Nordicom A/S - Forlængelse af låneaftaler
29-12-15 kl. 29/12 2015 15:23 | Nordicom 8,15 (+1,87%)
København, 2015-12-29 16:23 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Resumé
-- Fra og med 1. januar 2016 ophører Nordicoms generelle bankaftale.
-- Nordicom har i stedet indgået bilaterale aftaler med koncernens långivere.
-- Koncernens finansielle gæld fortsætter i 1. kvartal 2016 på i al
væsentlighed uændrede vilkår for så vidt angår rente- og bidragssatser samt
renteoprulnings-mekanismer.
-- Nordicom er dog blevet varslet forhøjelser af bidragssatser på størstedelen
af koncernens realkreditgæld, hvoraf hovedparten først vil få effekt fra og
med 1. april 2016.
-- Nordicom fortsætter arbejdet med at afsøge mulighederne for gennemførelse
af en finansiel restrukturering.
Baggrund
I forlængelse af fondsbørsmeddelelse offentliggjort den 16. december 2015 kan
det oplyses, at fra og med 1. januar 2016 ophører Nordicoms bankaftale, som har
været gældende siden 2010, og som omfatter finansiel gæld for ca. 2,0 mia. kr.,
svarende til 86 % af koncernens samlede finansielle gæld. Herefter vil alle
koncernens låneaftaler være baseret på bilaterale aftaler, hvoraf den del, der
ikke er realkreditlån, kan opsiges med kort varsel.
Ophøret af bankaftalen og de nedenfor nævnte varslede bidragsforhøjelser på
størstedelen af koncernens realkreditgæld må samlet set betragtes som en
svækkelse af koncernens finansielle grundlag og muligheder for at agere som
hidtil.
Imidlertid har Nordicom fra långivere, der hidtil har været omfattet af
bankaftalen, modtaget bekræftelse på, at der ikke foreligger intentioner om at
opsige gældende låneaftaler. Og da Nordicom fra koncernens långivere samtidigt
har modtaget bekræftelse på lånevilkår for 1. kvartal 2016, der understøtter
driften, samt opbakning til at fortsætte arbejdet med at afsøge mulighederne
for gennemførelse af en finansiel restrukturering, finder Nordicoms ledelse
grundlag for en fortsættelse af koncernens aktiviteter.
Derudover fortsætter Nordicom arbejdet med at afsøge mulighederne for
gennemførelse af en finansiel restrukturering, ligesom Nordicom i løbet af 1.
kvartal 2016 vil indgå i en ny dialog med koncernens finansielle kreditorer om
lånevilkårene fra og med 1. april 2016.
Som det er omtalt i fondsbørsmeddelelsen den 16. december 2015 kan Nordicom på
nuværende tidspunkt ikke vurdere, hvorvidt det vil lykkes at gennemføre en
finansiel restrukturering.
Såfremt det ikke lykkes at gennemføre en finansiel restrukturering, vil det i
høj grad være op til koncernens långivere at træffe afgørelse om Nordicoms
fremtid, herunder om der er opbakning til at skabe en løsning, der sikrer
koncernens fortsatte drift. Der kan i den situation være flere alternative
former til videreførelse af Nordicom, eksempelvis ved en rekonstruktion af
koncernen, salg af dele af eller hele ejendomsporteføljen eller fortsættelse af
aktiviteterne i uændret form. Det kan også vise sig nødvendigt at ophøre med
koncernens drift, bl.a. ved konkurs eller gennem anden form for afvikling.
Nordicoms finansielle aftalegrundlag fra og med 1. januar 2016
Hovedparten af långiverne, der hidtil har været omfattet af vilkårene i
bankaftalen, har over for Nordicom bekræftet følgende vilkår og forhold
gældende for 1. kvartal 2016;
-- at opsigelsesvarslet på bankgælden som minimum udgør 14 dage,
-- at lånefaciliteter fortsætter med uændrede rente- og bidragssatser på
henholdsvis 4,0 % p.a. for bankgæld og 1,5 % p.a. for realkreditgæld,
-- at bankaftalens bestemmelser om renteoprulning på bankgælden fortsætter, og
-- at der fortsat er opbakning til, at Nordicom viderebearbejder mulighederne
for en finansiel restrukturering.
I forbindelse med forhandlingerne om vilkårene for 1. kvartal 2016 er Nordicom
blev varslet følgende ændringer i forhold til ovenstående vilkår:
-- Et realkreditinstitut med lån for ca. 0,2 mia. kr. (9 % af koncernens
finansielle gæld) har varslet en forhøjelse af bidragssatsen til 2,8 % p.a.
fra og med 1. januar 2016.
-- Et realkreditinstitut med lån for ca. 0,8 mia. kr. (36 % af koncernens
finansielle gæld) har varslet en forhøjelse af bidragssatsen til 2,8 % p.a.
fra og med 1. april 2016.
-- Et realkreditinstitut med lån for ca. 0,1 mia. kr. (4 % af koncernens
finansielle gæld) har varslet en forhøjelse af bidragssatsen til 2,0 % p.a.
fra og med 1. april 2016.
-- Mindre tilpasninger af vilkår vedrørende mindre bankengagementer.
For de øvrige lån, der ikke tidligere har fulgt bankaftalens vilkår og
bestemmelser, har Nordicom opnået forlængelse af de eksisterende vilkår,
bortset fra et mindre bankengagement, hvor den pågældende långiver i
begyndelsen af 2016 vil behandle Nordicoms anmodning om forlængelse. Dette
bankengagement forventes imidlertid forlænget på i al væsentlighed uændrede
vilkår og betingelser.
Det samlede aftalegrundlag ved indgangen til 2016 medfører herefter, at
koncernens finansielle gæld i det væsentligste, bortset fra ovennævnte
justeringer, fortsætter i 1. kvartal 2016 på uændrede vilkår om rente- og
bidragssatser samt renteoprulningsmekanismer. De varslede forhøjelser af
bidragssatser på størstedelen af koncernens realkreditgæld vil dog for
hovedparten først få effekt fra og med 1. april 2016.
Vedrørende opsigelsesvilkår og udløbstidspunkter kan gælden opdeles således på
henholdsvis gæld, der kan opsiges eller har udløb i 2016, og gæld med langvarig
binding, der ikke kan opsiges i 2016:
(beløb i kr.) Finansiel %
gæld
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
Opsigelsesvarsel på minimum 14 dage eller udløb i 2016 0,9 mia. 39 %
(kortfristet)
Udløb i 2017 eller senere og som er uopsigelig for långiver 1,4 mia. 61 %
(langfristet)
--------------------------------------------------------------------------------
--------------------------------------------------------------------------------
I alt 2,3 mia. 100%
--------------------------------------------------------------------------------
Med venlig hilsen
Allan Andersen Ole Steensbro
Bestyrelsesformand Adm. direktør
For yderligere oplysninger kontakt:
Adm. direktør Ole Steensbro
Direkte telefon: 40 80 80 32
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar