STYLEPIT A/S – Vedrørende frivilligt, betinget købstilbud fra Bestseller-koncernen
09-12-15 kl. 9/12 2015 07:23 | SmartGuy Group 1,40 (-0,71%)
Selskabsmeddelelse nr. 41 / 2015
Bestyrelsen og direktionen i Stylepit giver følgende information om
virksomheden som følge af, at Bestseller-koncernens tilbud på alle Selskabets
aktier til DKK 0,20 pr. aktie udløber den 10. december 2015 kl. 16.
Driftsmæssig udvikling
For perioden 1. juli – 30. september 2015 henvises til Stylepits
periodemeddelelse nr. 39 af 12. november 2015.
Den forløbne periode af andet kvartal (1/10-31/12) har vist store udsving i
omsætningen. Oktober måned og starten af november var svage grundet det lune
efterårsvejr, og modsat har anden halvdel af november og begyndelsen af
december været gode. Det kan oplyses, at Stylepits omsætning på ”Black Friday”
voksede med 63% mod året før, og dagen bød på en historisk høj dagsomsætning.
Stylepit har trods en lavere omsætning opnået et EBITDA og cash-flow som
budgetteret.
Stylepit vil herudover have afholdt en række ikke-budgetterede ekstraordinære
omkostninger som følge af Bestseller-koncernens tilbud bl.a. til corporate
finance rådgivning, omkostninger relateret til Bestseller-koncernens ansøgning
til konkurrencemyndighederne og til øvrig rådgivning. Disse omkostninger for
den samlede proces er pt. anslået til DKK 2,5 mio.
Forretningsmæssig udvikling
Stylepit har arbejdet med en række forretningsmæssige initiativer, som det ikke
har været muligt at påbegynde realiseringen af, da virksomheden siden
Bestseller-koncernens købstilbud har mærket medkontrahenternes ønsker om en
afklaring af ejerstrukturen og fremtiden for Stylepit, før aftaler kan indgås.
Dette gælder særligt:
· Organisatoriske forhold, hvor Stylepit har en plan om at styrke en række
funktioner.
· Nye markedstiltag, hvor særligt samarbejdet om nye ”omni-channel”
salgskanaler presser sig på.
· Salget af ejendommen i Polen.
Særlige forhold
Stylepit er involveret i tvister, som alle udspringer af forhold før
regnskabsårets start. Selskabet har fået kravene vurderet og afvist de
pågældende som åbenbart ubegrundede. Der henvises tillige til bemærkningerne på
selskabets ordinære generalforsamling, jf. Selskabsmeddelelse nr. 36 af 5.
oktober 2015.
Aktionærforhold
Medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion ejer aktier i Selskabet. De
enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen vil hver især afgøre, hvorledes
de forholder sig til købstilbuddet fra Bestseller-koncernen. Stylepit vil
modtage meddelelse fra de enkelte, såfremt de afhænder deres aktier, og vil
orientere herom gennem en selskabsmeddelelse.
--
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand N. E.
Nielsen på mobil nr. +45 42 43 33 43 eller til adm. direktør Marc Jeilman på
mobil nr. +45 20 35 25 80.
Med venlig hilsen
STYLEPIT A/S
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar