Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BioPorto indgår distributionsaftale med Siemens Healthcare

11-01-16 kl. 11/1 2016 11:00 | Bioporto 3,45 (-1,43%)

BioPorto har indgået en distributionsaftale med Siemens Healthcare, i henhold
til hvilken BioPorto vil levere en NGAL test tilpasset til Siemens Healthcares
BN II og BN ProSpec Systemer. Aftalen er eksklusiv med hensyn til disse
instrumenter og gælder hele verden. Siemens Healthcares BN Systemer er lukkede
systemer, der er designet til validerede applikationer. Det er en del af
aftalen, at Siemens Healthcare og BioPorto vil samarbejde om at bringe den
tilpassede test på markedet, efter tilpasningen af NGAL testen til disse
instrumenter er sket. Kommercielt salg vil således begynde efter tilpasningen.
Aftalen har stor strategisk betydning for tilgængeligheden af NGAL tests og
kendskabsgraden til NGAL som diagnostisk markør. BioPorto forventer at se en
økonomisk effekt af denne aftale i løbet af anden halvdel af 2016.

Peter Mørch Eriksen, CEO i BioPorto, udtaler: ”Jeg er meget tilfreds med
distributionsaftalen og samarbejdet med Siemens om at få NGAL tilpasset til to
af deres systemer og markedsført. Jeg forventer kun, aftalen vil få mindre
økonomisk effekt for BioPorto i år, fordi testen først er klar til markedet i
andet halvår. Derimod, og særligt fordi vi er godt i gang med at bygge
NGAL-markedet op, er den strategiske betydning meget væsentlig ligesom den
økonomiske betydning kan blive det over tid.”


For yderligere information kontakt:

Peter Mørch Eriksen, CEO

Christina Thomsen, Investor Relations Manager

Telefon 45 29 00 00, e-mail [email protected]


Om biomarkøren NGAL

Hvert år bliver cirka 13 millioner mennesker ramt af akut nyreskade, hvoraf
omkring 4 millioner dør. Til trods herfor har udviklingen inden for
nyreskadediagnostik stået stille de seneste halvtreds år. Nuværende metoder,
som eksempelvis måling af serum-kreatinin, giver først signal om nyresvigt
24-72 timer efter at nyren har taget skade. NGAL-stigningen kan derimod måles
ganske få timer efter skaden er sket, og giver dermed lægen mulighed for at
træffe afgørende beslutninger, før nyreskaden udvikler sig til et potentielt
dødeligt nyresvigt.


Om BioPorto

BioPorto Diagnostics A/S er et in-vitro diagnostisk selskab, som leverer en
række diagnostiske tests og antistoffer til både klinisk og forskningsmæssigt
brug. Selskabets banebrydende produktportefølje omfatter tests til sygdomme,
til hvilke der ikke findes tilstrækkelige diagnostiske redskaber, såsom NGAL
til akut nyreskade. BioPorto er beliggende i København og er noteret på Nasdaq
København.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bioporto

PRIS 3,45
ÆNDRING -0,05 (-1,43%)
ÅBEN 3,50
SIDSTE LUK 3,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER