Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BLUE VISION A/S indgår samarbejdsaftale med Dansk OTC

29-01-16 kl. 29/1 2016 13:00 | Blue Vision 19,60 (-0,51%)

BLUE VISION A/S indgår samarbejdsaftale med Dansk OTC om finansiel rådgivning
med henblik på gennemførelse af rettet emission på op til DKK 60 mio.


Samarbejdsaftale med Dansk OTC Finans A/S

Blue Vision A/S har indgået en samarbejdsaftale med Dansk OTC Finans A/S om
finansiel rådgivning med henblik på Blue Vision A/S’ gennemførelse af en rettet
emission på op til DKK 60 mio.

Det er hensigten, at den rettede emission løber fra dags dato 2016 frem til og
med ultimo marts 2016.

Bestyrelsen er bemyndiget til at udstede aktier forbundet med emissionen.


Dansk OTC Finans A/S

Dansk OTC Finans A/S vil på vegne af Blue Vision A/S forestå udarbejdelse af
blandt andet relevant investeringsmateriale samt varetage den primære kontakt
til potentielle, udvalgte investorer. Blue Vision A/S finder, at Dansk OTC
Finans A/S har den fornødne erfaring og kompetence til at bistå Selskabet i
forbindelse hermed, også henset til at Dansk OTC Finans A/S ligeledes med
succes har ageret finansiel rådgiver i forbindelse med lignende projekter,
herunder kapitalforhøjelser i for eksempel Stylepit, Clearhaus A/S samt
Life-Partners.com etc.


Baggrund for påtænkt emission

Emission påtænkes gennemført med henblik på at skabe grundlaget for
gennemførelsen af Selskabet investeringsstrategi i relation til det russiske
ejendomsmarked, som omtalt i Selskabets selskabsmeddelelse nr. 25 af den 12.
november 2016.

Som her anført, er det Selskabets opfattelse, at det russiske ejendomsmarked er
ved at tage en positiv drejning, hvorfor bestyrelsen finder, at dette er det
opportune tidspunkt til at foretage investeringer i Rusland.

Blue Vision A/S’ bestyrelse har på den baggrund vedtaget en konkret
opkøbsstrategi for det russiske ejendomsmarked, der kort kan beskrives således:

-- et afkast på minimum 15 % på de erhvervede aktiver
-- soliditet på minimum 30 %
-- lokal finansiering på op til 70 %
-- landbrugsjord skal være af god kvalitet, med hensigtsmæssig beliggenhed i
forhold til eksempelvis arbejdskraft og infrastruktur
-- ejendomme skal være velbeliggende, og som minimum være kategoriseret som
klasse B+
-- ejendommene skal være af nyere dato eller ny-renoverede
-- lejer af aktiverne skal være bonitetsstærke virksomheder
-- erhvervelserne kan ske ved delvis udstedelse af nye aktier

I tillæg til styrkelsen af Selskabets kapitalberedskab vil en kapitaludvidelse
samtidig sikre en større spredning af Selskabets aktier, hvilket forventes at
kunne øge Selskabets aktiers likviditet.

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til
administrerende direktør Henning Borg på telefon +45 43 33 07 05, mobil nr. +45
40 75 44 34 eller pr e-mail [email protected].

Med venlig hilsen

Blue Vision A/S

Bestyrelsen




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Blue Vision

PRIS 19,60
ÆNDRING -0,10 (-0,51%)
ÅBEN 19,60
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER