Østjydsk Bank A/S - Kvartalsrapport for 1. - 3. kvartal 2015
17-11-15 kl. 17/11 2015 13:47 | Østjydsk Bank 1,69 (-1,17%)
Selskabsmeddelelse nr. 18/2015
Kvartalsrapport for 1. - 3. kvartal 2015
Bestyrelsen for Østjydsk Bank A/S har i dag behandlet og godkendt
delårsrapporten for perioden fra 1. januar 2015 til 30. september 2015.
Status i planen for rekapitalisering af Østjydsk Bank:
-- Som anført i selskabsmeddelelse nr. 9/2015 arbejder banken på, inden årets
udgang, at gennemføre en garanteret fortegningsemission på 83,4 mio. kr. og
udstedelse af ny hybrid kapital på 75 mio. kr., og bestyrelsen for Østjydsk
Bank har dags dato besluttet at udnytte bemyndigelsen i bankens vedtægter
til at udvide bankens aktiekapital. B
anken forventer i den nærmeste fremtid at offentliggøre børsprospekt
vedrørende emissionen.
-- Bankens estimerede kapitalnøgletal, efter kapitaludvidelsen, ligger tæt på
relevante kapitalgrænser, hvilket påvirker vurderingen af, om banken er
inde eller ude af genopretning ved udgangen af 2015. Tilsvarende gælder for
så vidt angår vurderingen omkring tilstrækkelige kapitalressourcer til at
opfylde de regulatoriske krav til kapitalen, pr. 1. januar 2016, når
kapitalbevaringsbufferen indfases med 0,625 %. Gennemførelsen af
rekapitaliseringsplanen er dog et væsentligt skridt i retning af at komme
ud af genopretning.
”Rekapitaliseringsplanen giver banken et nødvendigt løft i kapitalprocenten og
ikke mindst i den egentlige kernekapitalprocent, og er dermed et væsentligt
skridt i retningen af at komme ud af genopretning.
Såfremt der fortsat måtte være en mindre underdækning i relation til
kapitalkravene efter gennemførelsen af den garanterede fortegningsemission på
83,4 mio. kr. og udstedelsen af ny hybrid kapital på 75 mio. kr., så forventer
jeg, at dette over tid afhjælpes via den fremadrettede drift. Når det er sagt,
vil det også i fremtiden kunne være nødvendigt at fokusere på en optimering af
bankens kapitalapparat, for at kunne imødekomme fremtidige krav.
Jeg synes, at vi med rekapitaliseringsplanen gennemfører en både nødvendig og
ansvarlig løsning for banken”, siger bankdirektør Max Hovedskov.
Delårsrapporten viser bl.a. følgende:
-- Resultatet for perioden blev et underskud på 9,4 mio. kr. før skat, mod et
underskud på 194,9 mio. kr. i samme periode i 2014. Resultatet vurderes som
mindre acceptabelt.
-- Nedskrivningerne for perioden udgjorde 114,3 mio. kr. mod nedskrivninger på
264,3 mio. kr. i samme periode i 2014.
-- Kapitalprocenten pr. 30. september 2015 er opgjort til 13,5 % og er dermed
over lovens minimumskrav på 8 %, og over det af Finanstilsynet fastsatte
solvenskrav på 13,2 %.
-- Bankens egentlige kernekapitalprocent udgør 5,1 % pr. 30. september 2015,
og er dermed over lovens minimumskrav på 4,5 %. Med baggrund i
Finanstilsynets udmeldte søjle II tillæg på 5,2 % til den egentlige
kernekapitalprocent er kravet til den egentlige kernekapitalprocent på 9,7
%, svarende til en underdækning på 4,6 %, eller ca. 143,5 mio. kr., hvorfor
banken fortsat er under genopretning og fortsat er underlagt
dispositionsbegrænsninger.
-- Likviditetsoverdækningen udgjorde pr. 30. september 2015 142,5 %.
-- Banken nedjusterer forventningerne til et resultat før kursreguleringer og
nedskrivninger til niveauet 110 – 115 mio. kr. i 2015 mod tidligere 115 –
125 mio. kr. I resultatet indgår goodwill betaling, for salg af afdelinger,
med 73,1 mio. kr.
Øvrige begivenheder:
-- Finanstilsynet har udtaget bankens årsrapport for 2014, samt
halvårsrapporten for 1. halvår 2015 til regnskabskontrol.
Regnskabskontrolsagen er ikke afsluttet på nuværende tidspunkt. Banken har
modtaget et høringsudkast til afgørelse, hvori Finanstilsynet anfører behov
for nedskrivning af bankens investeringsejendomme og aktiver i midlertidig
besiddelse i niveauet 15,6 mio. kr. pr. 30. juni 2015. I høringsudkastet
påbydes banken at foretage genberegninger, som kan medføre et andet
nedskrivningsbehov.
-- Østjydsk Bank har afleveret indsigelser til Finanstilsynets udkast til
afgørelse, og herunder også fremsendt yderligere dokumentation til
understøttelse af bankens vurdering af de rejste forhold. Finanstilsynets
endelige afgørelse træffes på et møde i Finanstilsynets bestyrelse, og
forventes at foreligge omkring årsskiftet.
Eventuelle spørgsmål til vedlagte delårsrapport kan rettes til undertegnede på
tlf. 9668 4220.
Med venlig hilsen
ØSTJYDSK BANK A/S
Max Hovedskov
Bankdirektør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar