Østjydsk Bank A/S - Finanstilsynets afgørelse vedrørende regnskabskontrol af Østjydsk Bank A/S
23-12-15 kl. 23/12 2015 13:32 | Østjydsk Bank 1,69 (-1,17%)
Selskabsmeddelelse nr. 30/2015
Finanstilsynets afgørelse vedrørende regnskabskontrol af Østjydsk Bank A/S.
Østjydsk Bank A/S kan i forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 18/2015, hvori
der blev oplyst om en igangværende regnskabskontrol af bankens årsrapport for
2014 og halvårsrapport for 1. halvår 2015, oplyse at banken har modtaget
Finanstilsynets afgørelse vedrørende regnskabskontrollen. Afgørelsen er
samtidigt med denne selskabsmeddelelse offentliggjort på bankens hjemmeside på
URL: www.7230.oeb.dk/finanstilsynet.
Finanstilsynets vurderinger, i den offentliggjorte afgørelse, indikerer at der
i halvårsrapporten for 1. halvår 2015 er et yderligere nedskrivningsbehov på
investeringsejendomme og aktiver i midlertidig besiddelse på i alt 13 mio. kr.
Heraf har banken nedskrevet 5,8 mio. kr. i kvartalsrapporten for 1. – 3.
kvartal 2015. Der er således en umiddelbar forskel mellem Finanstilsynets og
Østjydsk Banks opfattelse af værdien af udvalgte investeringsejendomme og
aktiver i midlertidig besiddelse på ca. 7 mio. kr. pr. 30. september 2015.
Banken vil udsende supplerende/korrigerende information om de i
regnskabskontrollen anførte forhold vedrørende årsrapporten for 2014,
halvårsrapporten for 1. halvår 2015 og eventuelt kvartalsrapporten for 1. – 3.
kvartal 2015 snarest muligt, og senest den 11. januar 2016.
Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
undertegnede, på telefon 9668 4220.
Med venlig hilsen
ØSTJYDSK BANK A/S
Max Hovedskov
Bankdirektør
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar