Selskabsmeddelelse nr. 01/2016 – 15. januar 2016
15-01-16 kl. 15/1 2016 15:10 | Erria 8,50 (-5,03%)
Tildeling af warrants til direktion og ledende medarbejdere
Bestyrelsen i ERRIA A/S har i dag på baggrund af bemyndigelse i selskabets
vedtægter § 2a tildelt i alt 400.000 stk. warrants til direktion og ledende
medarbejdere i selskabet.
Hver warrant giver ret til tegning af 1 aktie á nominelt kr. 1 i selskabet, og
er tildelt vederlagsfrit. Udnyttelseskursen for hver af de tildelte warrants er
fastsat til kr. 14,14. På baggrund af en udnyttelseskurs på kr. 14,14 og ved
anvendelse af Black-Scholes formlen, kan værdien af hver warrant beregnes til
kr. 4,51, baseret på en rentesats på -0,19% og den historiske volatilitet af
ERRIA A/S’ aktier de seneste 12 måneder på 47,8 %. Warrants kan udnyttes tre år
efter tildelingsdatoen og udløber fem år efter tildeling.
Bestyrelsens beslutning er optaget i selskabets vedtægter § 2A med bilag 3, der
indeholder vilkårene for de tildelte warrants.
Med venlig hilsen
ERRIA A/S
Kaare Vagner
Bestyrelsesformand
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar