Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Deltaq a/s afnoteres den 15. marts 2016

18-02-16 kl. 18/2 2016 11:20 | Deltaq 32,00 (-2,74%)

Ishøj, Danmark, 2016-02-18 12:20 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Til Nasdaq Copenhagen A/S og pressen

Fondsbørsmeddelelse nr. 09-16


Deltaq a/s afnoteres den 15. marts 2016

Som meddelt i fondsbørsmeddelelse nr. 08-16 af 12. februar 2016 indgav Deltaqs
bestyrelse den 12. februar 2016 anmodning til Nasdaq Copenhagen om sletning af
Deltaq fra handel på Nasdaq Copenhagen med virkning fra 15. marts 2016.

Nasdaq Copenhagen har dags dato besluttet at imødekomme Deltaqs anmodning,
således at sidste handelsdag for Deltaqs aktier på Nasdaq Copenhagen vil være
tirsdag den 15. marts 2016.

Som tidligere meddelt vil Deltaq gennemføre yderligere aktietilbagekøb, der
afvikles som almindelige handler ved opkøb i markedet i perioden frem til
selskabets afnotering. Tilbagekøbet sker til en kurs på kr. 32,00, som svarer
til den kurs, der blev anvendt i aktietilbagekøbet iværksat den 18. januar
2016. Dette er i overensstemmelse med bemyndigelsen vedtaget på Deltaqs
ordinære generalforsamling den 28. april 2015.

Når afnoteringen er gennemført, vil Deltaqs aktier ikke længere være
omsættelige på Nasdaq Copenhagen, ligesom Selskabet ikke længere vil
offentliggøre kvartalsrapporter og andre selskabsmeddelelser.

Som nævnt i Fondsbørsmeddelelse nr. 01-16 af 18. januar 2016, har en kreds af
aktionærer indgået aftale vedrørende afnoteringen af Selskabet. Aftalen
omfatter blandt andet følgende hovedvilkår:


-- Storaktionærerne forpligter sig til – efter afnoteringen er gennemført – at
indskyde deres aktier i Selskabet i et fællesejet holdingselskab.


-- Såfremt det fællesejede holdingselskab ejer mere end 9/10 af aktiekapitalen
og stemmerettighederne i Selskabet efter holdingselskabets etablering, vil
holdingselskabet iværksætte en tvangsindløsning af eventuelle resterende
aktionærer i Selskabet, således at det fællesejede holdingselskab er den
eneste aktionær i Selskabet efter tvangsindløsningen.


Denne kreds af aktionærer besidder pr. dags dato ca. 95 % af aktiekapitalen og
stemmerne i Deltaq (eksklusive Deltaqs beholdning af egne aktier, som udgør
5,86 % af aktiekapitalen).


Med venlig hilsen

Deltaq a/s

Bestyrelsen


Yderligere oplysninger:

René Spogárd, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s

Telefon (+45) 40 50 60 71, e-mail [email protected]

Dennis Willer, Adm. direktør, Deltaq a/s

telefon (+45) 27 57 04 04, e-mail [email protected]




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Deltaq

PRIS 32,00
ÆNDRING -0,90 (-2,74%)
ÅBEN 32,00
SIDSTE LUK 32,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER