PANDORA OFFENTLIGGØR REGNSKAB FOR 2015
09-02-16 kl. 9/2 2016 07:00 | Pandora 600,50 (-0,41%)
-- Koncernomsætningen udgjorde DKK 16.737 mio. i 2015 mod DKK 11.942 mio. i
2014, svarende til en stigning på 40,2% eller 28,9% i lokal valuta:
-- Omsætningen i Nord- og Sydamerika steg med 31,8% (en stigning på 14,6% i
lokal valuta)
-- Omsætningen i Europa steg med 42,3% (en stigning på 37,1% i lokal
valuta)
-- Omsætningen i Asien og Stillehavsområdet steg med 58,0% (en stigning på
45,1% i lokal valuta)
-- Omsætningen fra konceptbutikker udgjorde 62,1% af den samlede omsætning
og steg med 54,1% i forhold til 2014
-- Bruttomarginen steg til 72,9% i 2015 fra 70,5% i 2014
-- EBITDA steg med
44,7% til DKK 6.214 mio. i 2015, svarende til en EBITDA-margin på 37,1% i
forhold til 36,0% i 2014
-- EBIT steg med
42,8% til DKK 5.814 mio. i 2015, svarende til en EBIT-margin på 34,7% i
forhold til 34,1% i 2014
-- Årets resultat steg med
18,6% til DKK 3.674 mio. i 2015 mod DKK 3.098 mio. i 2014
-- I 2015 udgjorde det frie cash flow DKK
2.449 mio. (DKK 3.444 mio. når der ses bort fra skatte- og renteudgifter på
DKK 995 mio. vedrørende forliget i forbindelse med transfer pricing
revision) mod DKK 3.868 mio. i 2014, svarende til et fald på 36,7%
-- For regnskabsåret
2015 foreslår bestyrelsen, at det årlige udbytte forhøjes med 44% i
forhold til 2014 til et udbytte på DKK 13 pr. aktie (ca. DKK 1,5 mia.) og
foreslår, at der annulleres 5.240.348 aktier, svarende til 4,28% af den
samlede aktiekapital
-- PANDORA vil i dag påbegynde et nyt aktietilbagekøbsprogram for op til DKK
4,0 mia., som skal gennemføres i 2016 med det hovedformål at reducere
Selskabets aktiekapital på generalforsamlingen i 2017.
I forbindelse med resultatet for 2015 udtaler PANDORAs CEO Anders Colding Friis:
“2015 blev endnu et succesrigt år for PANDORA. Kraftig salgsvækst øgede vores
omsætning med næsten DKK 5 mia., som var bredt fordelt mellem geografiske
områder og produktgrupper, hvor der alle steder blev opnået tocifrede
vækstrater. Vi fastholdt vores fokus på netværket af brandede butikker, og i
årets løb tilføjede vi næsten 400 nye konceptbutikker på globalt plan. Den
kraftige omsætningsvækst blev også afspejlet i vores EBITDA, som steg med mere
end 40%."
RESULTATFORVENTNINGER TIL 2016
Helåret 2016 Helåret 2015
Forventet Realiseret
---------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------
Omsætning, DKK mia. >19 16,7
EBITDA-margin >37% 37,1%
Anlægsinvesteringer, DKK mio. Ca. 1.000 1.109
Effektiv skatteprocent Ca. 21% 31,3%
---------------------------------------------------------
PANDORA vil i 2016 igen have fokus på at øge væksten i det direkte
sammenlignelige salg i de eksisterende butikker samt på at udvide
butiksnetværket på nyere samt mere etablerede markeder. Omsætningen ventes at
stige til over DKK 19 mia., hvor det eksisterende netværk forventes at bidrage
med en tredjedel af væksten og udvidelse af butiksnetværket med de resterende
to tredjedele. Baseret på nuværende valutakurser, forventer PANDORA, at
valutakursudviklingen vil have en negativ effekt på omsætningen på ca. 3% i
forhold til 2015.
EBITDA-marginen i 2016 forventes at blive mere end 37%. Det forventes at
EBITDA-marginen vil blive positivt påvirket af lavere råvarepriser i 2016,
hvilket dog forventes at blive modsvaret af en højere kompleksitet i
produktionen. Yderligere forventes EBITDA-marginen at blive positivt påvirket
af en øget omsætning per omkostningskrone i PANDORAs mere etablerede markeder,
hvilket forventes delvist modsvaret af PANDORAs ekspansion primært i Asien. På
grund af omkostninger relateret til ekspansionen i Asien, forventes
EBITDA-marginen at blive højere i det andet halvår 2016 end i det første
halvår.
Årets anlægsinvesteringer forventes at udgøre ca. DKK 1.000 mio. Det forventede
investeringsniveau inkluderer udvikling af produktionsanlæggene i Thailand,
investering i PANDORAs distributionsnetværk, herunder den annoncerede
acceleration af ekspansionen i Kina og Japan, samt forsat høje
IT-investeringer. Anlægsinvesteringerne for 2017 forventes at forblive på et
højt niveau, svarende til 2016, grundet fortsatte investeringer i de førnævnte
områder.
Den effektive skatteprocent for 2016 forventes at være ca. 21%, mod en effektiv
skatteprocent på 31,3% i 2015 (eller 22,2% eksklusive skatteomkostninger
relateret til forliget med de danske skattemyndigheder i maj 2015, inklusive
effekten på skattepositionen i andre koncernvirksomheder). Faldet skyldes
primært nedsættelsen af den danske selskabsskattesats fra 23,5% i 2015 til 22%
i 2016.
PANDORA planlægger at fortsætte udvidelsen af forhandlernetværket i 2016 og
forventer at tilføje mere end 250 nye konceptbutikker i løbet af året, hvoraf
60% forventes åbnet i Europa regionen, 20% i Nord- og Sydamerika og 20% i Asien
og Stillehavsområdet.
Forventningerne er baseret på valutakurser på dagen for offentliggørelse.
UDBYTTE
Som tidligere udmeldt er det bestyrelsens mål at udbetale et årligt stigende
nominelt udbytte pr. aktie. Efter at have opnået et solidt overskud i 2015
foreslår bestyrelsen, at der udbetales udbytte på DKK 13 pr. aktie for året,
svarende til en stigning på 44% i forhold til sidste år. Dette svarer til DKK
1,5 mia., såfremt de 5.240.348 aktier annulleres på generalforsamlingen i marts
2016.
PANDORA-aktien handles eksklusive udbytte dagen efter generalforsamlingen den
16. marts 2016. Der vil automatisk blive udbetalt udbytte via VP Securities den
21. marts 2016.
AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM FOR 2015
I årsrapporten for 2014 offentliggjorde PANDORA planer om at tilbagekøbe egne
aktier for et beløb på op til DKK 3,9 mia. i 2015 i et aktietilbagekøbsprogram.
Pr. 31. december 2015 havde Selskabet tilbagekøbt i alt 5.384.673 aktier,
svarende til en transaktionsværdi på DKK 3,9 mia. og en gennemsnitlig købspris
på DKK 723,8. Pr. 31. december 2015 ejede PANDORA i alt 6.063.915 egne aktier,
svarende til 4,96% af aktiekapitalen. Formålet med programmet er at nedbringe
PANDORAs aktiekapital og opfylde de forpligtelser, der måtte opstå i
forbindelse med aktieoptionsprogrammer for Selskabets medarbejdere. Pr. 31.
december 2015 udgjorde den samlede potentielle forpligtelse 823.567 aktier som
følge af årlig tildeling i forbindelse med aktieoptionsprogrammet for
Selskabets medarbejdere.
På den ordinære generalforsamling vil bestyrelsen foreslå en nedsættelse af
selskabets aktiekapital med et nominelt beløb på DKK 5.240.348 gennem
annullering af 5.240.348 egne aktier à DKK 1, svarende til 4,28% af
aktiekapitalen.
NYT AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM FOR 2016
PANDORAs bestyrelse har besluttet at lancere et tilbagekøbsprogram i 2016,
hvorunder Selskabet forventer at tilbagekøbe egne aktier for et beløb på op til
DKK 4,0 mia., sammenlignet med DKK 3,9 mia. i 2015. Aktietilbagekøbsprogrammet
er med forbehold for godkendelse af en forlængelse af den nuværende
bemyndigelse til at købe egne aktier på vegne af Selskabet på den ordinære
generalforsamling den 16. marts 2016. Under den nuværende bemyndigelse vedtaget
på den ordinære generalforsamling og gældende fra d. 19. marts 2015 har
Selskabet ret til at købe egne aktier med en samlet nominel værdi på op til 10%
af PANDORAs aktiekapital. PANDORA har tilbagekøbt egne aktier svarende til 3,8%
af aktiekapitalen under denne bemyndigelse.
Bestyrelsen agter på generalforsamlingen i 2017 at fremsætte forslag om, at
PANDORAs aktiekapital reduceres med aktier købt under programmet. PANDORA kan
også bruge de aktier, der er købt under programmet, til at opfylde de
forpligtelser, der opstår i forbindelse med Selskabets
medarbejderaktieoptionsprogrammer udstedt i 2016. Den samlede forpligtelse for
2016-programmet forventes at udgøre ca. 100.000 aktier.
Aktietilbagekøbsprogrammet implementeres i henhold til bestemmelserne i
Europa-Kommissionens forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003 ("Safe
Harbour"), som beskytter børsnoterede selskaber mod overtrædelse af lovgivning
om insiderhandel i forbindelse med aktietilbagekøb. Programmet ophører senest
den 31. december 2016.
PANDORA har udpeget Nordea Bank Danmark A/S (Nordea) som Lead Manager for
programmet. I henhold til særskilt aftale med Selskabet vil Nordea tilbagekøbe
aktier på vegne af PANDORA og træffe beslutninger om handel med PANDORAs aktier
uafhængigt af og uden indflydelse fra PANDORA.
Programmet vil blive implementeret i henhold til bemyndigelsen inden for
følgende rammer:
-- Den maksimale købesum for tilbagekøbte PANDORA-aktier i programmets løbetid
er DKK 4,0 mia.
-- Programmet ophører senest den 31. december 2016.
-- Det maksimale antal aktier, der skal købes pr. handelsdag i markedet, vil
svare til 25% af den gennemsnitlige daglige omsætning af aktier i
Selskabet, der er handlet på NASDAQ Copenhagen i de foregående 20
handelsdage
-- Aktierne kan ikke købes til kurser, der er højere end de to følgende
kurser:
1. Kursen på den seneste uafhængige handel
2. Kursen på det højeste uafhængige bud på NASDAQ Copenhagen
PANDORA kan til enhver tid afslutte programmet. Hvis Selskabet træffer
beslutning om at afslutte programmet, skal PANDORA give meddelelse herom, og
Nordea vil som følge heraf ikke længere være berettiget til at købe aktier på
vegne af PANDORA.
Selskabet vil ugentligt udstede en meddelelse om de transaktioner, der er
foretaget under programmet.
ÅRSRAPPORT 2015
PANDORAs årsrapport 2015 er blevet offentliggjort i dag og kan downloades fra
Investor-afsnittet på hjemmesiden, www.pandoragroup.com.
TELEFONKONFERENCE
Der afholdes i dag kl. 10.00 en telefonkonference for investorer og
finansanalytikere, som kan følges på www.pandoragroup.com. Den tilhørende
præsentation vil være tilgængelig på hjemmesiden en time inden telekonferencen.
Investorer og analytikere bedes benytte følgende telefonnumre:
Danmark: +45 38 48 75 13
Storbritannien (internationalt): +44(0) 20 3427 1906
USA: +1 646 254 3366
For at sikre, at telefonkonferencen begynder rettidigt, bedes deltagerne ringe
på det relevante nummer fem minutter inden det planlagte starttidspunkt. Når
der ringes ind til telefonkonferencen, skal bekræftelseskoden “PANDORA”
angives.
OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne
smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere
end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.300 forhandlere, herunder
ca. 1.800 konceptbutikker.
PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger
på verdensplan over 16.700 medarbejdere, hvoraf ca. 11.000 arbejder i Gemopolis
i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på
NASDAQ Copenhagen. I 2015 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 16,7 mia.
(ca. EUR 2,2 mia.).
KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:
INVESTOR RELATIONS MEDIA RELATIONS
Morten Raunholt Eismark Kristian Lysgaard
VP Group Investor Relations Director, Group Communications
Telefon 3673 8213 Telefon 4323 1774
Mobil 3045 6719 Mobil 2556 8561
Magnus Thorstholm Jensen
Senior Investor Relations Officer
Telefon 4323 1739
Mobil 3050 4402
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar