Fondsbørsmeddelelse 48.2015 - Navneændring og strategi for den fremtidige aktivitet
26-10-15 kl. 26/10 2015 09:55 | Viborg Håndbold 0,00 (0,00%)
Som offentliggjort i Fondsbørsmeddelelse 47.2015, og som vedtaget på Selskabets
ordinære generalforsamling den 23. oktober 2015, har Selskabet skiftet navn
til:
Hellerup Consulting Group A/S
Selskabets ledelse vil nu starte arbejdet med en strategi for den fremtidige
aktivitet. Det er Selskabets forventning at strategiarbejdet vil munde ud i
erhvervelse af én eller flere etablerede virksomheder, og at der i forbindelse
med erhvervelsen vil ske udarbejdelse af et lovpligtigt prospekt, som vil
beskrive den fortsættende virksomhed.
En tidshorisont for offentliggørelse af dette prospekt skal koordineres med de
relevante myndigheder, men det er Selskabets forventning at et prospekt
vedrørende den nye fortsættende aktivitet i Hellerup Consulting Group A/S vil
kunne offentliggøres i Q1 2016.
Bestyrelsen i Hellerup Consulting Group A/S har endvidere d.d. valgt, at
fastansætte Selskabets nuværende direktør i stillingen med henblik på at lede
den daglige drift indtil en ny ledelse skønnes nødvendig, formodentlig i
forbindelse med erhvervelse af ny aktivitet.
Selskabet ønsker endeligt at gøre opmærksom på Selskabets nye hjemstedsadresse,
som er:
Philip Heymans Allé 3, 4.
2900 Hellerup
Hellerup, den 26. oktober 2015
Kontaktpersoner:
Torben Jensen
Formand
Tlf. 31 73 01 00
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar