Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DSV, 628 - DSV gennemfører købet af UTi Worldwide Inc

22-01-16 kl. 22/1 2016 11:55 | DSV 495,60 (+0,32%)

Selskabsmeddelelse nr. 628

DSV koncernen ("DSV") har i dag købt den amerikanske virksomhed UTi Worldwide
Inc. (”UTi”). UTi er en global leverandør af transport og logistikløsninger med
21.000 ansatte i 58 lande. Kombinationen af de to virksomheder vil skabe et af
verdens stærkeste transport- og logistiknetværk

DSV har i dag gennemført den tidligere annoncerede aftale om at købe UTi
(selskabsmeddelelse nr. 614).

Administrerende direktør Jens Bjørn Andersen udtaler:
"Vi er stolte af at kunne byde kunder og UTi-medarbejdere velkomne til DSV. Jeg
er helt sikker på, at sammenlægningen af de to selskaber vil blive en succes;
og med vores fælles netværk vil vi være i stand til at skabe spændende nye
muligheder for både kunder og medarbejdere. Vi skal nu i gang med
integrationsprocessen, samtidig med at vi holder fokus på fortsat at levere høj
service til alle vores kunder. I takt med at processen skrider frem, vil DSV og
UTi’s kommercielle aktiviteter blive forenet og markedsført som DSV.”

Med hovedkontor i Californien, USA, er UTi en global, asset-light transport- og
logistikvirksomhed med en estimeret årlig omsætning på USD 3,5 mia. UTi
tilbyder totalløsninger indenfor transport og logistik, herunder luftfragt,
søfragt, distribution, tolddeklarering og kontraktlogistik.

Som tidligere annonceret har transaktionen en enterprise value på ca. USD 1,35
mia.

Transaktionen forventes at bidrage til en stigning i resultatet per aktie i år
2 efter transaktionens gennemførelse. På længere sigt forventes
overskudsgraderne, inden for de respektive forretningsområder, at kunne løftes
hen imod DSV's nuværende niveau.

Nærmere detaljer om transaktionen vil blive kommunikeret i forbindelse med
offentliggørelsen af DSV's årsrapport 10. februar 2016.

Spørgsmål rettes til Flemming Ole Nielsen, Investor Relations Director, tel.43
20 33 92.

Med venlig hilsen
DSV A/S




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - DSV

PRIS 495,60
ÆNDRING +1,60 (+0,32%)
ÅBEN 495,80
SIDSTE LUK 494,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER