Østjydsk Bank A/S - Gennemførelse af kapitalnedsættelse
12-11-15 kl. 12/11 2015 08:30 | Østjydsk Bank 1,69 (-1,17%)
Selskabsmeddelelse nr. 16/2015
Gennemførelse af kapitalnedsættelse i Østjydsk Bank A/S.
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 13 af 12. oktober 2015, blev der på bankens
ekstraordinære generalforsamling, afholdt samme dag, truffet endelig beslutning
om, at nedsætte aktiekapitalen med nominelt kr. 56.620.000 fra kr. 59.600.000
til kr. 2.980.000 til henlæggelse til en særlig reserve ved reduktion af den
nominelle størrelse af bankens aktier fra kr. 10 pr. aktie til kr. 0,50 pr.
aktie.
Bankens aktiekapital består derefter af 5.960.000 aktier af nominelt 0,50 kr.
Den lovpligtige proklamaperiode på fire uger, efter generalforsamlingens
vedtagelse af vedtægtsændringen, er nu udløbet uden der er anmeldt krav over
for banken.
Kapitalnedsættelsen er således i dag registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de
ændrede vedtægter, som følge af kapitalnedsættelsen, er dags dato fremsendt til
Nasdaq OMX Copenhagen A/S. Ændringerne vedrørende kapitalnedsættelsen forventes
gennemført hos VP Securities A/S den 17. november 2015.
Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til undertegnede, på
telefon 9668 4220.
Med venlig hilsen
ØSTJYDSK BANK A/S
Max Hovedskov
Bankdirektør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar