Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestjysk Bank leverer overskud i 2015

25-02-16 kl. 25/2 2016 07:17 | Vestjysk Bank 2,98 (+1,71%)

Finanstilsynet
Nasdaq Copenhagen A/S

25. februar 2016

Vestjysk Bank leverer overskud i 2015

Vestjysk Bank realiserede i 2015 et resultat efter skat på 49 mio. kr.
Resultatet er ikke tilfredsstillende, men set i lyset af det fortsat høje
nedskrivningsbehov, relateret ikke mindst til landbrugets meget bekymrende
økonomiske situation med meget lave niveauer for afregningspriser for både mælk
og svinekød, anses resultatet dog for acceptabelt.

Bankens basale drift fungerer godt, og basisresultatet før nedskrivninger på
420 mio. kr. vurderes som tilfredsstillende og er bedre end forventet.

Banken arbejder fortsat på at forbedre de kapitalmæssige forhold, herunder at
styrke bankens solvensmæssige overdækning og bankens overdækning i forhold til
kravet til egentlig kernekapital.

Sammendrag af Vestjysk Banks resultater i 2015:

-- Resultat efter skat på 49 mio. kroner (-188 mio. kroner i 2014)
-- Basisindtægter på 989 mio. kroner (1.055 mio. kroner i 2014), heraf
kursreguleringer på 17 mio. kroner (56 mio. kroner i 2014)
-- Omkostningsprocent på 57,5 (53,1 procent i 2014). Som annonceret i
selskabsmeddelelse af 14. september 2015 har Vestjysk Bank gennemført
organisatoriske ændringer, der fremadrettet forventes at reducere bankens
årlige omkostninger med minimum 25 mio. kroner. I 2015 er der udgiftsført
15 mio. kroner til omkostninger i forbindelse med de organisatoriske
ændringer.
-- Basisresultat før nedskrivninger på 420 mio. kroner (495 mio. kroner i
2014)
-- Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. på 370 mio. kroner (683
mio. kroner i 2014). Nedskrivninger på landbrug udgør den største andel af
nedskrivningerne.
-- Indlånsoverskud på 4,8 mia. kroner ultimo 2015 mod et indlånsoverskud på
4,1 mia. kroner ultimo 2014
-- Minimumskravene til fortsat bankdrift er henholdsvis 8 procent
(kapitalprocent) og 4,5 procent (egentlig kernekapitalprocent) af de
risikovægtede eksponeringer. Ultimo 2015 har banken en overdækning på
henholdsvis 4,5 procentpoint, svarende til 752 mio. kroner, og 3,4
procentpoint, svarende til 567 mio. kroner.
-- Kapitalprocenten er på 12,5, og det individuelle solvensbehov er på 10,7
procent, svarende til en overdækning på 1,8 procentpoint eller 307 mio.
kroner ultimo 2015.
-- Egentlig kernekapitalprocent på 7,9 procent ultimo 2015 mod et opgjort krav
på 7,2 procent. Overdækningen er på 0,7 procentpoint, svarende til 121 mio.
kroner, hvilket er afstanden til kravet om udarbejdelse af en
genopretningsplan.
-- Likviditetsmæssig overdækning på 140,1 procent ultimo 2015
-- EU Kommissionen har december 2015 indledt en nærmere undersøgelse af,
hvorvidt den danske støtte til Vestjysk Bank i 2012 er i overensstemmelse
med reglerne for EU statsstøtte. Kommissionen vil især undersøge, hvorvidt
Vestjysk Banks omstruktureringsplan kan genskabe bankens levedygtighed på
langt sigt uden at virke konkurrenceforvridende i markedet. Tidshorisonten
for denne undersøgelse samt godkendelsesprocessen kendes ikke.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til
administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen på tlf. 96 63 21 04.

Vestjysk Bank A/S

Vagn Thorsager Jan Ulsø Madsen
bestyrelsesformand adm. bankdirektør


Vestjysk Bank A/S
Torvet 4-5
7620 Lemvig
Telefon 96 63 20 00

CVR-nr. 34 63 13 28
www.vestjyskbank.dk




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Vestjysk Bank

PRIS 2,98
ÆNDRING +0,05 (+1,71%)
ÅBEN 2,94
SIDSTE LUK 2,93
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER