst på rentesikringsaftaler stiger i forhold til sidste år 39,5%
til EUR 5,6 mio.

-- Årets resultat efter skat udgør EUR 19,3 mio. svarende til en
egenkapitalforrentning på 16 %.

-- Egenkapitalen udgør EUR 138,8 mio. og fratrukket selskabets beholdning af
egne aktier er den indre værdi pr. aktie DKK 3,72, hvilket er en vækst på
35%.

-- Selskabet har i perioden gennemført en succesfuld refinansiering af
størstedelen af selskabets lån med 10-årige afdragsfrie lånetilsagn.
Aktuelt er 93% af koncernens lån er renteafdækket med en gennemsnitsperiode
på 7 år og koncernens gennemsnitlige rente inklusiv marginal udgør 2,22%.

-- Muligheden for udbetaling af det høje udbytte skyldes dels selskabets
forsatte positive og solide driftsresultater – men kan for ca. 50%
vedkommende henføres til ekstraordinære forhold i form af
likviditetsoverskud ved refinansiering, samt frigørelse af
likviditetsreserver, som følge af etablering af en trækningsret.

-- Konverteringen til ejerlejligheder fortsætter og for at imødegå yderligere
politiske indskrænkninger i muligheden for at opdele ejendomme i
ejerlejligheder, er pipelinen udvidet fra 80.000 kvm til 102.000 kvm –
hvoraf 70% nu er opdelt.

Forventning om yderligere fremgang i 2015/2016:

Ledelsen forventer, at den gode udvikling på såvel leje- som
ejerlejlighedsmarkedet i Berlin fortsætter og forventer 4% vækst i omsætningen
til ca. EUR 15,8 mio. Der forventes et driftsresultat (EBVAT) på ca. EUR 7,5
mio. hvilket svarer til ca. 35% vækst.

Selskabets ordinære generalforsamling afholdes torsdag d. 8. oktober 2015 kl.
15.00 hos Kromann Reumert på adressen Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø.


Aarhus, september 2015

Erik Stannow, bestyrelsesformand


Kontaktpersoner:

Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets
administrerende direktør Søren Krarup på tlf. +45 60 19 64 33 eller til
bestyrelsesformand Erik Stannow på tlf. +45 60 10 64 64.

Berlin IV A/S ejer og driver en portefølje bestående af i alt ca. 2.735 bolig
og erhvervslejemål beliggende i Berlin. Berlin A/S’ B-aktier har siden 2007
været noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Strategien er at optimere driften og
udnytte potentialet i ejendommene med henblik på at forbedre porteføljens værdi
og selskabets resultat. www.berlin4.dk




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Berlin IV B

PRIS 1,52
ÆNDRING +0,02 (+1,33%)
ÅBEN 1,55
SIDSTE LUK 1,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER