Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Berlin IV A/S - Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 21.12.2015

27-11-15 kl. 27/11 2015 10:41 | Berlin IV B 1,52 (+1,33%)

Nasdaq OMX Copenhagen A/S





Selskabsmeddelelse


nr. 26/2015


Aarhus, 27. november 2015


CVR. nr. 29 14 98 60



Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i

Berlin IV A/S

(CVR.nr. 29 14 98 60)

Mandag den 21. december 2015 kl. 11.00

på adressen

Kromann Reumert Advokatfirma, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø


Bestyrelsen indkalder hermed efter anmodning fra Immeo Dansk Holding ApS og
Acopio GmbH til ekstraordinær generalforsamling i Berlin IV A/S.


Dagsorden:

1) Valg af medlemmer til bestyrelse

Immeo Dansk Holding ApS og Acopio GmbH foreslår valg af:

Thierry Jean-Francois Beaudemoulin

Myriam Despas

Peter Westphal


Bestyrelsen agter at udpege advokat Christina Bruun Geertsen som dirigent på
generalforsamlingen jf. vedtægternes pkt. 8.1.


For god ordens skyld skal det oplyses, at Immeo Dansk Holding ApS og Acopio
GmbH i deres anmodning om afholdelse af denne ekstraordinære generalforsamling
har oplyst, at såfremt det igangværende frivillige offentlige købstilbud til
selskabets aktionærer trækkes tilbage, eller hvis tilbudsperioden, som angivet
i det frivillige offentlige købstilbud, forlænges, vil de foreslåede kandidater
trække deres kandidatur tilbage. Dette vil føre til en aflysning af den
ekstraordinære generalforsamling.

________________________________________________________________________________
_______________________


Uddybning af punkter på dagsordenen


Ad punkt 1

Kandidater til bestyrelsen er beskrevet i bilag A.


Dirigenten bemyndiges til om nødvendigt at konsekvensrette alle vedtagne
ændringer i vedtægterne samt til efterfølgende at foretage alle nødvendige
registreringer hos Erhvervsstyrelsen som følge af det vedtagne på
generalforsamlingen


På selskabets hjemmeside, www.berlin4.dk, vil der senest 22 dage før
generalforsamlingens afholdelse blive gjort følgende oplysninger tilgængelige
for aktionærerne: (i) indkaldelsen, (ii) det samlede antal aktier og
stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, (iii) de dokumenter, der skal
fremlægges på generalforsamlingen, (iv) dagsorden og de fuldstændige forslag,
der skal fremsættes for generalforsamlingen, samt (v) de formularer, der skal
anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse per brev.


Selskabets aktiekapital udgør DKK 295.000.000, hvoraf DKK 25.000.000 er
A-aktier a DKK 1, og 270.000.000 er B-aktier a DKK 1. Hver A-aktie af DKK 1
giver 10 stemmer på selskabets generalforsamling, og hver B-aktie af DKK 1
giver 1 stemme på selskabets generalforsamling. Alle beslutninger på
generalforsamlingen vedtages med simpelt stemmeflertal.


Selskabets kontoførende institut er Danske Bank, hvorigennem aktionærerne kan
udøve deres finansielle rettigheder.


Under henvisning til selskabslovens § 120, stk. 3 fremlægges på selskabets
kontor oplysninger om de opstillede personers ledelseshverv i andre
erhvervsdrivende virksomheder. Disse oplysninger vil tillige blive givet på den
ekstraordinære generalforsamling.


Adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles senest torsdag den 17.
december 2015 kl. 23.59 på følgende måder:

- ved elektronisk tilmelding på hjemmesiden www.vp.dk/gf tilhørende Investor
Services A/S eller på selskabets hjemmeside

www.berlin4.dk/generalforsamling (husk, du skal bruge dit VP-depotnummer,
eller

- ringe til VP Investor Services på telefon 4358 8891 (husk at have dit
VP-depotnummer parat, inden du ringer) eller

- sende en e-mail til [email protected]


Bestilte adgangskort vil blive sendt inden generalforsamlingen til den adresse,
der er noteret i selskabets ejerbog.


Fuldmagt/Brevstemme


Vi lægger stor vægt på en aktiv deltagelse fra vores aktionærer, så hvis du er
forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan du i stedet vælge at:

- give fuldmagt til bestyrelsen. I dette tilfælde vil dine stemmer blive
anvendt i

overensstemmelse med bestyrelsens anbefaling, eller

- give afkrydsningsfuldmagt til bestyrelsen ved at afkrydse, hvordan du
ønsker at afgive dine stemmer, eller

- give fuldmagt til navngiven tredjemand. Hvis du møder på
generalforsamlingen ved fuldmægtig, vil din fuldmægtig fra VP

Investor Services A/S få tilsendt adgangskort, som skal medbringes til
generalforsamlingen, eller

- afgive brevstemme.


Fuldmagt til bestyrelsen skal være skriftlig, dateret, jf. vedtægternes pkt.
7.7. Fuldmagtsblanket er vedhæftet denne indkaldelse som bilag B.
Brevstemmeblanket er vedhæftet denne indkaldelse som bilag C.


Brevstemmer skal være VP Investor Services A/S, Weidekampgade 14, 2300
København S, i hænde senest mandag den 21. december kl. 08.00 enten på fax 43
58 88 67 eller ved at returnere brevstemmen via e-mail til [email protected].


Fuldmagts- og brevstemmeblanketter kan downloades på selskabets hjemmeside,
www.berlin4.dk/generalforsamling. Alternativt kan elektronisk
fuldmagt/brevstemme afgives via selskabets hjemmeside:
www.berlin4.dk/generalforsamling eller VP Investor Services A/S’ hjemmeside:
vp.dk/gf ved at benytte en kompatibel elektronisk signatur, f.eks. et
personligt VP-ID. Hvis du har et dansk CPR-nummer, vil den digitale signatur,
der benyttes til netbank via danske kreditinstitutter (NemID), typisk være
kompatibel.


Aktionærernes ret til at møde, samt stemme på generalforsamlingen eller afgive
brevstemme, fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder ved
udløbet af registreringsdatoen mandag den 14. december 2015.


Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om
dagsordenen og dokumenter vedrørende generalforsamlingen jf. vedtægternes pkt.
7.6. Skriftlige spørgsmål sendes til Jens Baggesens Vej 90N, 8200 Aarhus N
eller per e-mail til selskabets e-mail-adresse [email protected], således at de
er selskabet i hænde senest mandag den 14. december 2015, kl. 23.59.


Aarhus, november 2015

På bestyrelsens vegne



Erik Stannow

Bestyrelsesformand




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Berlin IV B

PRIS 1,52
ÆNDRING +0,02 (+1,33%)
ÅBEN 1,55
SIDSTE LUK 1,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER