Fondsbørsmeddelelse nr. 13/2015: Finanstilsynets redegørelse om inspektion
21-12-15 kl. 21/12 2015 11:36 | Salling Bank 234,00 (+1,30%)
Skive, 2015-12-21 12:36 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Finanstilsynet har foretaget inspektion i Salling Bank A/S i september 2015.
Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvor bankens væsentlige
risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. Finanstilsynet
gennemgik blandt andet ledelsesområdet, kreditområdet, likviditetsområdet og
bankens kapitalforhold.
Forrige inspektion blev foretaget i maj 2013.
I 2013 var resultatet af Finanstilsynets inspektion helt som forventet og meget
tilfredsstillende.
I 2015 er resultatet af Finanstilsynets inspektion helt som forventet og meget
tilfredsstillende.
Banken kan konstatere, at bankens forretningsmodel er robust uanset
konjunkturerne.
Finanstilsynet havde ingen bemærkninger til bankens opgørelse af solvensbehovet.
De anførte nedskrivninger lå indenfor bankens egne forventninger til periodens
nedskrivningsbehov og er således indregnet i kvartalsrapporten pr. 30.
september 2015.
Finanstilsynets redegørelse om inspektionen er vedlagt som bilag og er
offentliggjort på Salling Banks hjemmeside.
Spørgsmål til meddelelsen rettes til bankdirektør Peter Vinther
Christensen på
telefon 96 44 62 00.
Bankens fondsbørsmeddelelser kan ses på bankens hjemmeside
www.sallingbank.dk.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar