Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 20 Maj kl 15.00 Læs mere her

Schouw & Co. tredobler hydraulik-aktiviteterne med køb af Specma AB

09-11-15 kl. 9/11 2015 12:00 | Schouw & Co. 664,00 (-0,08%)

Schouw & Co., har i dag indgået aftale med svenske Latour-Gruppen Aktiebolag om
overtagelse af hydraulikvirksomheden Specma AB. Den samlede transaktions
størrelse er SEK 820 millioner på gældfri basis (Enterprise Value), svarende
til ca. DKK 650 millioner. Aftalen er indgået med sædvanligt forbehold for de
relevante myndigheders godkendelse.

Schouw & Co. har været engageret i hydraulik siden 1988 gennem handels- og
ingeniør-virksomheden Hydra-Grene, som i alle årene har været en solid
bidragyder til koncernens indtjening. Hydra-Grene og Specma kompletterer
hinanden særdeles godt både produktmæssigt og geografisk, og det forventes, at
den kombinerede virksomhed vil kunne realisere væsentlige synergier. Købet af
Specma nærmest tredobler Schouw & Co.’s hydraulik-aktiviteter og styrker den
samlede markedsposition i Norden, samtidig med at muligheden for at betjene
store kunder internationalt styrkes markant.

Specma blev grundlagt i 1920 og har siden 1985 været en del af Latour-Gruppen.
Virksomheden beskæftiger ca. 750 medarbejdere, hvoraf hovedparten er
hjemmehørende i Sverige, men virksomheden har også en betydelig tilstedeværelse
i Finland, England, Kina og Polen samt mindre enheder i USA og Brasilien. Det
forventes, at Specma i 2015 omsætter for mere end SEK 1.350 millioner med et
EBITDA på SEK ca. 100 millioner og et EBIT på SEK ca. 80 millioner.

Transaktionen ventes endeligt gennemført tæt på årsskiftet, og købet af Specma
påvirker ikke Schouw & Co. koncernens forventninger til omsætning og resultat i
2015.

For yderligere informationer henvises til pressemeddelelse udsendt dags dato.


Aktieselskabet Schouw & Co.

Jørn Ankær Thomsen, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør, telefon +45 86 11 22 22.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Schouw & Co.

PRIS 664,00
ÆNDRING -0,50 (-0,08%)
ÅBEN 667,50
SIDSTE LUK 664,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER