Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

North Media A/S koncernen organiseres i fire forretningsområder med hver deres forretningsmæssige fokus. Som følge heraf ændres koncerndirektionen

26-11-15 kl. 26/11 2015 14:21 | North Media 38,80 (+3,47%)

Den 26. november 2015
Selskabsmeddelelse nr. 10-15

Selskaberne i North Media A/S koncernen har hidtil været organiseret i to
segmenter: Print aktiviteter og Online aktiviteter. Denne segmentstruktur
forlades med virkning pr. 1. januar 2016 til fordel for en ny struktur, hvor
koncernen organiseres i fire forretningsområder med relaterede datterselskaber.

De fire forretningsområder er:

-- FK Distribution A/S – bestående af FK Distribution og de tilhørende hel- og
delejede datterselskaber og inklusive NejTak+ og Minetilbud.dk
-- North Media Aviser A/S – bestående af Søndagsavisen og otte lokalaviser i
København og på Frederiksberg, Lokalavisen Nordsjælland og Helsingør
Dagblad samt 50 % af Vestsjællandske Distriktsblade A/S
-- North Media Online A/S – bestående af blandt andre BoligPortal.dk,
Bostadsportal.se, Ofir.dk, håndværker.dk og MatchWork.com
-- BEKEY A/S – bestående af det elektroniske nøgle- og adgangskontrolsystem
BEKEY

Første gang der rapporteres på de nye forretningsområder vil være i
kvartalsorienteringen for 1. kvartal 2016.

Markedet for hvert af North Medias fire forretningsområder rummer hver især
forskellige udviklingsmuligheder. Forretningsområderne har markedsmæssigt
ligeledes forskellige markedspositioner og er på forskellige modenhedsniveauer.
Efter de seneste års omstilling og mange nye tiltag i forretningerne, kræves nu
i særlig grad strategisk forskellige indsatser og fokus for videre at optimere
forretningerne.

Administrerende direktør, CEO, Lars Nymann Andersen, der har tilrettelagt og
foreslået den nye struktur, fratræder efter eget ønske i forbindelse med
ændringerne af koncernstrukturen.

Direktionen i North Media koncernen vil pr. 1. januar 2016 bestå af fem
koncerndirektører. Økonomidirektør, CFO, Kåre Wigh bliver ordførende
koncerndirektør i den nye direktion og fortsætter med at have ansvaret for de
fælles koncernfunktioner økonomi, finans, jura, HR og It. Endvidere består
direktionen af fire koncerndirektører med ansvar for hvert deres
forretningsområde og med direkte reference til bestyrelsen for North Media A/S.
Dermed skærpes fokus på vækst og positiv indtjening i hvert af de enkelte
forretningsområder:

FK Distribution A/S: Adm. direktør Mads Dahl Andersen
North Media Aviser Adm. direktør Arne Ullum
A/S:
North Media Online Adm. direktør – vakant, varetages indtil videre af Kåre
A/S: Wigh
BEKEY A/S: Adm. direktør Søren Holmblad

Bestyrelsesformand Richard Bunck udtaler i forbindelse med Lars Nymann
Andersens ønske om at fratræde:

”Lars Nymann Andersen har til bestyrelsens fulde tilfredshed varetaget rollen
som administrerende direktør for koncernen de seneste 5 år. I en markedsmæssig
turbulent tid har Lars med sine stærke innovative og strategiske kompetencer
formået at nytænke og styrke flere af koncernens markedspositioner, så vi nu
har et styrket udgangspunkt til fremtiden. Jeg havde håbet, at Lars ville
fortsætte, men jeg respekterer naturligvis, at Lars har valgt ikke selv at være
en del af den nye struktur i koncernen.”

Lars Nymann Andersen udtaler:

”North Media har de senere år gennemgået en større omstilling, hvor samtlige
forretningsmodeller er ændret og klargjort til fremtidig vækst. Der etableres
nu en stærk og målrettet ny struktur, der kan videreføre og yderligere styrke
de mange spændende og lovende forretninger i North Media. Jeg er godt tilfreds
med den virksomhed, jeg nu forlader og synes, at tidspunktet er det rigtige til
at give stafetten videre til et nyt stærkt ledelsesteam.”

Ovennævnte ændringer træder i kraft pr. 1. januar 2016.

Yderligere oplysninger kan fås hos Lars Nymann Andersen, CEO, mobil 40362630
eller Kåre Wigh, CFO, mobil 25652145.

Med venlig hilsen

North Media A/S


Richard Bunck

Bestyrelsesformand




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - North Media

PRIS 38,80
ÆNDRING +1,30 (+3,47%)
ÅBEN 37,50
SIDSTE LUK 37,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER