STYLEPIT A/S – Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
17-12-15 kl. 17/12 2015 14:31 | SmartGuy Group 1,40 (-0,71%)
Selskabsmeddelelse nr. 46 / 2015
Bestyrelsen i STYLEPIT A/S, CVR-nr. 27 43 99 77, (”Selskabet”) indkalder hermed
til ekstraordinær generalforsamling
onsdag den 13. januar 2016, kl. 09.00
på Selskabets adresse, Laplandsgade 4a, 2300 København S, med følgende
dagsorden:
1. Valg af medlemmer til bestyrelsen
I forlængelse af gennemførelsen af Bestseller-koncernens overtagelsesstilbud på
Selskabet fratræder følgende bestyrelsesmedlemmer på den ekstraordinære
generalforsamlingen: N. E. Nielsen, Christian Bjerre Kusk og Stein Lande.
Følgende foreslås valgt til den nye bestyrelse:
· Michael Schrøder
· Jens Christian Buhl og
· Regina M. Andersen
Ulrik Feldstedt Hjorth forbliver i bestyrelsen. Ledelseshverv for de forslåede
bestyrelsesmedlemmer vedlægges nærværende indkaldelse som bilag 1.
2. Forslag om afnotering af Selskabet fra Nasdaq Copenhagen
Selskabets nye hovedaktionær Aktieselskabet af 14.10.2012 har stillet forslag
om, at aktierne i Stylepit afnoteres fra Nasdaq Copenhagen, idet der efter
Aktieselskabet af 14.10.2012’s opfattelse skabes de bedste rammer for Stylepits
fortsatte udvikling i et unoteret regi. Aktionæren foreslår derfor, at
generalforsamlingen godkender, at Selskabets bestyrelse ansøger Nasdaq
Copenhagen om en sådan afnotering.
---
Adgang til oplysninger
Denne indkaldelse til generalforsamling med dagsorden og fuldstændige forslag
sker på Selskabets hjemmeside www.stylepit.com og i øvrigt pr. e-mail til hver
navnenoteret aktionær, som har fremsat begæring derom.
På Selskabets hjemmeside www.stylepit.com findes desuden oplysninger om
generalforsamlingen, herunder det samlede antal aktier og stemmerettigheder på
datoen for indkaldelsen, samt fuldmagts- og stemmeblanket til brug for
generalforsamlingen.
Adgangskort, fuldmagt og brevstemme
I henhold til vedtægternes punkt 7.1 fastlægges en aktionærs ret til at deltage
i og stemme på generalforsamlingen i forhold til de aktier, aktionæren besidder
på registreringsdatoen, som er 1 uge før datoen for generalforsamlingens
afholdelse, dvs. onsdag den 6. januar 2016. Adgang til generalforsamlingen
kræver tillige, at aktionæren har løst adgangskort for sig selv (eller en
fuldmægtig) og eventuel medfølgende rådgiver.
Adgangskort kan rekvireres via aktionærportalen på Selskabets hjemmeside
www.stylepit.com eller ved henvendelse til Computershare A/S, Kongevejen 418,
2840 Holte, pr. mail til [email protected] eller pr. fax på 45 46 09 98, i
begge tilfælde senest mandag den 11. januar 2016, kl. 23.59.
De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på
grundlag af oplysningerne om aktionærens aktiebesiddelse i Selskabets ejerbog
samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet forinden har modtaget med
henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i denne.
Aktionærer, der ikke forventer at kunne være til stede på generalforsamlingen,
kan stemme skriftligt (brevstemme) eller afgive fuldmagt til bestyrelsen eller
til en af aktionæren udpeget person, der deltager på generalforsamlingen.
Aktionærer, der ønsker at møde ved fuldmagt eller brevstemme, kan gøre dette
via aktionærportalen eller ved anvendelse af de relevante blanketter, der er
tilgængelige på Selskabets hjemmeside www.stylepit.com .
Aktionærer kan på fuldmagtsblanketten vælge at:
· give fuldmagt til navngiven tredjemand. Fuldmægtigen vil fra
Computershare A/S få tilsendt adgangskort, som skal medbringes til
generalforsamlingen,
· give fuldmagt til bestyrelsen,
· give afkrydsningsfuldmagt til bestyrelsen ved at afkrydse, hvordan
stemmerne ønskes afgivet.
Aktionærer kan på brevstemmeblanketten vælge at afgive skriftlig brevstemme.
Det bemærkes, at brevstemmer ikke kan tilbagekaldes.
Såfremt aktionæren ønsker at give fuldmagt til bestyrelsen, anbefaler
bestyrelsen, at der anvendes afkrydsningsfuldmagt. Fuldmagt til bestyrelsen kan
gives via aktionærportalen på Selskabtes hjemmeside www.stylepit.com eller ved
at returnere fuldmagtsblanketten til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840
Holte, pr. e-mail til [email protected] eller pr. fax på 45 46 09 98, således
at blanketten er Computershare A/S i hænde senest mandag den 11. januar 2016,
kl. 23.59.
Brevstemmer kan afgives via aktionærportalen på Selskabtes hjemmeside
www.stylepit.com eller sendes til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte
pr. e-mail til [email protected] eller pr. fax på 45 46 09 98, således at
brevstemmen er Computershare A/S i hænde senest tirsdag den 12. januar 2016,
kl. 23.59.
Øvrige oplysninger
Aktionærer kan forud for generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til
dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen.
STYLEPIT A/S’ aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet DKK 78.722.670.
Hvert aktiebeløb på DKK 0,1,- giver 1 stemme på generalforsamlingen.
Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand N. E.
Nielsen på mobil nr. +45 42 43 33 43 eller til adm. direktør Marc Jeilman på
mobil nr. +45 20 35 25 80.
Med venlig hilsen
STYLEPIT A/S
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar