Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2015: 13,1 mia. kr. efter skat

29-10-15 kl. 29/10 2015 07:00 | Danske Bank 242,50 (-0,49%)



Pressemeddelelse29. oktober 2015


Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2015: 13,1 mia. kr. efter
skat



Danske Bank har offentliggjort delårsrapport for 1.-3. kvartal 2015.


Administrerende direktør Thomas F. Borgen udtaler i forbindelse med regnskabet:

”For årets første ni måneder har vi opnået et tilfredsstillende resultat trods
de fortsat lave og negative renter. Resultatet viser styrken ved vores brede
forretningsmodel og er drevet af god kundeaktivitet, særligt i første halvår,
og lavere nedskrivninger.

Vores underliggende forretning er robust, og effekten af de negative renter
blev opvejet af en god kundeudvikling og øget efterspørgsel efter vores
produkter på de fleste markeder. De samlede indtægter var på niveau med de
første ni måneder sidste år, selvom resultaterne for 3. kvartal 2015 var
svagere end for årets to første kvartaler. Vi fortsatte med at eksekvere vores
strategi om at blive en mere kundefokuseret, enkel og effektiv finansiel
partner. Vi lancerede blandt andet en række nye initiativer, der gør det
lettere at bruge banken og bidrager til at forbedre kundeoplevelsen.

Vi fastholder vores forventninger om et resultat for 2015 på over 16 mia. kr.”


Rapporten er tilgængelig på danskebank.com. Her følger udvalgte hovedpunkter:


1.-3. kvartal 2015 mod 1.-3. kvartal 2014


-- Danske Bank opnåede i 1.-3. kvartal 2015 et resultat af kerneaktiviteterne
på 16,9 mia. kr. før skat. Efter skat blev resultatet 13,1 mia. kr.,
hvilket er en forbedring på 28 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Resultatet er tilfredsstillende og opnået på baggrund af bankens brede
forretningsmodel, høj kundeaktivitet især i årets første to kvartaler,
stram omkostningsstyring og fortsat fald i nedskrivningerne.


-- Egenkapitalforrentningen efter skat var 11,5 pct. p.a. mod 9,1 pct. p.a.
for 1.-3. kvartal 2014.


-- Indtægter i alt udgjorde 33,0 mia. kr. og var på niveau med samme periode
2014.


-- Nettorenteindtægterne faldt 2 pct. til 16,2 mia. kr. Faldet skal ses på
baggrund af pressede indlåns- og udlånsmarginaler samt negative
valutakurseffekter.


-- Nettogebyrindtægterne steg 12 pct. til 9,0 mia. kr. Gebyrindtægterne var
påvirket af høj kundeaktivitet i de første to kvartaler af året, hvor mange
af vores kunder udnyttede de historisk lave renter til at få omlagt deres
realkreditlån. Der var desuden en øget kundeaktivitet i bankenhederne og en
positiv udvikling i Danske Capital.


-- Handelsindtægterne udgjorde 5,3 mia. kr. i 1.-3. kvartal 2015, hvilket var
et fald på 9 pct. i forhold til samme periode i 2014, hvor
handelsindtægterne var positivt påvirket af salget af bankens aktier i
Nets.


-- En stram omkostningsstyring betød, at driftsomkostningerne faldt 4 pct. til
16,0 mia. kr. i 1.-3. kvartal 2015, og omkostningsprocenten blev forbedret
til 48,3 trods høj kundeaktivitet.


-- Nedskrivninger på udlån på vores kerneaktiviteter faldt 90 pct. til 0,2
mia. kr. Dette er et resultat af vores fortsatte indsats for at forbedre
kreditkvaliteten og en følge af den generelle bedring af de makroøkonomiske
forhold. Nedskrivningerne svarer til en tabsprocent på 0,01 pct. mod 0,14
pct. for et år siden. Den positive udvikling kan ses på tværs af alle
forretningsenheder.


-- Samlet udlån steg 2 pct., og samlet indlån steg 8 pct. i forhold til ultimo
2014. Udlånet steg i alle bankenhederne, mens det især var Corporates &
Institutions, der bidrog til stigningen i indlånet.


3. kvartal 2015 i forhold til 2. kvartal 2015


-- Resultatet før skat af vores kerneaktiviteter blev i 3. kvartal 2015 på 4,7
mia. kr. mod 5,9 mia. kr. i 2. kvartal 2015. Faldet skyldtes primært, at
kundeaktiviteten i 3. kvartal som forventet ikke fortsatte på det samme
høje niveau som i 1. og 2. kvartal.


-- Indtægter i alt faldt 10 pct. i forhold til 2. kvartal. Det skyldtes især
lavere kundeaktivitet på de finansielle markeder og færre låneomlægninger i
3. kvartal i forhold til 2. kvartal.


-- I 3. kvartal 2015 kunne vi tilbageføre 0,1 mia. kr. netto på nedskrivninger
på udlån for kerneaktiviteterne, hvor vi i 2. kvartal kunne tilbageføre 0,2
mia. kr. netto. Udviklingen i nedskrivningerne skyldtes blandt andet
fortsat forbedring af kreditkvaliteten i vores udlån.


Stærk kapitalposition


Koncernen har løbende arbejdet med at optimere kapitalstrukturen og havde
ultimo september 2015 en stærk kapitalposition med en egentlig
kernekapitalprocent på 15,7 og solvensprocent på 20,6 mod henholdsvis 15,1 og
19,3 ultimo 2014. Danske Bank har en robust likviditetsposition med en
Liquidity Coverage Ratio (LCR) på 133 pct. ultimo september 2015.


Den 30. marts 2015 igangsatte vi et aktietilbagekøbsprogram på 5 mia. kr.
Ultimo september 2015 havde vi tilbagekøbt aktier for 4,1 mia. kr.


Forventninger til året fastholdes


Årets resultat efter skat for 2015 forventes fortsat at blive på over 16 mia.
kr.





Med venlig hilsen

Danske Bank





Kontaktpersoner:

Administrerende direktør Thomas F. Borgen, telefon 45 14 14 00

Økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, telefon 45 14 14 00


For yderligere information om Danske Banks regnskab henvises til
danskebank.com/regnskab.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Danske Bank

PRIS 242,50
ÆNDRING -1,20 (-0,49%)
ÅBEN 244,10
SIDSTE LUK 243,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER