DK Company A/S køber 3 brands fra Ball Group
04-01-16 kl. 4/1 2016 07:59 | Bonusbanken 0,70 (0,00%)
Ikast den, 2016-01-04 08:59 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
First North meddelelse nr. 57/2016
DK Company A/S
La Cours Vej 6
7430 Ikast, Danmark
Telefon: 96 600 700
Fax: 96 600 710
CVR nr.: 24 43 11 18
E-mail:[email protected]
Website: www.dkcompany.com
DK Company A/S køber de tre brands Culture, Pulz og Educe fra Ball Group
DK Company har dags dato via datterselskaber indgået aftale med tre selskaber i
Ball Group koncernen om overtagelse af de tre brands Culture, Pulz og Educe.
Det strategiske rationale for transaktionen er at styrke DK Companys position i
mid-market-segmentet med brands med en betydelig volumen, og som naturligt
passer ind i koncernens retailkoncepter.
Jens Poulsen, CEO for DK Company A/S, anser købet som en naturlig forlængelse
af den positive udvikling, koncernen er inde i, og han glæder sig til det
fremtidige samarbejde med dygtige medarbejdere fra de tilkøbte brands. DK
Company har stor respekt for den positive udvikling de tre brands er i og ser
frem til at introducere dem i koncernens retail-koncepter, e-handelsplatform
samt lancere dem på koncernens wholesale markeder i Mellem- og Sydeuropa. Med
akkvisitionen vil DK Company styrke sin position som en af de førende aktører i
mid-market-segmentet og skabe en stærk platform for yderligere vækst.
Købesummen for de tre brands er 60 mio. kr. kontant. Købesummen er genstand for
sædvanlige købesumsreguleringer. Derudover har parterne indgået en aftale om
earn out i 2016.
DK Company forventer, at der over en årrække kan opnås synergier fra
transaktionen, herunder yderligere optimering af driften, når det gælder
indkøb, produktion, administration og logistik.
Med akkvisitionen forventer DK Company at øge den årlige omsætning i niveauet
en kvart milliard kr. med et forventet EBIT på 10 mio. kr.
Transaktionen gennemføres med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2016.
Accura Advokatpartnerskab og Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerskab har
rådgivet DK Company i forbindelse med transaktionen.
Med venlig hilsen
DK Company A/S
Bo Boulund Knudsen Jens Poulsen
Bestyrelsesformand Administrerende direktør
Selskabets Certified Advisor er CDI Global ApS, Vestre Havnepromenade 5, 5.
sal, 9000 Aalborg, Jesper Gøthgen, tlf. +45 26 70 49 93.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Adm. Direktør Jens Poulsen på
telefon 96600700.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar