Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Berlin IV A/S - Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2015

15-09-15 kl. 15/9 2015 11:43 | Berlin IV B 1,52 (+1,33%)

Nasdaq OMX Copenhagen A/S


Selskabsmeddelelse
nr. 15/2015
Aarhus, 15. september 2015
CVR. nr. 29 14 98 60


Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Berlin IV A/S

(CVR.nr. 29 14 98 60)

Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 15.00

på adressen

Kromann Reumert Advokatfirma, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø

________________________________________________________________________________
______________________


Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i Berlin IV A/S.


Dagsorden:


1) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

2) Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse.

3) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til
den godkendte årsrapport

4) Valg af medlemmer til bestyrelse

Bestyrelsen foreslår genvalg af:
Erik Stannow
Jens Hald Mortensen
Jette Jakobsen
Ole E. Mortensen

5) Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår genvalg af:

PWC Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab, Strandvejen 44, 2900
Hellerup

6) Forslag fra bestyrelsen / aktionærer

6.1 Forslag fra bestyrelsen:

a) Bestyrelsens bemyndiges til at hjemkøbe op til 15 % af aktiekapitalen i en
periode frem til 7. oktober 2020.

b) Bestyrelsen bemyndigelse til, i overensstemmelse med selskabslovens
regler, at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte ad én eller
flere omgange i perioden frem til 30. juni 2020. Det ekstraordinære udbytte
skal være forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation, skal være
kontant og i overensstemmelse med selskabslovens regler.

6.2 Forslag fra aktionær Allan Thestrup:

a) Forslag om at ejendomsporteføljen opdeles i en salgsportefølje
(ejerlejligheder) og en udlejningsportefølje. For nærmere begrundelse se bilag
B.

b) Forslag om ændring af værdiansættelsesmetode for ejendomme i
salgsporteføljen (ejerlejligheder). For nærmere begrundelse se bilag B.

6.3 Forslag fra aktionær Thomas Mikkelstrup:

a) Forslag om at selskabet opprioriterer indsatsen omkring køb og salg af
ejendomme og lejligheder. For nærmere begrundelse se bilag C.

7) Eventuelt

Bestyrelsen agter at udpege advokat Christina Bruun Geertsen som dirigent på
generalforsamlingen jf. vedtægternes pkt. 8.1.

________________________________________________________________________________
_______________________

Uddybning af punkter på dagsordenen

Ad punkt 3

Bestyrelsen foreslår, at der for regnskabsåret udbetales udbytte på 0,21 DKK
pr. aktie.

Ad punkt 4

Kandidater til bestyrelsen er beskrevet i bilag A.

Ad punkt 6.1.a

Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyndigelse til, at selskabet i
tiden frem til den 7. oktober 2020 kan erhverve egne aktie inden for en samlet
pålydende værdi af i alt 15 % af selskabets aktiekapital.

Vederlaget for aktierne skal for såvel A- som B-aktier svare til den på
erhvervelsestidspunktet noterede købskurs med maksimalt en margin på +/- 10%.

Ad punkt 6.1.b

Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyndigelse i medfør af
selskabslovens § 182 til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært
udbytte ad én eller flere omgange i perioden frem til 30. juni 2020. Det
ekstraordinære udbytte skal være forsvarligt i forhold til selskabets
økonomiske situation, skal være kontant og i overensstemmelse med
begrænsningerne i selskabsloven.

Ad punkt 6.2.a

For nærmere begrundelse se bilag B.

Ad punkt 6.2.b

For nærmere begrundelse se bilag B.

Ad punkt 6.3.a

For nærmere begrundelse se bilag C.

Dirigenten bemyndiges til om nødvendigt, at konsekvensrette alle vedtagne
ændringer i vedtægterne samt til efterfølgende at foretage alle nødvendige
registreringer hos Erhvervsstyrelsen som følge af det vedtagne på
generalforsamlingen.

________________________________________________________________________________
_______________________

På selskabets hjemmeside, www.berlin4.dk, vil der senest 22 dage før
generalforsamlingens afholdelse blive gjort følgende oplysninger tilgængelige
for aktionærerne: (i) indkaldelsen, (ii) det samlede antal aktier og
stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, (iii) de dokumenter, der skal
fremlægges på generalforsamlingen, (iv) dagsorden og de fuldstændige forslag,
der skal fremsættes for generalforsamlingen, samt (v) de formularer, der skal
anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse per brev.

Selskabets aktiekapital udgør DKK 295.000.000, hvoraf DKK 25.000.000 er
A-aktier a DKK 1, og 270.000.000 er B-aktier a DKK 1. Hver A-aktie af DKK 1
giver 10 stemmer på selskabets generalforsamling, og hver B-aktie af DKK 1
giver 1 stemme på selskabets generalforsamling. Alle beslutninger på
generalforsamlingen vedtages med simpelt stemmeflertal.

Selskabets kontoførende institut er Danske Bank, hvorigennem aktionærerne kan
udøve deres finansielle rettigheder.

Under henvisning til selskabslovens § 120, stk. 3 fremlægges på selskabets
kontor oplysninger om de opstillede personers ledelseshverv i andre
erhvervsdrivende virksomheder. Disse oplysninger vil tillige blive givet på den
ordinære generalforsamling.

Adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles senest fredag den 2. oktober
2015 kl. 23.59 på følgende måder:

- ved elektronisk tilmelding på hjemmesiden www.vp.dk/gf tilhørende Investor
Services A/S eller på selskabets hjemmeside www.berlin4.dk/generalforsamling
(husk, du skal bruge dit VP-depotnummer, eller

- ringe til VP Investor Services på telefon 4358 8891 (husk at have dit
VP-depotnummer parat, inden du ringer) eller

- sende en e-mail til [email protected]

Bestilte adgangskort vil blive sendt inden generalforsamlingen til den adresse,
der er noteret i selskabets ejerbog.

Fuldmagt/Brevstemme

Vi lægger stor vægt på en aktiv deltagelse fra vores aktionærer, så hvis du er
forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan du i stedet vælge at:

- give fuldmagt til bestyrelsen. I dette tilfælde vil dine stemmer blive
anvendt i overens-

stemmelse med bestyrelsens anbefaling, eller

- give afkrydsningsfuldmagt til bestyrelsen ved at afkrydse, hvordan du
ønsker at afgive dine stemmer, eller

- give fuldmagt til navngiven tredjemand. Hvis du møder på
generalforsamlingen ved fuldmægtig, vil din fuldmægtig fra VP Investor Services
A/S få tilsendt adgangskort, som skal medbringes til generalforsamlingen, eller

- afgive brevstemme.

Fuldmagt til bestyrelsen skal være skriftlig, dateret, jf. vedtægternes pkt.
7.7. Fuldmagtsblanket er vedhæftet denne indkaldelse som bilag D.
Brevstemmeblanket er vedhæftet denne indkaldelse som bilag E.

Brevstemmer skal være VP Investor Services A/S, Weidekampgade 14, 2300
København S, i hænde senest onsdag den 7. oktober 2015 kl. 16.00 enten på fax
43 58 88 67 eller ved at returnere brevstemmen via e-mail til [email protected].

Fuldmagts- og brevstemmeblanketter kan downloades på selskabets hjemmeside,
www.berlin4.dk/generalforsamling. Alternativt kan elektronisk
fuldmagt/brevstemme afgives via selskabets hjemmeside:
www.berlin4.dk/generalforsamling eller VP Investor Services A/S’ hjemmeside:
vp.dk/gf ved at benytte en kompatibel elektronisk signatur, f.eks. et
personligt VP-ID. Hvis du har et dansk CPR-nummer, vil den digitale signatur,
der benyttes til netbank via danske kreditinstitutter (NemID), typisk være
kompatibel.

Aktionærernes ret til at møde, samt stemme på generalforsamlingen eller afgive
brevstemme, fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder ved
udløbet af registreringsdatoen torsdag den 1. oktober 2015.

Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om
dagsordenen og dokumenter vedrørende generalforsamlingen jf. vedtægternes pkt.
7.6. Skriftlige spørgsmål sendes til Jens Baggesens Vej 90N, 8200 Aarhus N
eller per e-mail til selskabets e-mail-adresse [email protected], således at de
er selskabet i hænde senest tirsdag den 29. september 2015, kl. 23.59.



Aarhus, september 2015

På bestyrelsens vegne

Erik Stannow

Bestyrelsesformand




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Berlin IV B

PRIS 1,52
ÆNDRING +0,02 (+1,33%)
ÅBEN 1,55
SIDSTE LUK 1,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER